Årets fede nyheder indenfor Linux

Som I læsere sikkert kan huske, så havde vi for ikke så lang tid siden en diskussion af hvad der var fedt og hvad der var "ufedt" på Linux i dag. I læsere gik virkelig til tasterne der.
Også her kan jeg virkelig bruge jeres input, fordi jeg er blevet bedt om at komme med nomineringer til et Linux magasin indenfor følgende kategorier:

  • Største bidrag til Open Source/Linux/Fri software
  • Mest Linux/Open Source venlige hardware fabrikant
  • Mest innovative Open Source projekt
  • Bedste Open Source bidrag indenfor mobile enheder
  • Bedste Firefox udvidelse
  • Bedste Open Source løsning til Cloud Computing
  • Bedste Linux distro

For lige at sætte et par rammer op;

  • Lad os koncentere os om ting der er sket i 2009, dvs. ting, der kom forrige år er ude.
  • Ingen af os gider nok høre på "Debian er konge" (ja det ved alle *G*) - men hvorfor er distro XYZ "konge", Argumentér for jeres valg fremfor at rose skamløst.

Jeg regner med at indsende et sammenkog af jer læseres indspark. Jeg skal nok også linke til mere om det når det bliver offentligt tilgængeligt.

Kære venner - skriv løs!

/pto

Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Johnsen
  • Mest innovative Open Source projekt

Clang (LLVM)

Det er dog ikke et direkte linux-projekt, men dog et jeg tror får stor indflydelse for udviklingen på mange fronter. Jeg ser personligt frem til at kunne benytte en ikke-gcc compiler med gode fejl-beskeder til når jeg koder c++. Og har endda allerede fået sat vim op så den bruger Clang til auto-completion.

(Bemærk at det ikke er LLVM jeg snakker om. Syntes bare ikke man kan nævne Clang uden også at nævne LLVM)

  • 0
  • 0
Martin Schlander
  • Største bidrag til Open Source/Linux/Fri software

Tænkes der på virksomheder, personer eller projekter?

Hvad Nokia har gjort med LGPL'ing og investeringer i Qt scorer ufatteligt mange point her.

  • Mest Linux/Open Source venlige hardware fabrikant

Jeg synes Atheros fortjener ros for omsider at gøre tingene på den rigtige måde (få deres drivere inkluderet og vedligeholdt i mainline-kernen). Hvem ved, måske nogen hos Broadcom også fatter det en dag :-)

  • Mest innovative Open Source projekt

KDE, hva' ellers?

  • Bedste Linux distro

De første 11 måneder af 2009 har ikke været ret gode for openSUSE, så det må blive Exherbo i år.

  • 0
  • 0
Morten Nissen

Jeg syntes godt det kan nævnes at '09 var året hvor selv ms indså at de bliver nød til at spille sammen, og ikke hele tiden imod.
Hvor mange ville tro at ms nogensinde ville frigive kode til kernen? (jaja jeg ved godt at det ene og det andet - men det betyder alt andet lige noget)

ps. Cloud Computing en døgnflue, ligesom internettet om 5 år er der ingen der snakker om det mere.

  • 0
  • 0
Peter Toft

Er det bare mig eller ...
Jeg har ikke set at Microsoft har ændret taktik mht. deres styring af markedet til fordel for dem selv.
De har været ude med deres virtualiserings-produkt hvor vi så GPL kode fra dem - men kunne de reelt undgå det? Jeg tror det var af pligt/nød fremfor reel interesse for at IT-verdenen som sådan kunne forbedres.

  • 0
  • 0
Jeppe Toustrup

Skal det være en Linux distro, eller må andre open-source distroer også nævnes?
I så fald syntes jeg OpenSolaris skal nævnes, da det måske er et af de mest innovative operativ systemer for tiden. De arbejder hele tiden på at lave ting bedre og lave dem rigtigt, se f.eks. på ZFS.
Andre distroer syntes jeg har en tendens til 'bare' at fungerer som et samlingspunkt for forskellige open-source projekter, hvor det mere eller mindre kun er pakke managere, standard indstillinger og ikoner/baggrundsbilleder som er den egentlige forskel på dem.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere