Torben Mogensen header

Afskaf datalogi i gymnasiet

Jeg er som studieleder for datalogi på KU egentlig ikke voldsomt bekymret over faldet i datalogiudbuddet i gymnasierne. For jeg mener, at datalogiundervisningen i gymnasierne ofte skader mere, end den gavner.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt førsteårsstuderende på DIKU, var det klare indtryk, at de studerende, der havde haft datalogi i gymnasiet som flertal fandt undervisningen uinteressant, og derfor valgte datalogi som fag mere på trods af end på grund af deres erfaringer med datalogi i gymnasiet.

Da min datter skulle vælge gymnasium sidste år, snakkede jeg under et besøg på et af de potentielle gymnasier kort med datalogiunderviseren. Han fortalte, at datalogiundervisningen stort set var et kursus i programmering i Java. Det er efter min mening helt misforstået: Det er ikke specielt inspirerende, det er meget snævert i forhold til fagets bredde, og valget af programmeringssprog er helt i skoven: Java er slet ikke egnet til at undervisning af begyndere.

Hvis denne form for undervisning er gængs for datalogi i gymnasiet, så forstår jeg udmærket at eleverne falder fra. De fleste gymnasielever bruger anbefalinger fra ældre studerende ved valg af valgfag, der ikke direkte er adgangsgivende til deres ønskeuddannelse. Og hvis de får fortalt, at faget er uinteressant, så er det klart, at de træfefr andre valg.

Så for min skyld kunne man godt helt droppe datalogiundervisningen i gymnasiet. Vi kan som aftagerinstitution ikke brge den til noget alligevel, og hvis den ligefrem skræmmer potentielle studerende væk, så er vi helst fri.

Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Toft

Jeg synes denne diskussion er drøn vigtig - og tak for dit indlæg.

Hvad gør vi? Jeg mener at både folkeskole og gymnasie-elever bør introduceres nok til datalogi så de ved at der er en verden ud over Word, MS IE/Firefox, Excel og Google.com.

Jeg er dog meget usikker på hvordan vi skal skrue et godt forløb sammen som giver forståelse og perspektivering.

  • 0
  • 0
#2 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg må indrømme at jeg er lodret uenig, men det er jeg stort set med hensyn til alle fag i såvel folkeskole som gymnasium idag.

Jeg mener faktisk at man burde forklare ungerne hvordan en computer virker i 3-4 klasse, sådan helt ned på niveau hvor man tamper fire instruktioner ind i en computer med vippekontakter og ser den lave en 7-tabel ved at lægge syv til en akkumulator.

Groft sagt, så er børns udvikling således at man indtil teenage årene er meget fakta-orienteret mens de sociale kompetencer først får relevans når man skal i clinch med det andet køn.

Derfor burde man bruge folkeskolen til at undervise i de "hårde" kompetencer, fysik, kemi, biologi, geografi, grammatik og sprog, og flytte de "bløde" kompetencer, gruppearbejde, samfundsvidenskab, historie, religion op i gymnasiet.

Allerede i starte af 1960'erne var der faktisk lavet en skole udsendelse i DR, om hvordan en computer virker og hvordan man programmerer den, men siden har man groft sagt droppet emnet, der i starten af firserne da jeg gik i gymnasiet nærmest var tabu, på grund af humanisternes berøringsangst og teknologifrygt.

Så ja: Datalogi skal ud af gymnasiet og ned i matematiktimerne i folkeskolen.

Jeg forlanger ikke at alle skal kunne programmere en computer, men det er tåbeligt at de overhovedet ikke ved hvordan den virker.

Poul-Henning

  • 4
  • 0
#3 Carsten Jensen

Jeg synes det ville være fint, hvis man indførte datalogi i gymnasiet, i stedet for kurser i f.eks. Java. For alle gymnasieelever.

Datalogi kan vel være spændende, uanset hvilken gren eller retning man dyrker, og det behøver vel ikke at hænge på om man lige akkurat kan programmere i et eller andet bestemt sprog.

Datalogi kan udmærket udøves i et diagramværktøj, et regneark, et statistikprogram, MatLab, SciLab eller Octave (jeg kan ikke hitte på en betegnelse) eller hvad ved jeg.

Man kunne lave datalogi-projekter baseret på faglige temaer. F.eks. kunne matematisk interesserede kunne sysle med algoritmik, optimering eller signal/billedbehandling; så sprogligt interesserede kunne sysle med HCI eller datasprog (find selv på en mening med det ord). Og der er masser af andre muligheder for at perspektivere datalogisk.

Ideen er at man skulle bygge datalogien på det faglige fundament de studerende synes er sjovt, men i en datalogisk ramme.

På den anden side - som det er nu med kedsommelig undervisning, så er de da godt rustede til det de kan komme til at opleve på universitetet. Det er vel heller ikke så ringe.

Carsten

  • 0
  • 0
#4 Torben Mogensen Blogger

Jeg giver Poul-Henning ret i, at vi skal helt ned i folkeskolen. Men jeg tror ikke, at datalogi skal være et selvstændigt fag. Det bør indgå i andre fag såsom matematik, naturfag og kunst. Ikke bare ved at bruge computere i disse fag, men ved at bruge datalogiske løsningsmetoder, såsom algoritmer og modelbygning. Selv i dansktimerne kan man diskutere brug af formelle sprog til kommunikation af ideer og viden -- både mellem mennesker og maskiner og mennesker og mennesker imellem.

Problemet er, at det vil kræve omskoling af lærere i alle fag, så de ikke bare kan bruge Word og Photoshop, men så de kan forstå og kommunikere begreber såsom modeller (og deres forhold til virkeligheden), algoritmer (og deres køretid), generalisering (abstraktion) og konkretisering.

  • 1
  • 0
#5 Sidsel Jensen Blogger

Al respekt for Torben, men jeg er overhovedet ikke enig med ham i ovenstående.

Jeg læser selv på DIKU og var sidste år ude og undervise i 4 dobbelt-timer på Nærum gymnasium i vagfri datalogi på C-niveau. Eleverne var meget motiverede og interesserede. Den spirende interesse bør man ikke kvæle ved at fjerne faget fra gymnasiet!

Det er it-branchens potentielt kommende kollegaer vi her taler om, der så får fjernet en mulighed for at snuse til et fag, der måske kunne være interessant som kommende karriere.

Man bør da istedet række gymnasielærerne en hjælpende hånd med planlægningen. Et af de problemer, som de sidder med pt. er at en del af deres timer er blevet bundet til de såkaldte AT-forløb (almene studieforløb), hvor fag skal kombineres med andre fag på gymnasiet indenfor et overordnet emne.

Dette falder rigtig godt i hak med de tiltag, der forøjeblikket tages mht. eScience og de nye datalogi-uddannelser på KU, hvor datalogi sættes i kombination med andre fag.

Hvorfor inviterer man ikke datalogi-gymnasielærerne på et seminar på DIKU, og samarbejder med dem om at få lavet en fornuftig gymnasieundervisning i datalogi og brainstorme ideer til AT-forløb der inddrager datalogi?

Hvis man ikke mener at niveauet er i orden på den nuværende undervisning, må man række hånden ud og hjælpe. Det er for nemt bare at kritisere.

  • 0
  • 0
#7 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Da jeg lærte om computere var det også med en helt anden indgangsvinkel. Måske specielt fordi det eneste som Frederiksberg hovedbibliotek havde var et par bøger om basic, Cobol og algoritmer. :-)

Det er skræmmende at høre folk gentage myten om at unge idag forstår at bruge computere, for reelt er de blevet de dummeste brugere. De ved præcis nok til at starte den og resten læres ved trial-n-error.

Jeg er klart enig i at det skal ind tidligt i skoletiden, og faktisk skal der måske slet ikke computere frem. Slet ikke når det eneste de kan frembringe er Windows-only.

Nej, frem med de gamle udsendelser om computerens virkemåde, logik, boolsk algebra og så nogle Logo eller Lego NXT.

Det behøver slet ikke at være et fag for sig, måske endda skadeligt. Datalogi er læren om data, og behandling - det er noget vi gør i alle fag. Så frem med den store lommeregner som eleverne allerede har og lær dem om algoritmer og hvordan de programmerer dem i "computeren".

Jeg forventer da at jeg skal lege med lego og logik med min søn inden længe ...

  • 0
  • 0
#8 Martin Dybdal

Hvilke dansksprogede lærebøger (af nyere dato) findes der, som vil egne sig til et datalogi fag i gymnasiet?

På HTX brugte vi "OOP i Java" (javabog.dk). Jeg vil ikke kalde den egnet, da det slet ikke handler om datalogi, men om hvordan man bruger dette ene sprog til nogle temmeligt trivielle ting.

EMU (vidst en underafdeling af undervisningsministeriet) har denne liste over bøger: http://www.emu.dk/gym/fag/dl/inspiration/boeger.html Den er meget præget af bøger om Pascal, Java, Excel, Flash og sågar Frontpage. Der er nogle få der (ud fra titlen) måske kunne indeholde den bredde, jeg tror der er brug for: f.eks. "Datalogiske modeller" og "DATALOGI - objekter - sprog - maskinstruktur". Der er også bøger i den anden ende af skalaen, som nok vil være alt for svære (og for snævre) til begyndere.

Det ligner ikke det er en rigtig datalog :) der har skrevet om datalogi på den side, bare se de faglige emner: http://www.emu.dk/gym/fag/dl/inspiration/emner.html

  • 0
  • 0
#10 Orla Valbjørn Møller

Som undervisningsministeriets fagkonsulent for faget datalogi er jeg nødsaget til at knytte en kommentar til dette indlæg. I kort form kan indlægget vel bedst opsummeres som: datalogi er så uinteressant i gymnasiet, at det snarere skræmmer eleverne væk fra datalogi- og tilsvarende studier end, at det animerer dem til at gå i gang.

Som belæg for dette henvises til en spørgeskemaundersøgelse og en samtale med en enkelt datalogilærer. Tolkningen af undersøgelsen er vist endda temmelig fri, idet man næppe kan slutte fra, at undervisningen opleves som uinteressant til, at man så vælger at læse datalogi på trods af dette.

Hvis man vil forholde sig til datalogiundervisningen i gymnasiet var det mere relevant, at forholde sig til den læreplan, som konstituerer faget (http://us.uvm.dk/gymnasie/vejl/laereplan_pdf/valgfag/valgfag_datalogi_c.pdf). Hvis man så stadig mener, at datalogi som fag i gymnasiet er bedst tjent med at blive kvalt, vil jeg med interesse høre på argumentationen for denne mening. Jeg lytter også gerne til konstruktive forslag til, hvordan undervisningen kan gøres bedre.

Det er en kendsgerning, at mange studenters uddannelsesvalg er bestemt af de faglige oplevelser, de har haft i gymnasiet. Men p.t. er det sådan, at en meget stor del af landets gymnasielever og studenter ikke ved, hvad faget datalogi indebærer. De er ganske simpelt ikke i stand til at forbinde noget med ordet datalogi.

Hvis man tror, at manglende kendskab til faget sikrer tilgang til datalogistudiet og andre beslægtede uddannelser, vil jeg mene, at man har indtaget en position uden for virkelighedens verden.

  • 0
  • 0
#13 Martin Damhus

Jeg må erklære mig stærkt uenig i Torbens ide om at afskaffe gymnasiedatalogi.

Der er en grundlæggende forskel på datalogi og IT-brug i andre fag. IT-brug er en forståelse af, hvad datalogisk funderede værktøjer kan bruges til og hvordan (det være sig Excel, Google, PowerPoint, MS Access el.l.). Datalogi drejer sig om en dybere - og samtidig allround - forståelse af, hvordan tingene virker.

En sådan forståelse af tingene er en uhyre fordel for elever, der vil begå sig i fremtidens IT-baserede samfund - og et krav til enhver, der skal aftages af IT-branchen. Målet med danskfaget i gymnasiet rækker jo også ud over at kunne læse og skrive. I historie skal man ikke blot vide hvad der skete hvornår, men forstå baggrunden for begivenhederne. Det er fordi man ønsker elever, der kan analysere og vurdere, tænke kritisk og sætte i perspektiv. De tilsvarende kompetencer er der da et åbenlyst behov for inden for IT. Skal vi indenfor IT nå op i disse højeresvævende niveauer, er det et must at være bredt orienteret. Og solidt orienteret.

Det brede indhold af faget datalogi er kort sagt så vigtigt, at alle gymnasieelever burde lære det. Og det er vel i virkeligheden det, datalogi C i først omgang burde indeholde (man kan diskutere den nuværende læreplans hensigtsmæssighed). Et B-niveau med dybere teori vil kun hjælpe.

Det virker naivt at tro på, at nøgleaspekter i datalogi kan tilegnes ved at afskaffe faget og forlade sig på, at dansklærere giver sig til at debattere formelle sprog og protokoller. Bevares, algoritmer og modeller kan dækkes til en vis grad indenfor fysik og matematik, men kun til en hvis grad. Og det skal i så fald ske efter disse fags identitet og ikke faget datalogis.

At ville delvist legitimere afskaffelse af datalogi ved at pumpe "hård IT" ind i folkeskolen, hvor de fleste i forvejen får grundlagt en solid berøringsangst for matematik og naturfagene, virker som en uklog strategi. Tværtimod skal IT-interessen vækkes i folkeskolen. Det gøres for de flestes vedkommende næppe med programmering (eller lignende hård kost), men ved at sætte spørgsmål i gang hos eleverne. Spørgsmål, der let kan tage udgangspunkt i elevernes daglige "ureflekterende" IT-brug.

Hvordan virker mobiltelefoner? Hvordan VIRKER Google? Hvad ER internettet egentlig? Hvad ER en database? Hvordan VIRKER computeren? Det er spændende spørgsmål. Faget datalogi besvarer dem. Og "besvarer", om ikke andet den elektroniske del, af nær sagt ethvert spørgsmål om moderne teknologi.

Hvorfor er datalogi så dømt "kedeligt"? Mit gæt er: Dårlig PR! Og det på trods af, at datalogi kan reklamere med at indeholde emner, de fleste andre fag med rette kan være grønne af misundelse over!? Med dårlig PR gætter jeg på at følgende tre problemer spiller en rolle:

Problem 1: Elever mangler "målrettet nysgerrighed" Elever møder ikke en sammenhæng, hvor trangen til at få svaret på disse gode spørgsmål opstår.

Løsningsforslag: Aktiv indsats - allerede i folkeskolen, men også på alle gymnasier - for at få disse spørgsmål til at spire i eleverne. Som orla Møller skriver, forbinder mange slet ikke ordet "datalogi" med noget som helst.

Problem 2: Angst Mange har en indbygget angst for computere: "Dem forstår jeg ikke, bare jeg kan bruge dem". "Datalogi - det handler vist om programmering - det kan jeg ikke - så jeg vælger drama". Osv.

Løsningsforslag: Oplysning om datalogi skal betone "bløde" og "funktionelle" aspekter, der ikke virker uforståelige. Faget skal invitere hver eneste gang, en elev hører det omtalt. Måske skal fagets navn ændres. Hvad med "IT-kundskab"?

Problem 3: Fordomme om nørder Mange har en forestilling om nørder, som slår forestillingen om nørder indenfor andre felter suverænt. Datalogi-entusiaster er bare mere bumsede og indadvendte end dem, der elsker latin og græsk.

Løsningsforslag: Send studerende og IT-erhvervsfolk ud og mød eleverne. Folk, der ikke ligner "nørder". Vis eleverne alle de ikke-nørdede aspekter af faget: Computerspil, humane genome project, robotter, rumskibsstyring, filmeffekter ...

Disse tre problemer vedrører alle sammen "fordomme". Hvad angår selve fagets indhold, bør fokus balancere mellem teknologi-neutral og bred teori på den ene side og konkrete, teknologispecifikke succesoplevelser på den ande side. Mindre problemer som mangel på gode AT-projekter eller for Java/Windows-orienteret undervisning kan løses. Bare imageproblemet løses.

  • 1
  • 0
#14 Carsten Jensen

Jeg synes måske det er lidt tamt at læseplanen for gymnasiet under punktet "identitet", ikke har "data" og "datas brug" som centralt genstandsområde? Og jeg kan faktisk godt forestille mig, at det kan være en grund til at datalogi tilsyneladende har så svære kår.

Naturligvis ikke fordi det står som det står i den plan, men fordi jeg tror det i virkeligheden kan tages som udtryk for en uklarhed omkring "data" og "datalogi".

Og så kan jeg ikke lige forstå, hvorfor det "universelle von Neumann princip" skulle være specielt centralt for datalogi? Det giver efter min mening et underligt fokus på en bestemt computerarkitektur (hvis det er det der menes - eller er det 29 skridts modellen?).

Jeg synes man skal fokusere på at data opstår i de forskellige fag som f.eks. målinger af fiskebevægelser i biologi, optælling af huse med hårdt tag i geografi, målinger af bevægelser i fysik, registrering af begivenheder i historie eller hvad ved jeg. Men også gerne formelle videnskabers data (f.eks. sprog og matematik). Og at disse data kan behandles i et automatisk program som kan bruges til at besvare bestemte faglige spørgsmål.

Jeg tror det for mange vil være lettere at forstå data som noget der opstår i en anden faglig sammenhæng end datalogi, og så bruge datalogi til at opnå indsigt i den faglige sammenhængs fænomener, ved hjælp af metoder fra datalogi.

Af den grund synes jeg heller ikke at det specielt nødvendigt med fokus på f.eks. "grænseflader og protokoller" eller "netværk, kommunikation og sikkerhed" i gymnasiet. Jeg synes hellere man skal bruge tiden på at begejstre de studerende omkring de resultater de kan opnå ved hjælp af datalogi (algoritmer, strukturer og så videre) end på at fylde dem med muligvis kedsommelige emner der er svære at relatere til. Så kan det godt være at de her stifter bekendtskab med sikkerhed, netværk og alt muligt andet godt, men det skal nok bare ikke være det som er det egentlige fokus.

Så jeg er nok også uenig med Damhus, fordi jeg synes han fokuserer lige så meget på datalogi som den nuværende plan.

Carsten

  • 0
  • 0
#15 Elisabeth Husum

Tillad mig som mangeårig underviser i faget datalogi at blande mig i diskussionen:

Datalogi er og har i mange år været et utroligt spændende fag, som eleverne er gået til med begejstring. I løbet af året snakker lærer og elever sig frem til hvad undervisningen skal indeholde og det kan for eksempel være Java-programmering. Det har jeg i flere perioder undervist i og eleverne har klaret det fint til eksamen. Efter reformen er undervisningen blevet temabaseret. Dvs. man med sin klasse kan vælge temaet robotter, internettet, spil, whatever. . . Hermed er vejen i endnu højere grad end tidligere banet for at lade eleverne arbejde med noget der interesserer dem.

Faget datalogi i gymnasiet presses fra to fronter: Eleverne vil i disse år meget gerne vælge fag der relaterer til dem selv. Derfor er fag som psykologi, filosofi etc. bestsellere. Indtil reformen havde datalogi dog en fair chance, da alle elever skulle vælge et (nogenlunde) frit valgfag. Efter reformen er datalogi i den situation, at kun nogle af eleverne har plads på skemaet til et frit valgfag og der skal mange elever til før holdet er økonomisk rentabelt. Gymnasierne har ikke råd til små hold.

Faget skal have en hjælpende hånd og der er flere tiltag der vil gavne: Universiteterne synliggør deres datalogifag ved at lave undervisningsmateriale til dele af faget. Eleverne vil gerne identificere sig med forfatteren til de spændende noter de sidder og læser. Politisk opbakning til at give faget bedre vilkår i gymnasiet. Vil man at Danmark skal blive på det teknologiske verdenskort, må man også støtte på gymnasialt niveau. Støtten kan være i form at lade der følge penge med mindre hold og mulighed for faget på B-niveau. I det øjeblik der er tale om B-niveau bliver faget interessant i studieretningssammenhæng. Virksomheder kan lave skoledage der er tilrettelagt for datalogi-elever på gymnasialt niveau, hvor eleverne får lov til at arbejde med. Jeg har i årenes løb mødt mange imødekommende virksomheder, men det tænder ikke eleverne at få en rundtur i kontorlandskaberne hvor de ser ansatte med ansigtet begravet i en PC.

/ Elisabeth Husum

  • 0
  • 0
#16 Deleted User

At afskaffe datalogiundervisningen er måske lige at få fra en yderlighed til anden. For datalogi på niveau c (gymnasielt niveau), skulle det gerne dække følgende...

-- snip -- I datalogi C kommer du til at arbejde med bl.a. sammensatte systemer, strukturering, netværk og programmering. Undervisningen sætter dig også i stand til at formidle teknisk information til dem, der ikke nødvendigvis har en faglig ekspertise. -- snip --

At tro det er dækket ved blot at undervise i Java er en stor fejl. Programmering er en del af beskrivelsen men det er ikke udelukkende det som undervisningen skal baseres på. Sekundært, Java er et værktøj og i stedet for at fokuser på et værktøj, så burde man fokuser på generel brug af programmeringsværktøjer i stedet... såsom hvordan de enkelte kontrolstrukturer fungerer (pseudokode) og modulopbygning af programmer. For til sidst at komme ind på sammensatte programmer, hvordan disse kommunikere - internt (programmatisk, snitflader, invarianter) såvel som eksternt (netværkskommunikation).

Dette blot et forslag til forbedring af undervisningen.

Slutteligt er det vigtigt at C-niveau opretholder et bredt perspektiv på datalogien som alle gymnasieelever bør igennem og bør altså ikke være valgfag. Fokus på et enkelt sprog / værktøj er ikke et bredt perspektiv, men en utrolig snæver tilgangsvinkel på datalogien.

  • 0
  • 0
#17 Svante Jørgensen

Hvad med noget grundlæggende boolsk algebra og lidt programmering i et simpelt sprog som fx Python, til at forklare grundlæggende algoritmer og control flow? Det må da kunne hægtes op på noget sjovt og simpelt. Fx - Simulation af en Sodavandsautomat - Et brætspil - En simpel lommeregner

Der må være mange simple og sjove ting man kan udvikle i løbet af et enkelt fag. Det er hvad jeg ville mene var grundlæggende for en datalogisk forståelse - og samtidig motiverende fordi at man ender med et lille program der faktisk kan løse en opgave de studerende kan forholde sig til.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

Jeg vil nok mene at boolsk algebra og konkrete implementeringssprog ligger på højere niveau end c-niveau... (?)

Dog ser jeg det som en god idé at centrer undervisningen om et bestemt projekt som interesserer de studerende. Det kunne fx også være et lille projekt som de kan anvende sammen med deres PDA / "smartphone", hvis vi skal over i konkret implementering. Her kan læren have lavet de basale grundsten, hvorefter de studerende laver det færdigt (det er jo kun c-niveau).

  • 0
  • 0
#19 Torben Mogensen Blogger

Der er ved at blive udviklet et nyt IT-fag til ungdomsuddannelserne, som modsat det gamle datalogifag kan tages på B-niveau. Det løser nogle af de omtalte problemer, men hvis man ikke kan finde gode undervisere til faget, vil effekten blive begrænset.

Det nye fag starter på udvalgte gymnasier og og tekniske skoler allerede til efteråret.

  • 0
  • 0
#20 Deleted User

I stedet for kun at finde undervisere med en ren akademisk baggrund, så kan det sommetider være en fordel at finde undervisere fra erhvervslivet, som ofte har mulighed for at sætte tingene i et mere praktisk perspektiv, hvilket kan være svært for nogle (naturligvis ikke alle!) hvis de kun har teoretiske, akademiske / research orienterede tilgange.

Det tager i betragtning, så tror jeg det vil være nemt at finde kandidater, der har mulighed for at undervise i datalogi nogle timer om ugen - de behøves jo ikke nødvendigvis være fast ansat, men kan sagtens være eksterne undervisere.

Hvilke gymnasier og teksnike skoler er der tale om egentlig? Findes der en officiel liste?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere