Advarsel mod Facebook

Da du oprettede dig på Facebook læste du naturligvis betingelserne grundigt igennem, ikke?

Måske skulle du læse dem igen inden du lægger billederne fra nytårsfesten derind.

Specielt det afsnit der hedder "User content posted on this site" synes jeg ved seneste gennemlæsning er ganske interessant.

Der står bl.a. følgende: "By posting User Content to any part of the Site, you automatically grant, and you represent and warrant that you have the right to grant, to the Company an irrevocable, perpetual, non-exclusive, transferable, fully paid, worldwide license (with the right to sublicense) to use, copy, publicly perform, publicly display, reformat, translate, excerpt (in whole or in part) and distribute such User Content for any purpose, commercial, advertising, or otherwise, on or in connection with the Site or the promotion thereof, to prepare derivative works of, or incorporate into other works, such User Content, and to grant and authorize sublicenses of the foregoing."

På dansk står der noget i retning af at du giver Facebook lov til at bruge det materiale du lægger på sitet på en hvilken som helst måde de måtte finde interessant og at du fraskriver dig enhver ret til materialet samt til at få betaling for det.

Det kan derfor ikke unde at Facebook bruger ens indkøb i en web-butik kombineret med ens profilbillede til at reklamere for det pågældende produkt overfor ens venner.

Men det gjorde det - endda så meget at det kom i alverdens aviser - og det må betyde at der ikke er ret mange der har læst betingelserne igennem inden de begyndte at lægge deres personlige data og billeder ind på sitet.

Eller også læste de ikke hvad der stod i første afsnit: "We reserve the right, at our sole discretion, to change, modify, add, or delete portions of these Terms of Use at any time without further notice."

Så det kan godt være at de betingelser du sagde god for da du oprettede din profil ikke er de betingelser der er gældende i dag. Og da der ikke er noget med at du skal klikke "OK" hver gang betingelserne ændres, kan de være ændret mange gange siden din profil blev oprettet.

Jeg tror jeg tænker mig om en smule længere før jeg lægger mine nytårsbilleder ind.

Ikke at det gør nogen forskel, for hvis der er nogen der lægger feriebilleder ind hvor jeg optræder på, og Facebook beslutter at bruge netop det billede til en reklame, kan det sagtens være mig der ender med at stå som anpriser.

Og hvem har fantasi til at forestille sig hvad billeder og brugerdata kan bruges til om 2 år - hvor de jo stadig er tilgængelige hos Facebook?

Betryggende, ikke?

Henrik Knoppers billede

Kommentarer (17)

Therese Hansen

Jeg har også flere gange måtte bede venner om at tænke sig om før de lagde billeder på Facebook. Det har faktisk ført til en diskussion på et velbesøgt bestyrelsesmøde i festforeningen, så alle nu er opmærksomme på vilkårene som Facebook har sat op, og at vi frabeder os at billeder fra fester ender på Facebook. Der er jo andre billeddelingssider, der ikke har de samme vilkår.

Selv har jeg mit profilbillede på og ikke andre, men det er selvfølgelig slemt nok, hvis de vil bruge det i reklamesammenhæng. Suk.

Anonym (ikke efterprøvet)

I tilfældet Face Book skal man passe på. Det gode ved facebook sagen er at den er med til at skabe en awareness omkring sikkerhedsrisici - det dårlige er at hastværk også her er lastværk.

På den ene side er det evident at facebook misbruger det faktum at FOlk ikke læser eller kan overskue sådanne betingelser. Dvs. det er nemt at se en gruppe, der kalder på forbud etc.

På den anden side er det vigtigt ikke at blive desideret blokerende for det frie initiativ og borgernes ret til selvbestemmelse - også når de ganske enkelt agerer selvdestruktivt.

Det rigtige er at lave bedre facebooks, dvs. facebooks som IKKE arbejkder med personhenførbare data fremfor facebooks som man "skal stole på" ikke misbruger data endsige er i stand til at beskytte data mod kriminelle og andre misbrugere.

Men lovgivningsmæssigt bør man overveje om man kan og skal justere reglerne - specielt fordi det foregår overseas. Her opstår der adskillige problemstillinger.

a) Danske regler gælder IKKE i udlandet, dvs. det er meget vanskeligt at regulere noget som helst fra et enkelt land. (Deriomod er det væenseligt nemmere og emre effektivt at lave TEKNISKE beskyttelsesmekanismer).

b) Man kan regulere at sådanne automatiske, totale og endda tilbage-i-tiden licenser er lovlige, herunder hvordan man sikrer at kontrollen over persondata ligger hos brogeren.
(Igen er tekniske løsninger langt mere effektive og nemmere end juridiske løsninger, men en kombination kan overvejes).

c) Facebook er som sådan ikke værre end Kredit selskaberne, PBS, Google, etc.

d) Eller for den sags skyld staten - men der er jo politisk ukorrekt overhovedet at antyde at planøkonomerne kunne se en central interesse i detailkontrollere borgerne. Et godt eksempel hvor man vil se en lighed er f.eks. Miljø-kvoter, hvor man fra starten skal sikre disse i bunden og behandle dem bedre og langt sikrere end den måde myndighederne mishandler Elektroniske Patientjournaler og ignorerer helt banale sikkerhedsrisici.

Niels Kristian Jensen

Hvis et eller andet bare een gang har været synligt på Internet, så har man tabt kontrollen over det.

Der er eksempler på feriebilleder som er blevet ændret lidt og så indgår i helt andre sammenhænge - og der er intet at gøre mod det.

Lægger man noget offentligt frem, så forbliver det offentligt - sådan er det bare, og det skal man lære sine bekendte. Og nu da alle har et kamera på sig i mobilen kommer alting på nettet...

Lean Fuglsang

Det er rigtigt at hvad der kommer på nettet, ikke sådan lige forsvinder igen. Men der er stor forskel på om man har juridisk ret til at bruge materialet eller ej.
Forskellen ligger i at der kan komme sagsanlæg, hvis man ikke har det juridiske i orden, og det er bestemt ikke noget lovlige firmaer har lyst til. Så det vil dæmpe at ens billeder dukker op på kommercielle sider.

Anonym (ikke efterprøvet)

Når det kommer til data er det måske rigtigt at man måske kan komme efter den part, der åbenlyst er skyld i problemet. Men i praksis er det en illusion - dels fordi misbrugeren i praksis måske ikke er den samme (sker flere led henne i kæden), dels at man måske kan få fat i de samme data via f.eks. Google og så er fanden rigtig løs og dels at man ofte ikke kan påvise sammenhængen mellem kilde og misbrug (e.g. du får ikke jobbet fordi ..).

Derimod når det kommer til nøgler er det helt håbløst. Hvorfra fik an kimminel attacker dit kreditkort nummer og den "hemmelige" kode på bagsiden, din emailadresse etc.?

Det er ikke enten eller - jura og teknologi er nødt til at spille fornuftigt sammen. Men jura alene er snakeoil - persondatalovgivingen er i færd med at bryde sammen fordi den ikke omsættes i sikkerhedsløsninger.

Anonym (ikke efterprøvet)

På en nato-sponsoreret sikkerhedskonfrerence i jerusalem blev det præsenteret som at "Internettet glemmer aldrig og tilgiver aldrig".

2 helt fundamentale nødvendigheder i et civiliseret samfund - uden tilgivelse ingen forbedring, uden "glemsomhed" har alting total worst-case konsekvens.

Derfor er vi nødt til at ændre vores perspektiv på sikkerhed.

Essensen er at HVIS man har mulighed for at lave nye identiteter tilpasset behovet som ikke kan kobles med andre identiteter, så kan man fremover sikre transkationer.

En væsentlig pointe er at det BÅDE sikrer transaktionen mod det som tidligere er reigstreret andetsteds og efterfølgende beskytter mod transaktionen.

Den helt store sikkerhedstrussel er biometri uden fallback - her er ansigtsgenkendelse og stemmegenkendelse 2 meget alvorlige problemstillinger, fordi de rammer almindelige medier og vi lødelægge muligheden for at opretholde kontekst.

I fremtiden vil man se et kamera som et våben i væsentligt højere grad end som et forsvarsmiddel.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Her går jeg og kæmper for, at al musik, al film og tv skal gives fri, så vi slipper af med al den kontrol af ophavsretten, der gør det næsten umuligt at citere med anvendelse af originale materialer.

Og så skal jeg høre en sådan "forsigtigper"-attitude, hvor man skal sikre sig mod "misbrug" af indlagte billeder.

Ærlig talt, så tager hver af os måske 20-30 billeder dagligt på de digitale kameraer, og det bliver jo til en hel del - men .. og nu spørger jeg blot .. hvornår tager man et billede, der er brugbart til publicering?

Altså sådan forstået, at det er et kunstværk og dermed beskyttet af en ophavsret i forhold til evt. kommerciel udnyttelse?

Hvis du skulle besidde et sådant billede, så vil jeg da ikke anbefale dig at lægge det ind på et offentligt sted som facebook, og hvis du gør det, så kun i en mindre udgave.

Ideen er vel, at du reklamerer for dig selv om en kanonfotograf, og skulle det ske, at en reklameperson finder nålen i høstakken og trækker netop dit billede frem, så skal du ærlig talt glæde dig over at blive fremhævet og håbe på at modtage en betaling.

Men det er kun de færreste af os, der besidder denne evne at kunne lave billeder, der er kunst.

Resten kan roligt placere billeder hvorsomhelst - efter min ringe mening.

Torben Mogensen Blogger

Der var en sag for et års tid siden, hvor et reklamebureau brugte et antal billeder fra Facebook på store reklameplakater. En far så sin datters billede reklamere for noget, han ikke kunne stå inde for, og klagede til reklamebureauet. Men han kunne ikke gøre noget, da han effektivt set havde lagt billederne ud i public domain ved at uploade dem til Facebook.

Hvis billederne havde været på hans egen webside havde han haft en klar sag mod reklamebureauet, så der er en klar forskel på billeder, der "slipper ud", fordi alle og enhver kan downloade dem og på billeder, der er lagt ud på steder, hvor man effektivt fraskriver sig sin copyright.

Mark Gjøl

Så vidt jeg har hørt, så er Facebook's vilkår imod dansk lovgivning, selvom man frasiger sig ophavsretten til sine billeder. Yderligere skulle der være en dansk instans der har gang i en (rets?)sag mod Facebook af netop denne grund.

Henrik Knopper

@Stephan: Baggrunden for min advarsel er netop at Facebook er helt ude af balance. Alle andre (dvs mindst de 3 jeg har checket) sites af denne type har en disclaimer der siger at hvis de ændrer på betingelserne så giver de aktivt brugerne besked om det.
Desuden er der ikke andre der påberåber sig fuld brugsret over det materiale du offentliggør.

@Niels Kristian: Som Anders og Lean fremhæver er der forskel på at noget er offentligt og på at du har givet andre alle rettigheder til det.
Hvis det at lægge noget på internettet betød at du havde fraskrevet dig alle rettigheder så var der basis for en generel "Advarsel mod internettet". Men det er heldigvis ikke tilfældet.

@Hans Jørgen: DRM fri musik betyder jo ikke at kunstnerne har frasagt sig rettighederne til den, blot at det er et spørgsmål om tillid og jura om de rent faktisk får del i de indtægter deres værker genererer. Denne sag drejer sig om at fraskrive sig rettighederne.

@Torben: Hele denne sag er boblet op igen fordi der var begyndt at dukke bannerreklamer op hos de personer du har i dit netværk hvori der f.eks. stod "Læs en god bog. Gør som Torben og køb Da Vinci på Amazon.com".

@Mark: Modsat myspace og google har Facebook ikke en dansk afdeling og de har ikke oversat deres betingelser til dansk. De kan derfor påberåbe sig at det må være danskernes eget problem at de bevæger sig ud i verden hvor amerikansk lov gælder. Og Amerikanerne har altså en anden holdning til privacy - som er meget mere lempelig - og til ophavsret - som i høj grad tilgodeser udgiveren på forfatterens bekostning.
Så en dansk retssag? Nok ikke.

@Simon: Han kunne da godt have henvist til mit indlæg :-)

Povl Ole Haarlev Olsen

Som jeg husker historien var det billeder fra datterens skole, der var blevet uploadet af en lærer til hans flicker-side. Der havde Virgin Mobile eller deres reklamebureau så fundet dem og da billederne (iflg. den CC-licens, der var brugt) kunne bruges uden problemer, så var billedet af datteren altså havnet i en reklame for Virgin (Mobile).

Det kan sagtens være, at det er en anden historie, jeg tænker på, for farens argument var vist, at der ikke var nogen modelkontrakt med datteren og at billederne derfor alligevel ikke bare kunne bruges i en reklame.

Jesper Stein Sandal Journalist

"Amerikanerne har altså en anden holdning til privacy - som er meget mere lempelig"

Det er jeg nu ikke enig i - hvorfor bruger vi for eksempel det amerikanske ord "privacy" i disse diskussioner?

Gennemsnitsamerikaneren er meget tilbageholdende med at give sine personlige oplysninger videre. Se bare på andelen af borgere, der registrerer sig som vælgere. Eller som har et pas.

Jeg vil til gengæld give dig ret i, at virksomheder har langt mere frit spil i USA til at handle indbyrdes med dine personlige oplysninger. Men det skyldes nok snarere lobbyisme i telemarketingens barndom end en mere lempelig holdning til privacy hos amerikaneren end hos danskeren. Der er talrige store firmaer i USA, som har bygget en forretning op på at sælge data om forbrugernes færden ud fra salgssystemer, kundedatabaser og guderne må vide, hvor de ellers får det fra. I Danmark har vi samlet det hele hos det offentlige (og det er nok den væsentligste forskel, at vi i Danmark har mere tiltro til det offentlige som forvalter af vores data, end man har i USA).

Henrik Knopper

"Det er jeg nu ikke enig i - hvorfor bruger vi for eksempel det amerikanske ord "privacy" i disse diskussioner"

Jeg tror vi bruger ordet privacy af samme grund som vi bruger ordet printer.

Mht amerikanernes holdning tror jeg ikke forskellen ligger i om vi ønsker at give personlige oplysnigner videre, men i hvad vi opfatter som personpige oplsyninger.

Et eksempel:
Jeg mener at kunne huske en sag for nogle år siden hvor nogen havde lavet hjemmeside hvor du kunne se om der boede dømte sex-forbrydere i dit lokalområde. Det må betyde at en person i USA ikke er renset når straffen er udstået men at alle altid vil kunne gå ind i et register og se om naboen er dømt for et eller andet.
Så det er åbenbart ikke en personlig oplysning.

Jesper Stein Sandal Journalist

Den pågældende hjemmeside er et resultat af en i øvrigt omstridt lov, der dels gør det strafbart for sexforbrydere (lige fra incest over blottere til børnelokkere) ikke at oplyse myndighederne, hvor de bor, og dels giver borgerne ret til adgangen til at få oplyst, hvilke dømte sexforbrydere der bor i deres område, og hvad de er dømt for.

Jeg kan for eksempel se, at der i mit postnummer er registreret 63 sexforbrydere. Den nærmeste bor tre gader væk og er dømt for gentagne overgreb mod et af sine børn.

http://www.meganslaw.ca.gov/

I dette tilfælde er der tale om, at tidligere straffede personer mister visse af deres borgerrettigheder efter et ønske fra flertallet. Det handler nok mere om forbrydelse og straf end om en holdning til privacy. Vores lokale avis offentliggør eksempelvis også månedlige oversigter over alle, der er blevet taget for spirituskørsel:

http://www.napavalleyregister.com/articles/2008/01/04/news/local/doc477d...

Men det er i mine øjne mere en gabestok end et tegn på en lempelig holdning til privacy.

Anonym (ikke efterprøvet)

@ Henrik.

En policy kan være udformet nok så velment, men det er ikke nok.

Som man siger "interesser snyder aldrig" - hvis du designer et system, så der er modstridende interesser end brugerne, så vil interesserne hos parten i kontrol i sidste end slå igennem. Hvis ikke af andre årsager så fordi ekterne tvinger ham til det - frivilligt eller ufrivilligt.

Sikkerhedsproblemerne opstår på registeringstidspunktet og interfaces - de er en konsekvens af designet, ikka af policies. Man retter ikke op på sikkerhedsfejl via policies, men ved at redesigne.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer