Gæstebloggen

​Alt, hvad vi gør, har med Tingenes Internet at gøre

Tingenes internet, også kaldet Internet of Things (IoT), er ikke en ny teknologi. Det er en udvikling, der startede for mere end 50 år siden, og det er måske også årsagen til, at det ifølge Gartner, i dag er en industri med en volumen på 14.5 trillion US dollars og at antallet af IoT-enheder vil vokse til det vokser til en 50 milliarder i 2020.

300 mio. enheder om måneden

Men hvorfor er det sådan? For at forstå det er man nødt til at tage tilbage på en teknologisk rejse. Den starter i 2005. Her var det nemt at finde ud af, hvad der skete på nettet. Det var laptops og computere. To år senere kom smartphonen og andet forbrugerelektronik. Det var stadig nemt at forklare, hvad der var koblet til nettet og hvad der ikke var. Men for fem år siden begyndte vi at se en ændring, nemlig at andre ting blev koblet på nettet. Og i dag står vi med en udvikling, hvor der hvert sekund bliver koblet 100 enheder til nettet. Det svarer til 300 millioner enheder om måneden. Det er udvikling, der er fuldstændig umulig at forstå.

Hvordan kan det udvikle sig sådan?

Et andet stop på er for ti år siden, hvor jeg som forsker på University of Surrey var med til at udvikle et sensornetværk, der leverede data til en backend server. Det betød, at man kunne udvikle programmer, der kunne hente data fra krops-sensorer og bruge den til fx monitorering inden for sundhed eller sport.

Det tog tre seniorforskere et år at udvikle den og samtidig var den ikke tæt på markedet, fordi der var måske noget i vejen med sensorerne eller serviceplatformen. Ti år senere har vi et produkt som et fitness-ur, som kan nøjagtig det samme. Vi er gået fra it-udvikling til kommerciel succes. Men hvordan er det sket? Og hvorfor er det nu, at vi står ved en skillevej, hvor tingene bliver koblet på nettet. Hvorfor er det ikke om ti år og hvorfor var det ikke for ti år siden?

Det er en udvikling, der er startet for mange år siden. Den her her video fra 1962 fra Belllab giver allerede dengang et fingerpeg på, hvor vi er på vej hen. Produkterne kan fx tænde for varmen eller vande græsplænen. Det handler grundlæggende om, at det vil spare tid.

Prototype på én dag

Et anden forskel, der har været med til at accelerere IoT-udviklingen er, at vi har nogle helt andre redskaber i dag end for 50 år siden. Det viser et samarbejde som Alexandra Instituttet havde med Kamstrup, Aarhus Vand, Vandcenter Syd HOFOR og Kalundborg Forsyning. Her tog det én dag at udvikle og programmere en prototype på et “watermeter”, altså en intelligent vandmåler, der er koblet til nettet. Den kører stadig her et halvt år efter udrulningen, og er dermed et meget godt billede på, hvor langt udviklingen er nået. En af de store forskelle er, at vi kunne bruge nogle redskaber, som allerede findes på nettet i dag.

Omkostningerne er gået ned

Så hvad skete der? For det første har der været mobilrevolutionen, og specielt Iphonen, der kom i 2007, har været med til at sætte skub i udviklingen. Med introduktionen af Appstore, så fik virksomhederne en ny måde til at nå ud til kunderne på, og det betød, at de havde brug for en mobil-strategi, hvilket betød mere fleksibilitet i deres software-systemer og adgang til flere datalagre.

Det næste er API’s, der gjorde det muligt at ændre software-koden og gav adgang til data. Det definerede, hvordan vi skabte forretningsstrategier. Og så er der omkostninger. I 2005 var det utrolig dyrt at få data rundt på nettet. I dag koster én euro for 100 megabyte. Der er også sket en evolution i, hvordan vi programmerer. Vi er kommet langt med redskaberne og samtidig behøver vi ikke være specialister indenfor alle felter.

Vigtigt at forstå filosofien bag IoT

Det er alle de her ting, der har skabt IoT-udviklingen. Og i fremtiden snakker vi måske kun om nettet og ikke IoT. Det er dog stadig vigtigt at industrien forstår filosofien bag “Internet Thinking”. Det er ikke nok bare at koble et køleskab til nettet, hvis man ikke udvikler en specifik service til formålet.

“Internet Thinking” handler om at lave en service, der er praktisk anvendelig. Et godt eksempel, er Amazon Button. Det er en lille knap, som man kan sætte alle steder og når man trykker på den, så sender Amazon automatisk vaskepulver, barberblade, kaffe-kapsler eller, hvad man nu ellers måtte mangle. Knappen er med til at facilitere det behov, som brugeren virkelig har brug for. Den er et godt billede på, hvordan det bliver i fremtiden.

Fire niveauer af IoT-forretningsmodeller

Man kan bredt kategorisere IoT-applikationer på fire niveauer.

1) Det første er internet-forbundne produkter (Jawbone, WiThings,....). Her ser vi i øjeblikket en bølge af produkter, der lover et bedre liv ved at “tracke” alt fra vægt til aktivitetsniveau. Men vi ser også græsslåmaskiner, legetøjsrobotter, plante-sensorer, babyalarmer og endda bleer, der er forbundet til nettet.

2) Det næste niveau handler om at optimere forretningen. Sofistikerede IoT-redskaber gør det muligt at nedbringe fx produktionstid eller energiforbrug (UPS, John Deere,...) Optimering af en proces eller en ressource har været et tema inden for industrien i lang tid, og er ikke en tendens som IoT har startet. Men IoT giver nogle ekstra kontrolmekanismer til at spare ressourcer og til at øge effektiviteten.

3) Det store skift kommer ikke ved at gøre tingene mere effektivt. Det kommer ved at ændre forretningsmodellen, og det er noget virksomheder som Rolls Royce og Grundfos har indset og har arbejdet på i lang tid. RR har siden 1960erne arbejdet på at deres jetmotorer ikke bliver solgt som out-of-the-box, men mere som en service (leasing og vedligeholdelse). De henter dermed mere og mere af deres omsætning efter at motorerne er solgt. IoT genopfinder ikke denne forretningsmodel, men den accelerer den og giver flere muligheder for en bred vifte af virksomheder. Grundfos opfatter sig i dag som en virksomhed, der leverer komfort til hjemmet og ikke kun som et firma, der sælger pumper.

4) Det sidste er “Interconnection Effect”. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men det er faktisk det, at den sidste IoT-model forsøger at spille op til. Smart city og Big Data er bevidst diffuse emner, der giver plads til at forskere og entreprenører kan udforske de nye måder som IoT kan ændre verden på.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere