hans peter bech bloghoved

Adgang til kapital er ikke problemet (i Tyskland)

Af 9

Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.

Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.

Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.

Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:

"Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?" og fik disse svar:

Illustration: Privatfoto

De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.

Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: "Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?"

Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:

Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor "vinduerne" ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.

Problematikken set med lidt andre briller

Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.

For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til ekstern kapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt ekstern kapital ind i deres projekter og virksomheder.

Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent - i sig selv - folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.

Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.

Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af ekstern kapital et helt andet game.

Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden ekstern kapital.

Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig ekstern kapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til ekstern financiering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.

Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af ekstern kapital.

Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Ekstern kapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.

Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker ekstern kapital.

Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.

En note til det videnskabelige

Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.

En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmed kapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?

Note: 10. januar 2014: Jeg har ændret ordet "fremmed kapital" til "ekstern kapital" for at undgå misforståelse. Ekstern kapital er ansvarlig kapital med tilhørende ejerandele og indflydelse. Tak til Niels Henrik Sodemann for at påpege muligheden for misforståelser.

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Niels Henrik Sodemann

Det var dog nogen mystiske synspunkter, men det skyldes muligvis: 1. At du ikke helt er med på hvor stor forskel, der er på bankernes interaktion med virksomheder i Tyskland og Danmark / de Angelsaksiske lande 2. At du roder rundt i ”kapital” begreberne. Seed-, angel- og venturekapital bliver til egenkapital, ikke kapital / fremmedkapital. Kapitalfondene får aktier / anparter eller stiller alternativt kapital til rådighed som konvertible lån. Fremmedkapital, den del af en virksomheds kapital, som indskydes af virksomhedens långivere, kreditorer, fx leverandørkredit, banklån, kassekreditter eller kreditforeningslån

Uanset hvordan du selv mener kapital / fremmedkapital skal defineres, så er ”vores” take / vurdering væsentlig anderledes. Helt grundlæggende er penge flowet i at bringe software til markedet: Design / udvikling / test -> salg -> likviditet / penge i kassen

Det tager tid at udvikle god / salgbar software og perioden indtil der er penge i kassen, skal der jo betales løn, leverandører osv. Det skaber et likviditets gap / forskydning. Det vi opstartsvirksomheder og øvrigt software virksomheder er rigtig kede af, er at det er super svært at skaffe den nødvendige likviditet. Når der sker en vækst i aktivitets niveau med henblik på at vækste virksomheden, accelererer dette gap / forskydning.

Samtidigt sker der det, at mange af de store virksomheder som man som b2b software leverandør leverer til, har krav til kredittider, som ofte kan ligge på 60-90 dage og de har desuden rigtig svært ved at få betalt til tiden.

Hvis du ikke er klar over det, så er det siden finanskrisen / Stein Bagger blevet nær umuligt at låne penge i banken til at bringe software til markedet. Rigtig mange software virksomheder oplever at de ikke kan få kreditter i banken eller får deres kreditter reduceret, uanset at de driver sunde forretninger.

Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon.

Sludder, frisøren må forventes at have omsætning meget kort efter åbning. Der kræves mange måneders likviditet for at starte, udvikle, afsætte software og få penge i kassen.

Min påstand: * Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.

Næppe, langt de fleste software virksomheder har brug for kapital for at kunne drives succesfuldt / vokse.

Min påstand: *Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.

ALLE software virksomheder jeg kender til / har været i dialog med, ønsker adgang til lån / kreditter, helst helt uden rente.

Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng.

Vi lever i Danmark, så alle har jo lov at have synspunkter. Jeg er helt uenig og mener ikke at emnet på nogen vis får i nærheden af den opmærksomhed, som er påkrævet hvis vi i Danmark skal have noget der ligner en chance for at have en position i fremtiden, der står mål med de kompetencer som vi faktisk har inden for software området i Danmark.

Jeg er med på at vi er midt i tidernes største finanskrise, men det kan vel næppe tillægges software virksomhedernes ageren i de senere år. Alligevel skaber statens pres mod bankernes udlån, tilsvarende problemer for software virksomhederne, der igen direkte kommer til at hæmme væksten eller åbne hele paletten af alternative finansieringsmuligheder (seed-, angel- og venturekapital og mange andre).

Ejerne af software virksomhederne vil da helst kunne låne til vækst. Seed-, angel- og venturekapital er ofte lavet efter US paradigme, som gør at det på mange områder, set fra en ejers synspunkt, ligner lån, blot med en helt vild rente. Man kan selvfølgelig leve med at betale 200% i rente om året, blot virksomheder vækst overstiger dette væsentligt. For flertallet af software virksomhederne i Danmark, kan en sådan vækst næppe realiseres.

Så derfor, debatten tilbage på sporet. Lad os nu prøve at få Dansk software frem ad, så vi også har en position i fremtiden. Ud over kompetence og innovation kræver det likviditet. I min verden er bankerne den helt naturlige medspiller. Hvis de ikke selv helt forstår det eller tror at de skal hælde penge i boligspekulanter eller fladskærme, må det være vores / statens opgave med pisk / gulerod, at få dem tilbage på sporet. Der er mange initiativer i gang, men jeg har endnu ikke set / hørt at noget skulle være nået helt ud til den bankrådgiver som pt. siger nej til alt, der har med software at gøre. Jeg kan sikkert låne til start af en frisør salon, da stol, sakse osv. kan stilles som pant. Det hjælper ikke meget, da software ikke pt. tillægges værdi som pant.

Min påstand: Mere billig likviditet til den Danske software virksomheder for fremtidens Danmark.

Niels Henrik Sodemann, CEO Queue-it (Dansk software virksomhed i Danmark)

  • 1
  • 1
#2 Hans Peter Bech

Med fremmed kapital mener jeg nu blot ekstern kapital, der kræver afgivelse af ejerandele og dermed indflydelse. I modsætning til den kapital virksomheden genererer organisk og har til rådighed uden at skulle afgive ejerandele og dermed indflydelse til eksterne. Jeg er helt med på, at når først midlerne er skudt ind i virksomheden optræder de regnskabsteknisk som egenkapital på balancen.

At mine synspunkter er mystiske, skal du da have lov at mene :-)

  • 2
  • 1
#3 David Nielsen

Helt grundlæggende er penge flowet i at bringe software til markedet: Design / udvikling / test -> salg -> likviditet / penge i kassen

Selv er jeg mere tilhænger af selvfinanciering og metoden som Basecamp folkene brugte (læs bogen "getting real") - tror også det kommer til at vinde mere og mere frem nu og i fremtiden. http://gettingreal.37signals.com/ (gratis pdf bog) Du kan lave de fleste slags IT virksomhed/produkter i dag uden ekstern kapital. Du kan som startup også spilde for meget tid på kapital jagt, offentlige tilskudsordninger, skrive business-cases og powerpoint....

Samtidigt sker der det, at mange af de store virksomheder som man som b2b software leverandør leverer til, har krav til kredittider, som ofte kan ligge på 60-90 dage og de har desuden rigtig svært ved at få betalt til tiden.

Factoring (slå ordet op hvis du ikke har hørt om det før) Men synes nu ikke det er et problem - som b2b leverandør er det også ved at være rimelig almindeligt at få kunderne til at betale for et kvartal eller halvt år forud (ved at give et tilbud ifht. månedlig betaling) - og så har du pludselig penge upfront før du skal levere - vupti.

ALLE software virksomheder jeg kender til / har været i dialog med, ønsker adgang til lån / kreditter, helst helt uden rente.

Gratis penge - hvem vil ikke have det?

Min påstand: Mere billig likviditet til den Danske software virksomheder for fremtidens Danmark.

Nu bliver jeg så nervøs for om du vil have at staten skal låne ud gratis til iværksættere?

Min påstand er så at staten ødelægger alt den bliver blandet ind i - synes jeg har hørt om flere "startups" som har haft den eneste opgave i livet at suge tilskudskroner ud af staten/fonde - og skrive fine rapporter - uden noget produkt nogensinde er kommet ud af det....

  • 3
  • 0
#4 Niels Henrik Sodemann

@David, vi er enige, men du bruger også de rigtige termer (”ekstern kapital”). Som det fremgår af min post, er ekstern kapital / ekstern risikovillig kapital, bare ikke ”fremmedkapital” (dumt ord, men det er nu sådan det bruges).

Du kan lave de fleste slags IT virksomhed/produkter i dag uden ekstern kapital. Du kan som startup også spilde for meget tid på kapital jagt, offentlige tilskudsordninger, skrive business-cases og powerpoint....

Helt enig, det er blot rigtig svært uden fremmedkapital (lån, kassekredit, factoring, leverandørkredit mm.)., netop fordi der skal betales løn / regninger mens softwaren udvikles.

Factoring (slå ordet op hvis du ikke har hørt om det før)

Factoring er en fin måde at skabe likviditet på hvis det er muligt. Det virker som en kassekredit, hvor pant sker i faktura. De factoring virksomheder jeg har snakket med i Danmark ønsker ikke at deltage, når der er tale om forud betalt software services. Der skal være sket en levering. Tilsvarende er der ikke sådan lige til, når modtager er en stor udenlandsk virksomhed.

Men synes nu ikke det er et problem - som b2b leverandør er det også ved at være rimelig almindeligt at få kunderne til at betale for et kvartal eller halvt år forud (ved at give et tilbud ifht. månedlig betaling) - og så har du pludselig penge upfront før du skal levere - vupti.

Der er stadig brug på likviditet frem til det tidspunkt du får de første penge i kassen.

Nu bliver jeg så nervøs for om du vil have at staten skal låne ud gratis til iværksættere?

Min påstand er så at staten ødelægger alt den bliver blandet ind i - synes jeg har hørt om flere "startups" som har haft den eneste opgave i livet at suge tilskudskroner ud af staten/fonde - og skrive fine rapporter - uden noget produkt nogensinde er kommet ud af det....

Vi skal have en debat hvor vi får italesat problemstilling korrekt. Det er primært fremmedkapital delen som jeg argumenterede for skal gøres billigere / mere tilgængelig.

Enig i at rigtig mange af statens tiltag af den type du nævner ender i tusk, fusk og lusk. Der er dog et par måder hvorpå staten i min optik kan bidrage væsentligt: 1. Hjælpe med til at banker kommer til at fungere som i ”gamle dage”, dvs. kan hjælpe med likviditetsforskydninger, også når der er tale om software. 2. Straksbetaling: det offentlige handler for mere end 225 mia. om året i private virksomheder. Indtil for nyligt var det ikke usædvanligt at det offentlige kunne være måneder om at betale regninger til private. Det er ved forordning lavet til maksimalt 30 dage. Blot 1/12 forskydning af de mere end 200 mia, gør en meget stor forskel i det private 3. Skattekreditordningen: ordning som har været gældende fra 2012, hvorigennem virksomheder kan får udbetalt 25% af et fremtidigt tilgodehavende i regnskabsåret

Der kan helt sikkert findes på mange andre gode tiltag i stil med ovennævnte.

  • 0
  • 0
#5 David Nielsen

Helt enig, det er blot rigtig svært uden fremmedkapital (lån, kassekredit, factoring, leverandørkredit mm.)., netop fordi der skal betales løn / regninger mens softwaren udvikles.

Læs bogen getting real om det med ekstern kapital! Det kan godt lade sig gøre - men man skal naturligvis ikke tænke traditionelt og bare hyre 10 udviklere, sælgere, osv. lige fra starten af - det er VC penge vejen. Lean startup - minimum viable product vinder mere frem - her skal du ikke bruge lang udviklingstid og stor kapital før du kan få den første kunde... Du kan også vælge at arbejde på startup'et i fritiden i dit normale job (på det minimum viable product), eller i startup'et kan tage eksterne konsulent opgaver ind for at financiere det, eller med opsparing hvis du har det....

Straksbetaling: det offentlige handler for mere end 225 mia. om året i private virksomheder. Indtil for nyligt var det ikke usædvanligt at det offentlige kunne være måneder om at betale regninger til private. Det er ved forordning lavet til maksimalt 30 dage. Blot 1/12 forskydning af de mere end 200 mia, gør en meget stor forskel i det private

Vi sælger også software (as a service) til staten - og fakturer dem halvårligt upfront. Men har også som normal betingelse til alle kunder at de har 30 dage til at betale i. Hvis det er vigtigt for jer at få penge i kassen hurtigt - så lav prismodellen derefter! (giv fx. en rabat hvis kunden vælger at betale hurtigt eller upfront - incitament).

Mht. factoring så viste jeg ikke det var så svært med software - men vi har ikke selv haft brug for det eller ønsket at bruge det. Det er lidt ærgeligt og egentlig underligt at de ikke tør factorere sådanne faktura'er... Det kunne måske også hænge sammen med det i leverer? (det er vel også Saas?) - hvis i nu fakturerede bagud og har leveret - så kan de nok godt factorering? mens hvis i fakturerer forud - så laver i en slags factorering selv.

Gammel-dags-banker (tog for stor risiko, tabte penge og lånte for meget ud) - det skal staten helst ikke opfordre til igen. Synes det er sundt at der stilles krav til lån. Du kan garanteret også fint få lån til virksomheden i dag - hvis du hæfter personligt og har noget af værdi selv. Alternativet er at søge ekstern kapital og dele risiko/gevinst ud til andre - gratis penge er ikke sundt.

Skattekredit ordningen forstår jeg ikke - og lyder underligt - ikke noget enhver iværksætter lige kan sætte sig ind i - og måske for meget spild af tid til dokumentation? (gratis penge kan også blive for dyre?) Synes at huske en "startup" fortælle om erfaringerne med offentlige tilskud - nu havde de brugt 7 år på at finde ud af alle de offentlige tilskudsordninger og var nogenlunde klar til at begynde på at lave produktet... (var noget inden for cleantech - men kan ikke finde artiklen på ing.dk igen).

  • 1
  • 0
#7 Niels Henrik Sodemann

"ekstern kapital"

Den korrekte term er nok "Ekstern risikovillig kapital", dvs. den del af kapitalen som giver aktier / anparter som indgår som egenkapital.

I tillæg bruger du term "kapital", bla. i overskrift. I kontekst er "kapital" = "egenkapital" + "fremmedkapital". Der er rigtig meget i artiklen, der også får en anden betydning, hvis du skriver "Ekstern risikovillig kapital" i stedet for "kapital".

Og hermed bringer du dig, mig og David på linie. Vi skal kigge på "kapital" bred set, ikke isoleret på "ekstern risikovillig kapital".

"Kapital" kan så have bla. de øvrige former jeg / David forslår og bliver så et væsentlig bredere og vigtigt tema.

  • 0
  • 0
#8 Hans Peter Bech

Det tyske forskningsprojekt konkluderer, at der ikke er nogen signifikant relation mellem adgang til kapital (sådan er det nu engang formuleret i projektet) og international succes i den tyske softwareindustri. Det overraskede forskerne (og også mig). Hvis flere og flere følger David Nielsen's tilgang til iværksætteri og vækst, så er der jo en god forklaring på, hvorfor der ikke behøver at være denne sammenhæng.

  • 0
  • 0
#9 Niels Henrik Sodemann

Det tyske forskningsprojekt konkluderer, at der ikke er nogen signifikant relation mellem adgang til kapital (sådan er det nu engang formuleret i projektet) og international succes i den tyske softwareindustri

Som jeg startede med at skrive, var der nok rod i kapitalbegreberne i artiklen. Jeg synes at det fremgår af den tyske undersøgelse at der er tale om ”ekstern risikovillig kapital” (internationales Risikokapital), ikke ”fremmedkapital”. Som også nævnt giver det helt andre konklusioner.

Du er sikkert også med på hvor stor forskel, der er på bankernes interaktion med virksomheder i Tyskland og Danmark / de Angelsaksiske lande, hvorfor man ikke umiddelbart kan trække paralleller.

Men ja, den af David beskrevne tilgang til kapital , iværksætteri og vækst er helt sikkert en af vejene fremad, ligesom crowdfunding og mange andre muligheder for adgang til kapital. Forudbetalinger, egen opsparing, arbejde gratis imens man har andet job, konsulentarbejde osv. er alle kapital elementer. Vi har selv bruge alle disse i vores opstart. I tillæg kan jeg da også nævne: afstå løn, træk på personlige kreditkort, aftaler om senere betalinger til leverandører / det offentlige mm.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen