Gæstebloggen

Ambitiøs finanslov – umuligt it-projekt?

Endelig fik vi en finanslov præsenteret.

Og dermed klarhed over registreringsafgiften de næste par år frem i tiden.

Uden at kommentere på, om 775.000 elbiler i 2030 er ambitiøst eller det modsatte, eller om det øgede afgiftstryk for fossilbiler er nok, så står der nogle opgaver tilbage, som skal håndteres.

Claus Carstensen har arbejdet med registreringsafgift siden 2013 hos bl.a. Skat (nu Motorstyrelsen) og QuickImport (selvanmelder) – begge steder som værdifastsætter og hos QuickImport også som rådgiver for erhvervskunder og privatkunder i optimering af registreringsafgift i forbindelse med import og leasing af køretøjer. Han har også arbejdet som projektleder hos Auto IT (Biltorvet.dk). Bl.a. med tilpasning og vedligeholdelse af registreringsafgift-beregner til de danske bilforhandlere i deres salgsprogram samt vedligeholdelse af køretøjsdata. I dag sidder han som programleder hos Vitec Datamann, der udvikler og vedligeholder DMS (Dealer Management System) til de danske nyvognsforhandlere. Illustration: Claus Carstensen

Modsat de andre år, hvor man har rykket på skalaknækket eller %-satsen, så er der i år store ændringer i måden, hvorpå registreringsafgiften skal beregnes. Det er ikke nok blot at ændre 180% til 150% eller sætte et ekstra fradrag ind til sidst i beregningen.

Nu skal beregningen bl.a. indeholde:

  • Et ekstra skalaknæk på 25% af de første 65.000 kr.
  • En differentieret beregning på CO2-udledning. Om køretøjer udleder 0 g, under 50 g eller over 50 g CO2.
  • Indlæsning af oplysninger om CO2 på brugte køretøjer (som eks. kører som flex leasing eller leasing nu), som senere skal svare til fuld afgift.
  • Fjernelse af bundfradrag.

Det vides p.t. ikke, hvordan brugte/klassiske biler vil blive håndteret i fht. CO2-oplysning, da dette tal ikke findes for alle ældre biler. Bliver de så unødigt straffet, fordi oplysningen ikke kan fremskaffes? Skal der laves en beregningsmotor der omregner vægt og evt. brændstofforbrug til CO2-udledning, som vi kender det fra vægt omregnet til km/l?

Eller skal der slet og ret manuel sagsbehandling på? Der skal endvidere fjernes oplysninger, som ligger til grund for den nuværende beregning.

Oplysninger om sikkerhedsudstyr, der p.t. udløser fradrag:

  • antal airbags
  • euro NCAP (crashtest-stjerner)
  • partikelfilter
  • integrerede børnesæder
  • fradrag for radio, som i øvrigt blev afskaffet for en del år siden, men tjek-boksen findes stadig i Motorregistret

Vægtafgift og grønejerafgift skal også justeres. Om det bliver en stigning for alle fossilbiler, eller om der kommer en datoskæring på en defineret årgang vides p.t. ikke. Der er altså stor kompleksitet i disse beregninger og dermed opdateringer, som skal implementeres i et ustabilt system. Læs evt. min klumme om Motorregistreret her.

I Danmark er der altid køretøjer, som er undtaget alle afgifter (ambassadekøretøjer eks.) og køretøjer, som kun er er delvist fritaget, eller som betaler efter en helt anden skala (autocampere eks.) Disse undtagelser bidrager til den høje kompleksitet.

P.t. forventes det, at ikrafttrædelse af loven er den 18 december.

Indtil Motorregistret er klar med de nye beregninger, opkræves der videre på den eksisterende gamle beregning. Det forventes, at ændringer er implementeret juni 2021. Dvs. om ca. 6 mdr. Dermed et halvt års registrering af nye og brugte køretøjer. I 2019 blev der registreret ca. 200.000 personbiler. Hvis man blot kommer i nærheden af 2019's salgstal, kan vi derved forvente ca. 90.000 sager, der skal efterreguleres til de nye satser inden juni 2021.

Tidligere har efterreguleringerne været udført via manuel sagsbehandling ... Mon ikke det bliver det igen?

Ud over tilpasning af Motorregistret, så skal bilforhandlerne leve et uvist stykke tid med at give tilbud på nye biler, hvor de ikke kan give et præcist svar på afgiften til bilen, som immervæk ca. er 2/3 af bilens pris i Danmark. Med UNDTAGELSE af elbilerne, som koster under ca. 400.000. Vi ser altså ikke en forenkling af hverken registreringsafgiftsloven eller it-systemerne til understøttelse af loven. Eller nogen besparelse på sagsbehandling.

Staten modtager nu et it-projekt, som skulle være færdigt i går.

Jeg håber inderligt, at de når det, der skal til, så der ikke er endnu et uafsluttet projekt i Motorregistret. Samt klarhed for forhandlerne om afgifterne og dermed forbrugerne.

Med håb om en god (h)jul og godt nytår og ikke mindst god, robust kode.

Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Pedersen

Hej

Jeg kan ikke rigtigt gennemskue, om du med dit oplæg "bare" er utilfreds med ambitionsniveauet på 775.000 elbiler i 2030 eller, om du mener at forretningsreglerne for den nye beregning ikke er #DigitaliseringsklarLovgivning som vil sende den danske bilbranche ud i et kafkansk cirkus?

  • 0
  • 2
#2 Jens Bech Madsen

Alle registreringsafgifter burde bare fjernes. Så kan man adfærdsregulere via brændstofafgifter.

Stor tung bil der futter meget brændstof af = dyrt Køre mange kilometer og belaste veje og miljø meget = dyrt.

Man sparer både hele cirkusset omkring registreringsafgifter, leasingfiduser og de rent praktiske ting, som er beskrevet i dette indlæg.

  • 11
  • 3
#3 Christian Estrup

Helt enig. Den nuværende model, hvor en del af 'afgiften på brændstofforbrug' er en éngangsafgift baseret på et mere eller mindre realistisk MÅLT forbrug/km (eller kørsel/l), siger jo intet om det faktiske, absolutte forbrug. Dét gør kun selve forbruget - som langt enklere kan afgiftspålægges via afgifter på selve brændstoffet.

  • 2
  • 0
#4 Christian Nobel

Som udgangspunkt enig, men der er et problem, nemlig at elbiler også slider på vejene, og belaster redningstjenester mv.

Så modellen bør hedde klart højere priser på brændstof så der betales efter hvor meget man forurener, samt en fast kmafgift i forhold til køretøjets vægt.

Således skal der uagtet drivmiddel betales XX øre per km for en lille let bil og 2XX for en stor tung bil, 3XX for en Rungstedtraktor osv.

Det vil også betyde at det stort set ikke vil koste noget at have en (afskrevet) fossilbrænder stående i indkørslen som så kan bruges til at køre på genbrugsstationen i weekenden med trailer, mens den daglige pendling klares i en lille elbil.

Hvis man ikke bliver straffet for at eje to biler vil det også give et incitament til at overgå til en billig-i-drift elbil til daglig pendling, i stedet for hele tiden at prøve at fokusere på en one-size-fits-nobody bil.

Og opkrævning er ikke noget problem, der betales a'conto ud fra et skøn, og afkræves endeligt 1-2 gange om året - kmstand kontrolaflæses ved syn og ejerskift (og evt. stikprøve).

  • 14
  • 1
#5 Torben Rasmussen

Tak for et smukt eksempel på kravspec set fra "business owner" siden. Der er næppe forskel på kompleksitet og undtagelsesrigdom mellem privat og offentlig sektor, bortset fra at der er mere transparens i den offentlige sektor. Men forretningen/politikerne burde nogle gange være flove over om den introducerede kompleksitet er implementerbar og cost/benefit er rimelig. Men god vind til kodekarlene i ministeriet.

  • 3
  • 0
#6 Anders Vind Ebbesen

På Reddit har en dansk bruger illustreret hvordan den nye afgiftsstruktur får en Mercedes E-350 ned i samme prisklasse som en Skoda Octavia:

https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/k8ovui/dr%C3%B8mmebilen_bliver...

Man kan stille spørgsmålstegn ved hvor grønne PHEV biler reelt er. Hvor mange mennesker vil dagligt køre under 50km OG bøvle med ladning hver dag?

Folk der har adgang til en ladestander derhjemme har typisk et større kørselsbehov ud til parcelhuskvarteret. Folk der er afhængige af offentlige ladestandere gider næppe bruge 10-15 minutter hver dag på at lede efter en ledig stander inde i byen.

Så mon ikke den nye afgiftsstruktur er en stakket frist, som skal ændres igen snart? Eller er det for fristende at kunne sige "vi har en grøn bilpark" når en stor del af den er PHEV biler der aldrig møder en stikkontakt?

  • 6
  • 3
#7 Bo S. Mortensen

Som udgangspunkt enig, men der er et problem, nemlig at elbiler også slider på vejene, og belaster redningstjenester mv.

Elbilister betaler også afgift på brændstoffet (= elafgift). Det kræver selvfølgelig en pseudo-omfordeling på Finanslovens konto for elafgift hvis det er vigtigt at se om regnestykket går op ift. opkrævede afgifter vs. udgifter til slid på vejene, redningstjenester og brækkede knogler.

  • 0
  • 1
#8 Christian Nobel

Elbilister betaler også afgift på brændstoffet (= elafgift). Det kræver selvfølgelig en pseudo-omfordeling på Finanslovens konto for elafgift hvis det er vigtigt at se om regnestykket går op ift. opkrævede afgifter vs. udgifter til slid på vejene, redningstjenester og brækkede knogler.

Jeg er godt klar over at der er afgift på el, men hvis elbilisten samtidig har huset opvarmet med el, så er afgiften minimal.

I takt med at vi i højere og højere grad går over til VE mener jeg at elafgiften helt bør afskaffes - og så står vi tilbage med det problem at elbilerne slet ikke bidrager til gildet, og det er ikke holdbart i længden.

Derfor er en kmafgift for alle biler den eneste rigtige måde at gøre det på - og lad mig med det samme understrege, at jeg tager stærkt afstand fra roadpricing, så det skal være en simpel kmafgift, baseret på vægt.

Hvis man så har lokale problemer man ønsker at løse, må det være vha. betalingsveje.

  • 2
  • 1
#9 Simon Nielsen

Det er derfor Clever har deres forretning, de kan få så godt som hele elafgiften tilbagebetalt (hvis ikke det hele).

Så reelt betaler ejerne af en elbil ikke afgift på brændstoffet da de får elafgiften af den strøm de har købt refunderet fra Clever.

  • 3
  • 0
#10 Martin Kofoed

På Reddit har en dansk bruger illustreret hvordan den nye afgiftsstruktur får en Mercedes E-350 ned i samme prisklasse som en Skoda Octavia

Perfekt eksempel på, at de utilsigtede konsekvenser ved offentlig regulering oftest overgår de tilsigtede. I særdeleshed når man insisterer på at opretholde besværlige og skadelige afgifter i stedet for virkeligt at reformere hele området. Væk med registreringsafgifter generelt, væk med afgifter på el for opladning af biler. Justér i stedet afgifter på brændstof til persontransport. Bum, fixed it for you.

  • 3
  • 1
#11 Bjarke Haack Jørgensen

First of all, jeg er klar tilhænger af at vi skærer i vores co2-udledning - på køretøjer som på alt muligt andet - det er ikke en mulighed men en nødvendighed hvis kloden skal holde mere end næste (måske næste 2) generation(er).

Jeg er ejer af en Peugeot 206 fra... 2005/6? stykker, og er godt tilfreds med min bil. Den har været billig, er billig i drift og vedligehold og fungerer upåklageligt. Den er naturligvis ikke så miljø-skåndende som mange nyere modeller, men selv hvis jeg havde råd til at skifte ville jeg ærlig talt være skeptisk ift. overvågning.

Jeg ved ærlig talt ikke hvor meget data der bliver opsamlet, hvorhen det flyver og hvordan det bliver behandlet. Man skal ikke søge ret længe for at finde artikler der skitserer udviklingsbanen og problematiserer den ift. hvis interesser der bliver varetaget, men det er sværere at finde konkrete svar.

Er der nogle bilejere med nyere biler der kan komme med lidt indsigt her?

Selv med min manglende indsigt kan jeg være rimelig sikker på at min Peugeot 206 med stor sandsynlighed ikke sladrer ret meget (udover det syns-manden kan se) om min brug af bilen eller om alt muligt andet, og det vægter ret højt for mig.

Problemet er selvfølgelig at ældre biler i højere grad vil blive ramt af højere afgifter, fordi de kategorisk er dårligere for miljøet - og fred være med det - og at der derfor er et økonomisk incitament for at investere i en ny bil der, med min bedste skepsis, ikke respekterer mit behov for privatliv så godt som en gammel bil. Dermed 'opfordres'/'konditioneres' vi til at acceptere heftigere overvågning, hvis mine bekymringer er rigtige.

  • 1
  • 0
#12 Christian Nobel

Jeg er ejer af en Peugeot 206 fra... 2005/6? stykker, og er godt tilfreds med min bil. Den har været billig, er billig i drift og vedligehold og fungerer upåklageligt. Den er naturligvis ikke så miljø-skåndende som mange nyere modeller, men selv hvis jeg havde råd til at skifte ville jeg ærlig talt være skeptisk ift. overvågning.

Og den nu så slem?

Den kører vel omkring de 18 km/l og hvis ellers katalysator osv. er i orden, så er den ikke en tøddel værre end en moderne bil som skal slæbe rundt på guderne må vide hvor meget jukeboks, og hvad har vi, så den bliver tung som et ondt år.

Klart et en nyere bil er mere sikker, men miljømæssig bedre - nej.

Og så skal du også lige huske på LCA delen af det - det bedste for miljøet, hvis ellers bilen er forsvarlig, er ikke at skrotte den og købe en ny.

  • 1
  • 1
#16 Jan Ferré

Sidst jeg regnede på prisen ved brug af Clever eller andre ladestandere, kom jeg frem til en km-pris, der var sammenlignelig med prisen for en benzin-bil!

Altså sådan noget med størrelse af batteri og antal lovede kilometer - og så prisen for el fra Clever (eller en af de andre). Det rystede mig meget, at km-prisen var absolut sammenlignelig - der var intet incitament til at bruge ekstra penge på en elbil frem for en tilsvarende benzin-bil.

I øvrigt en benzin så rasende billigt, at det ikke kan begrunde en mere moderne bil med bedre benzin-økonomi for de fleste af os:

20.000 km om året bruger 1538 l benzin ved 13 km/liter og 1000 l benzin ved 20 km/liter. Det er en årlig prisforskel på (små) 5.000 kr

Dette er selvfølgelig et betydeligt beløb, men kan altså højst begrunde en merpris på 50.000 kr ved 10 års kørsel! Så står jeg med benzinslugeren i dag og forventer at bruge den 5 år mere - så er det ikke benzinøkonomien, der får mig til at se på ny bil nu.

Et opslag på en norsk elbil-side omtaler at Fiat 400e vil have WLTP-rekkevidde på 320 kilometer og at batteripakken lagrer greie 42 kilowattimer. FDM regner med en pris på 3,5 kr./kWh fra offentlige ladestandere - det giver en pris på 147 kr for en "tankfuld" eller små 50 øre pr km. Sjov nok samme pris som benzin-bilen med 20 km/liter vil koste mig.

Det, jeg gerne vil frem til, er, at de forbrugsmæssige omkostninger ved benzinsluger / benzinsparer / elbil ligger så tæt, at der bare ikke er råd til at betale en merpris for benzinsparer eller elbil. Og hvis det ikke er politisk acceptabelt at differentiere registreringsafgiften voldsomt - så er en afgift på benzin (og diesel) ikke til at komme udenom. Også selv om dette måtte betyde at nogen kører 'over grænsen' for at tanke.

  • 2
  • 0
#17 Henning Jensen

Elbiler er ikke absolut mere bæredygtige. Se f.eks : https://ing.dk/artikel/elbilernes-bagsider-klimaraadet-aabner-at-granske... https://ing.dk/artikel/elbilforening-forurenende-batterier-bedste-at-koe... https://ing.dk/artikel/elbilbatterier-rammer-miljoeet-her-konsekvenserne... De er bedre hvis man kun kigger focuseret og enøjet på CO2 udledningen, og kun oplader når det blæser.

Når det så er på plads, er det bedste nok at beholde min gamle Polo fra 2011 som kører 25+ km/l målt fra påfyldning til påfyldning. Den er heller ikke forbundet til noget externt netværk, mig bekendt. Så kørsel uden mobilen foregår uden overvågning ( husk undgå ANPG ). Blev tilbudt en gratis overvågnings dims installeret, men takkede nej.

  • 1
  • 3
#19 Morten Bøgh

Version 2 har tidligere bragt en henvisning til et speciale fra IT-universistetet 'Service orienteret arkitektur eller fælles database'. De 34 sider handler også om meget andet, men der cirkles en del omkring it-arkitekturen bag Motorregistret (som ihvertfald ikke var præget af 'fælles database'). En stor fornøjelse at læse fordi den uskyldige studerende kan udtale sig frit om kejserens påklædning eller mangel på samme - i modsætning til os andre som har lært at udtrykke os mere diplomatisk og strategisk.

http://www.itu.dk/people/slauesen/Papers/ServiceOrienteretArkitekturElle...

Her kan man bl.a. læse, at kravspecifikationen på det oprindelige Motorregister udbud var på 16.000 sider. Og at den valgte arkitektur gav pænt store udfordringer. Det sidste kunne vel evt. fortsat spille ind.

  • 6
  • 0
#21 Tomas Loft

Sidst jeg regnede på prisen ved brug af Clever eller andre ladestandere, kom jeg frem til en km-pris, der var sammenlignelig med prisen for en benzin-bil!

Præcist. FDM har udregnet samme resultat. Jeg var nået langt i min kig efter en elbil, men det gav simpelthen ikke økonomisk mening at udskifte min benzinsluger Alfa Romeo 2.2 med en ny elbil da forbrugs-budgettet over længere tid var stort set det samme, så jeg endte med at købe en hybrid i stedet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere