Amazon: Ack!! Pfthh!

For mange år siden, var jeg medlem af DKUUGs bladudvalg og vores NeXT-kørende redaktør introducerede mig til tegneserien "Bloom County" og pingvinen Opus der er waaaaaay mere cool end Tux nogensinde kan gøre sig håb om at blive.

For noget tid siden opdagede jeg at Bloom County er udkommet i samlebind, ligesom mange andre klassiske tegneserier, startende med Radisserne.

Alle tre bind røg på min Amazon Wishlist, som dels er der for at folk kan sende mig ting fra dem, men også temmelig meget som en privat huskeliste.

I familien har vi en soopersekret wiki hvor folk blandt andet skriver deres ønskelister til jul og fødselsdage og der har jeg naturligvis lagt en link til amazon listen.

Så langt så godt.

Jeg har tidligere opdaget at ting forsvinder fra sådan en ønskeliste og efter lidt samtale med en Amazon-insider fandt vi ud af hvordan det sker:

En eller anden opdager på ønskelisten en bog de selv vil læse. De klikker igennem og køber den, men ændrer leveringsaddressen til dem selv, men Amazon registrer stadig bogen som solgt fra min ønskeliste.

Det er faktisk meget almindeligt at gøre, for så at overrække gaven in-persona til modtageren, så Amazon mener det er bedst at markere "solgt" i det tilfælde.

I mit tilfælde lader det til at min wish-list virker som inspiration for en eller anden bogklub, for nogen gange bliver der solgt 3-4 exemplarer af ting fra listen, uden at jeg nogensinde ser nogen af dem.

Hvis man har sådan en wish-list skal man derfor regelmæssigt checke hvad den påstår der er købt imod hvad man faktisk har modtaget.

Men denne jul har afsløret en anden svaghed ved disse ønskelister.

Nogle familiemedlemmer havde set sig varme på Bloom County som julegave og købte dem i en eller anden dansk tegneserieshop.

Det opdager ønskelisten naturligvis ikke.

Samtidig havde en varnishbruger sendt mig en julegave, gæt selv hvad.

Men det er OK, så har vi også et sæt til sommerhusets mælkebøtteterapi.

Men en anden varnishbruger, dennegang fra Europa, sendte mig også bind 2, men fra Amazon.co.uk, ikke fra Amazon.com hvor jeg har min ønskeliste.

Jeg tror det bind bliver doneret til boghylden hos Labitat, der er sikkert mange unge mennesker der ikke ved hvem Opus er.

Tænk at noget så konceptuelt simpelt som en ønskeliste kan være så svær at implementere med IT.

Eller som Bill The Cat ville sige det: Ack!! Pftthh!!

phk

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg prøvede faktisk at købe en Kindle fra amazon.co.uk, men de insisterer på at man skal købe den fra USA hvis man bor i Danmark.

Jeg gider ikke engang prøve a forklare dem hvor stor Post Danmarks dummebøder er for toldekspeditioner...

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

Ja, det er super "smart". Ligg præcis Kindle sælger Amazon.co.uk KUN til UK! :-(. 314 kr. kostede det min arbejdsplads i fortoldning.

Amazon, havde så i øvrigt været så venlige at forhåndsopkræve et "import deposit fee" på ca. samme beløb. Det tog næsten 4 måneder at få det refunderet!

  • 0
  • 0
Jesper B. Rosenkilde

Jeg gider ikke engang prøve a forklare dem hvor stor Post Danmarks dummebøder er for toldekspeditioner...

Da jeg bestilte min Kindle fra amazon.com lagde de automatisk et "Import Fees Deposit", og den gik så fint udenom postdk. Jeg fik oven i købet DKK 22.08 af de $50.62, fordi de havde taget for meget.

  • 0
  • 0
Carsten Sonne

Jeg er gået væk fra ønskelister. De formaliserede bestillingslister og de formaliserede overrækkelsestidspunkter, fjerner en væsentlig del af hele grundtanken i at give gaver: at vise værdsættelse og at glæde en anden. Ja, en ønskeliste er konceptuelt meget simpelt. Desværre overskygger den det konceptuelt simple i selve gaven. Måske ønskelister simpelthen bare løser det forkerte problem?

  • 0
  • 0
Gitte Bager

Jeg har med succes anvendt www.shopusa.com til netop at bestille en Kindle.
Der ligger en demo på deres site der beskriver i detaljer hvorledes handlen foregår.

Kort fortalt opretter man sig som bruger og får en amerikansk adresse, som firmaer indenfor USA sender pakken til.
Forsendelsen videresendes dernæst til din danske adresse.

-Gitte

  • 0
  • 0
Jens Fallesen

Den Kindle, som de leverer fra USA til Danmark er desværre også et ringere produkt end UK-versionen, som heldigvis er nem at købe herovre.

UK-versionen med 3G har nemlig fri 3G-adgang i hele Europa – både til Kindle-shoppen og til nettet i øvrigt. Dermed kan man også lige tjekke sin webmail og lignende.

Versionen leveret til DK har en voldsomt begrænset 3G-funktion.

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

Versionen leveret til DK har en voldsomt begrænset 3G-funktion.

Det er ikke løgn! Det eneste det kan bruges til, så vidt jeg har erfaret, er gratis at kunne downloade de eBøger man måtte købe hos Amazon. Du kan ikke engang så meget som tjekke nyhederne!

Tilsvarende: Når du aktiverer din Kindle, får du samtidig to personlige e-mail-adresser til konvertering og levering af dokumenter til din Kindle - en gratis og en hvor du skal betale. Benytter du den hvor du betaler et (beskedent, bevares) beløb, får du filen leveret gratis over 3G (eller WiFi), men der har du alligevel betalt. Benytter du den gratis udgave, kan du kun hente den konverterede fil via WiFi - dvs. heller ikke her har du voldsomt glæde af deres fantastiske "whispernet".

Selvom prisforskellen ikke er voldsom, ville jeg bestemt nøjes med WiFi-only versionen, hvis jeg skulle købe igen! Jeg kan simpelthen ikke se fordelen i 3G-versionen.

  • 0
  • 0
Lars Ole Belhage

Ønskelisten virker vel fuldstændigt som en ønskeliste i det virkelige liv... - giver altid overraskelser, men det er vel hele ideen ?

Ellers kan det løses med:

Ønsk kun ting som du vil have mange af: sokker og underbukser

Lav nogle mutex' (jeg bruger mine kone'r) til at tilgå emnet
Hold liste
Se liste
Vælg og hold emne
Frigør begrænset liste
Køb/Drop emne
Frigør emne/liste

Med mulighed for at kone'erne roder i reglerne...

Siger man stadigt (?) Godt Nytår
Lars Ole

PS! Laver hr. Kamp kerne-kode ? med mutex ? med koner ?
Forhåbenligt altid med sokker på!

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

Hvem har udstedt sim-kortet

Pas. Jeg er ikke stødt på et sted at putte et i (eller tage et ud, for den sags skyld). Det fremgår heller ikke hvilket mobilnet den er på.

Tror de gerne vil skabe den illusion at man er på, hvad de selv kalder Whispernet, og ikke tænker i udbydere, roaming osv.

Det lød også godt: fri dækning worldwide uden roamingafgifter. Men det gælder altså kun betalingsindhold.

  • 0
  • 0
chris warner

Er med nogen forsinkelse nået til Amazon: Ack!! Pfthh! artiklen med alle kommentarerne.

For ca. 3 uger siden købte jeg hos Amazon UK en 3G/WiFI model til min kone. Hun har altid gang i mindst 3 bøger. Da der ikke altid ver plads til alle bøgerne på sengebordet, tasken, bilen, skriveboret, tv-bordet, og jeg som ny pensioneret og aktiv home husband, (med ansvarfor bl.a."oprydning"), fik jeg den geniale idé at købe en e-book reader. Valget faldt på Kindle 3G/WiFi modellen. Som vanlig et hurtigt check på Amazon USA, og valgte så UK leverandøren, som den prisbilligste.
Efter levering måtte jeg lige prøve (med forlov), og kan berolige alle læsere med, at produktet virker som annonceret.
Når der ikke lige er et WiFi netværk i nærheden, så er Kindlen klar via 3G, alle steder, og til alle annoncerede tjenester. Det vil sige ikke kun til at købe bøger hos Amazon, men tillige til direkte brug til surfing på nettet. Det vil sige, når jeg sidder i bilen (og konen kører), så kan jeg læse/besvare mine mails, og på den måde holde min koncentration fanget om alt andet end hendes kørsel.
mw

Alt det praktiske med bopæl =Amazon-leveringsadresse
burde de fleste læsere vel kunne løse!!!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere