Anmeldelse af ny it-bacheloruddannelse i Århus

Efter sommerferien starter Århus universitet en ny it-bacheloruddannelse. Uddannelsen er et supplement til den traditionelle datalogibacheloruddannelse med det specielle, at man tillader 3 specialiseringer indenfor produktdesign, softwareudvikling og forretningsforståelse og derudover lægger vægt på samarbejde med virksomheder i cases, internships i udlandet og indbygget lønnet studiejob sideløbende med studiet.

Dette er tydeligvis et studie rettet mod erhvervslivet, som også allerede har taget godt imod uddannelsen, hvor den traditionelle datalogiuddannelse altid har været mere rettet mod forskningen. Vi kan altid diskutere om den nye uddannelse hører til på universitetet, men lad det nu ligge til en anden gang.

Jeg kan berette, at der har været mange en sen nat, hvor flere af mine venner har efterlyst en mere erhvervsrettet uddannelse med mindre uforståelig teori, så der er helt sikkert et marked blandt de studerende til sådan en uddannelse. Jeg har også selv overvejet om den nye uddannelse havde passet bedre på mig - ikke fordi det bliver aktuelt for jeg er allerede bachelor i datalogi, men fordi det er sundt at reflektere over, hvem man er rent fagligt.

Min konklusion må blive, at selv om jeg ikke skal være forsker, og jeg helt sikkert ender i det private erhvervsliv, så ville den nye uddannelse ikke have været noget for mig.

For det første fordi jeg i sin tid troede, at jeg skulle være matematiker og den nye uddannelse indeholder kun et minimum af matematik, så jeg ville aldrig have valgt den til at starte med.

For det andet så har den hårde teori givet mig et grundlag, som jeg ikke ville have været for uden (ellers læste jeg ikke datalogi).

Matematikken har givet mig adgang til kryptologiens forunderlige verden og selv om mit fremtidige arbejde nok ikke kommer til at bygge på den viden, så er jeg glad for, at jeg har den. Det samme gælder algoritmikken - jeg kan sagtens se mig selv i en jobsituation, hvor jeg skulle bruge min lærdom om algoritmer til f.eks. at håndtere store datamængder eller kommunikation i et distribueret system og gøre det effektivt.

Det tredje jeg virkelig studser over er at de nye bachelorer i produktdesign og forretningsforståelse kan ikke få en kandidatgrad i datalogi, fordi de ved for lidt om det basale indenfor dette felt, og så har jeg svært ved at se, hvad matematik, statistik og netværkskurser har gavnet dem.

Når det så er sagt, så synes jeg at der er mange gode tiltag i uddannelsen - den lægger op til at de studerende bliver tilbudt studiejob på andet år og at dette studiejob ses i sammenhæng med uddannelsen. Selv har jeg altid ment, at det var en del af uddannelsen at bruge det man lærte i praksis i "den virkelige verden", selv om studiets tidsmæssige omfang ikke altid har tilladt den slags luksus. Det er lidt "holden i hånd" at studiet tager sig af at fordele studiejobs, men hvis det er det der skal til for at motivere folk, så er det nok vejen frem. Muligheden for at supplere SU'en er jo også en god motivationsfaktor.

Til konklusion vil jeg sige at jeg er lidt nervøs for kvaliteten af de nye bachelorstuderende. Her tænker jeg på at dem på softwareudviklingslinjen gerne skulle kunne følge med, hvis de valgte at læse videre på kandidatdelen af datalogi - og det er meningen at de skal have den mulighed.

Det er lidt svært at spå om hvordan det kommer til at se ud, fordi uddannelsen indeholder valgfrie moduler og en specialisering, som kun er overfladisk beskrevet, men det er klart, at når der skal være plads til nye ting som forretningscases og innovation, så skal nogle af de traditionelle kurser ryge ud, og jeg kan ikke umiddelbart pege på noget overflødigt, som jeg har lært på min egen bachelor. Jeg har haft brug for 90 % af de ting, jeg lærte på min bachelordel på min kandidatdel, og jeg er ikke færdig endnu.

Derudover er jeg lidt nervøs for antallet af forskere i fremtiden, da universitetet i høj grad tidligere uddannede de studerende til en forskerkarriere og dermed var selvforsynende med arbejdskraft. Nu ender der nok flere studerende fra den gamle rekrutteringsbase på den nye uddannelse, som er rettet mod erhvervslivet. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg synes, det er en god eller dårlig ting.

Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Jeg tror, at der i højkonjukturperioder er en tendens til at lave uddannelser rettet mod specifikke erhverv og jobfunktioner, mens man i lavkonjukturperioder uddanner generalister med en god teoretisk baggrund, som måske ikke kan være 100% produktive fra dag et, men som til gengæld bedre kan tilpasse sig forskellige jobfunktioner og ændringer i disse.

Et problem med de meget specifikke uddannelser er, at markedet kan have ændret sig meget fra man begynder uddannelsen til man er færdig, specielt hvis man bruger mere end de normerede fem år for en kandidatuddannelse.

De nye uddannelser, du nævnte, virker dog ikke slemme hvad det angår -- godt nok retter de sig mod mere specifikke funktioner end den generelle datalogiuddannelse, men ikke nær så specifikt som f.eks. multimediedesigneruddannelsen.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har helt ret i at højkonjunkturen har meget at sige i denne sammenhæng. Og så et brev fra ministeriet har jeg hørt.

Jeg tror også at en af pointerne her er, at de ville lave en bacheloruddannelse, som mere lagde op til at man stoppede der og gik direkte på arbejdsmarkedet. En lidt længere datamatikeruddannelse med et bedre ry.

Det er jo også et spørgsmål om at tiltrække nogen af dem, der ikke ville vælge en traditionel datalogiuddannelse.

  • 0
  • 0
Søren Poulsen

En stor del af grunden til at Datalogisk Institut i Århus udbyder den ny bacheloruddannelse i it er rigtigt nok at man også gerne vil tiltrække nogle af dem der ikke ville vælge den traditionelle datalogiuddannelse.

En anden betydende faktor er at virksomhedernes og samfundets fremtidige kompetencekrav ikke er entydige på it-området. Der efterspørges en 'bredere vifte' af kvalifikationer der spænder fra de stærke tekniske it-kompetencer til 'it - og noget mere', idet it bliver en større og større del af de fleste brancher.

Det vigtige for mig at se, er forholdet mellem kernefaglighed og tværfaglighed. Der har været meget debat om kombinationsuddannelser der hverken var det ene eller det andet, og ofte betyder at de studerende er i tvivl om uddannelsens indhold og profil.

Uddannelsen i it har sin kernefaglighed inden for datalogien men fokuserer derudover på produkt- og procesudvikling samt forretningsforståelse og -strategi. Denne vægtning sker naturligvis 'på bekostning' af noget andet og her er det så matematikken der rigtigt nok træder lidt i baggrunden. Den vigtige pointe er her at der ligger et solidt datalogisk fundament til grund for den ny uddannelse.

Det betyder at man på Datalogisk Institut får to forskellige uddannelsesprofiler, der ikke nødvendigvis skal uddanne folk til de samme opgaver.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere