AI vil gøre os mere menneskelige
Et tilbagevendende tema for anvendelsen af AI i praksis, er frygten for at det koster jobs og giver dårligere forhold for os mennesker. For mig handler dette ikke om AI som sådan men om vores egne værdier.
Et spørgsmål om menneskelige værdier
Det er nemlig op til os at vælge hvordan vi skal udnytte de fordele AI kan give os. Når vi kan spå om fremtiden, reagere proaktivt, få vores processer optimeret, og forvandle databehandlere til data reviewers, er det op til os at vælge hvordan disse forbedringer og effektiviseringer kommer i spil.
Mange frygter at det vil betyde at man sparer ressourcer, medarbejdere og jobs væk, men igen og igen har vi set at AI er hypet til et niveau hvor folk tror det kan arbejde selvstændigt, og at realiteten er at det kan det ikke. Der hvor AI arbejder bedst er i samspil med os mennesker – som et værktøj til at klare de datatunge og rutineprægede databehandlingsopgaver bedre og hurtigere.
AI er bedst i samspil med os
Et godt eksempel på dette er Watson som kan gøre det ret godt når der skal analyseres billeder og identificeres kræft, lige som læger alene også er dygtige, men de bedste resultater kommer når lægerne bruger input fra Watson til at diagnosticere.
Det samme mønster vil gøre sig gældende andre steder hvor AI tages i brug. Derfor er det vigtigt at vi ikke køber ind på hype omkring hvor langt AI er ift. at kunne agere selvstændigt, og i stedet sørger for at se realistisk på AI som værktøj til positiv forandring gennem en styrkelse af de eksisterende medarbejdere.
I den følgende artikel giver jeg i et interview mit bud på hvordan problemstillingen bør håndteres i det offentlige, når de begynder deres rejse mod en mere intelligent og datadrevet tilgang til de mange vigtige opgaver de skal løse nu og i fremtiden.
- Danmarks største job- og karrieresite for ingeniører og it-professionelle.
Det store problem med teknologiske fremskridt, specielt med højteknologisk fremskridt, er at dem der ender op med at skulle bruge disse ting, meget sjældent har indflydelse på teknologien.
Den ovenstående artikel er et meget godt eksembel på en sådan holdning - der er ingen der ved hvad fremtiden vil bringe, og der er ingen der ved hvad den de teknologiske fremskridt vil bringe. At sige at AI (Artificiel Intelligence - eller Kunstig Intelligens / Machine Lerning) vil gøre os bedre mennesker er en omgang vås.
Hvad vides, hvis man ser på de sidste 300 års fremskridt, er at en meget lille del af befolkningen få noget at sige om hvordan fremtiden bliver, og en meget stor del af befolkningen kommer til at leve under en eller anden form for formynderi hvor de kommer til at betale mere for ting en de egentlig koster.
Så kan man så diskutere hvor stor procentdelen bliver ...
".. hvor de kommer til at betale mere for ting en de egentlig koster"
Er det med alt du synes vi betaler mere, eller er det kun nogle bestemte ting? Hvad koster f.eks. mælk "egentlig" ?
Hej Casper
Tak for din kommentar. Du er jo berettiget til dine holdninger. Jeg ser ikke selv teknologisk fremskridt som et problem, så meget som en løsning på en hel række af de problemer vi står over for.
Jeg tror selv på at det teknologiske fremskridt vil hjælpe os mennesker - lige som man så at industrialiseringen endte med at betyde en højere levestandard for flere mennesker.
Lige som AI potentielt kan bruges forkert, kan det potentielt også løse mange af de problemer vi står over for - det kan blive en del af løsningen, hvis bare vi gør det rigtigt.
Jeg tror at de teknologiske fremskridt vil føre til nye og ukendte problemer, samt at skabe værdi for mennesket.
Der er altid mindst to sider af en sag. 1) Der er helt sikkert nogen der vil se muligheder i at tjene penge på AI, eller forøge deres fortjeneste. 2) Der er helt sikkert også nogen der bruge AI i forbindelse med våben, 3)der er helt sikkert også nogen der vil bruge AI i forbindelse med kunst.
En negative side ved:
1 er at det sikkert medfører at nogle personer tabes på gulvet,
2 er at AI sikkert også fejler (lige som mennesker) og skaber enten dø eller ødelæggelse
3 er at grænsen for hvad kunst er bliver mere udvasket (eller er det en positiv vinkel? :-) )
Hvorfor vil kunstig intelligens' (maskinlærings) evne til at løse rutineprægede opgaver menneskeliggøre os mere? Jeg forstår ikke overskriften, og jeg synes heller ikke, artiklen er nævneværdigt koblet til denne pointe.
I 1960'erne troede mange, at teknologiens fremskridt ville medføre, at det såkaldte "Fritidssamfund", hvor mennesker på sigt stort set ikke behøvede at arbejde, ville vokse frem. Selv hvis teknologien fuldt ud muliggjorde dette, ville der være kræfter, som ville modarbejde det.
Fænomenet "Planlagt forældelse" er jo også et glimrende eksempel på, at kun teknologi, som kan bruges til kapitalisering, får nogen gang på jorden.
Det giver jeg dig helt ret i. Vi har i virkeligheden et ideal i oldtidens Grækenland - som var et fritidssamfund. De ville tænke : det ville være smart hvis vi kunne arbejde meget mindre for at tilvejebringe de samme goder.
Men så kom slavemoralen med protestantismen: arbeit macht frei, lediggang er roden til alt ondt osv. - bedst illustreret i nazismens arbejdsbegreb.
Jeg mindes at have set en redegørelse af udviklingen af prisen på en x86-server - den burde være faldet langt mere i pris eftersom den er blevet meget billigere at producere. Men som Parkinson sagde: udgifterne har det med at stige til de dækker indtægterne!
I stedet for at sætte den hellige arbejdstid ned opfinder vi bullshit jobs, typisk i projekt menageriet, HR, marketing, kommunikation, quality assurance og hvad det ellers hedder.
Det er glimrende beskrevet hos antropologen David Graber i "Bullshit Jobs: A Theory", der også refereres til hos Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark i "Pseudoarbejde".
En typisk eksempel var en nylig jobannonce hos DSB, hvor de søgte en innovationsrebel!