5 ting jeg gerne havde beholdt

Nu hvor folk har så travlt med at dømme ting yt, så vil jeg gerne lige pege på nogle ting som jeg gerne ville have haft lov til at beholde.

1. Et miljøvenligt, holdbart og håndterbart datamedie til små datamængder.

Ja, i gætter rigtigt: jeg taler om hulstrimmel og hulkort.

Det ville være pragtfuldt hvis man havde et data-medie hvor man ikke hele tiden skulle være bekymret for om ens data var intakt.

Ydermere kunne man nemt hæfte en stump strimmel fast til sagsmappen med en papirklips inden den blev lagt i arkivet.

Elller tænk hvor meget nemmere PGP-key-signing ville være.

2. Keep It Simple Stupid

I 1970 havde vi et operativsystem der bevisligt ikke kunne hænge i en blindgyde og beviset fyldte kun et dusin sider,

Idag har vi 9000 siders standarder for tekstbehandling.

Forklar mig hvordan det er et fremskridt.

(100 ord eller mindre, TAK!)

  1. Undervisning i rigtig datalogi på ungdomsudannelserne.

Det ville kræve nogle computere der havde et pædagogisk potientiale og nogle undervisere der kan mere end makroer i regneark.

Til gengæld ville vi måske få en generation der forstod hvor elendigt IT faktisk er nu om dage.

Vi havde (næsten) en sådan undervisning, inden PC'en tog over i midten af firserne, havde vi beholdt det, var Danmark måske blevet et IT foregangsland istedet for en WIndows-Vasalstat.

  1. Journalister der tid og evner til at sortere skidt fra kanel

Det gælder i alle genre af journalistikken, selv her på Version2 hvor der for mange press-releases der bare bliver oversat uden fornøden tankevirksomhed.

Washington Post fik 6 Pulizers igår, allesammen for gammeldags journalistisk benarbejde.

5. IT folk der deltager i den offentlige debat med deres kompetance

Når vi ingen IT folk har i Folketinget, er der ingen til at forklare dem at de igen er ved at lave noget dumt på det område.

Når Læger bruger tid på IT istedet for patienter, så er der noget helt skrup hamrende galt i den måde vi anvender IT.

Rigtige IT folk ved, at IT ikke bare er mirakelpulver der får problemer til at gå væk, de ved at IT kun er et værktøj og at problemet skal forstås og løses før IT bliver til nogen hjælp.

Sidst det skete, var da Søren Lauesen hev gulvtæppet væk under EPJ skuespillet.

Hvorfor bliver flere af katastroferne ikke afsløret før det er alt for sent ?

Hvor er de kompetente IT folk der vidste projekterne var på vildspor ?

phk

Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Nielsen

Som alternativ til hulkort kunne man anvende 2d-stregkoder eller prikkoder, eller hvad dagens hotteste version ny hedder.

Til helt små datamængder kan man bruge en telefon til at scanne. Større mængder kan klares med software og en printer der kan scanne til pdf via e-mail.

De har fordelen af ikke at gøre papiret skrøbeligt, og at, teoretisk set, kunne sendes via en fax. Endda med større datatæthed end hulstrimler kan klare.

Hmm. Det er faktisk en besnærende tanke.
/Lasse

  • 0
  • 0
Steen Simonsen

Du har ret i, at det mangler vi. Men er det saa nyt?

Det var vist i begyndelsen af 1970erne, Politiken havde en EDB-"fagjournalist" ved navn Grünbaum; paa et tidspunkt bekendtgjorde han, at nu ville han rejse over til Silicon Valley, hvor bla.a. Microsoft boede.

Desværre betalte Politiken-abonnenter sikkert for rejse og ophold. Men han er nok blevet ret overrasket, da han tog en taxi til Microsoft!

  • 0
  • 0
Troels Lund

Ole Grünbaum blev nu næppe overrasket. Jeg var i Silicon Valley i 1987 og tog en taxa fra Silicon Graphics afdeling til Microsofts på daværende tidspunkt nyeste etablering. Det tog kun blot 10 - 15 minutter, helt uden overraskelser. I øvrigt har jeg senere også taget en taxa fra Helelrup station til Microsoft. Heller ikke her var der npogen overraskelser.

Måske mangler vi ikke bedre IT journalister, men blot IT professionelle der er villige til at anerkende at tingene kan anskues på flere måder. (og at firmaer kan have mere end en adresse)

"Når det er svært at lave skal det også være svært at forstå" mentaliteten lever stadig hos en del udviklere.

  • 0
  • 0
Jan Flodin

Som Poul Henrik kan jeg også huske tiden før PC blev opfundet, og mange forhold var faktisk bedre med datidens systemer (Wang, Datapoint, NCR og DEC blot for at nævne nogle firmanavne, som indenfor effektivisering af kontorarbejde var endog meget langt fremme).

Problemet var bare at PCen kunne tilbyde så meget mere med hensyn til "sjove ting på desktoppen" og udviklingen har jo også bevist at i dag er PCen ikke længere et IT værktøj, men et ET værktøj (Entertainment Technology).

Det er i sig selv imponerende, men for IT industrien og specielt virksomheder, der anvender IT for at skabe effektiviseringer, har det ikke været særlig godt at fokus er blevet flyttet fra "hvad skal jeg bruge IT til" over på "hvad kan man også bruge IT til" for dette skift har på ingen måde medført dygtigere IT arkitekter og IT håndværkere - når man ser det fra et forretningsmæssigt synspunkt.

Og journalisterne syntes naturligvis det var meget sjovere at beskæftige sig med det "nye smarte" de kunne se på deres eget skrivebord - alt det andet er jo tung ledelsesteori, som hører hjemme i Børsen.

Lad mig til sidst gentage mit motto: Hvad gør en PERSONLIG computer i en OFFENTLIG forvaltning?

  • 0
  • 0
Henrik Liliendahl Sørensen

For at følge op på min gamle kollega Jan’s indledende betragtninger, ja så var den gamle gudeverden (Wang, Datapoint, NCR, DEC osv) helt bestemt mere alsidig og farverig end de nuværende religioner, hvor man enten kan tilbede den almægtige Bill eller søge forløsningens virkelighed, hvor al kildekode er fri.

  • 0
  • 0
Martin Rytter

Men mange projekter slår fejl ganske enkelt fordi alt for få mennesker ved hvad der kræves for at gennemføre et softwareprojekt.

  • Hvor mange udviklere råber op når de har mistanke om et problem?

  • Hvor mange teams har kontakt men kunden mens arbejdet finder sted (ikke kun mens kravspeficikationen skrives)?

  • Træffes beslutninger altid af dem der har størst indsigt i problemområdet?

  • Foretages estimater af dem der senere udfører opgaverne?

  • Læser folk Beck, Fowler og Cockburn eller er de mest til MSDN magazine?

/mrj

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Kniber det med at læse? Nu skal jeg hjælpe dig lidt...

1) Ingen af de DOS-maskiner, som jeg har set, har brugt hulstrimmel, hulkort eller andet "Miljøvenligt, holdbart og håndterbart datamedie". Ikke at det ikke kunne, men DOS har været så gift med diskettehelvede, at det faktisk hedder DISKoperativ-system

2) DOS har "bevisligt [netop] kunne hænge i en blindgyde". DOS var så ustabilt, at visse applikationer aldrig kunne komme tilbage i DOS.

3) "Vi havde (næsten) en sådan undervisning [i datalogi], inden PC'en tog over i midten af firserne". DOS kører på en PC. There...

4) Ole Grünbaum er nævnt et par gange, og han var meget PC-orienteret.

5) "IT folk der deltager i den offentlige debat med deres kompetance". Er det dig?

Thomas

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere