Jesper sandal header

5 ting du sikkert har glemt fra video-video-alderen

Var 1980'erne ikke bare fantastiske? Det var Commodore 64 i stedet for iPad, popmusikken nåede sit højdepunkt, og videomaskinen gjorde det muligt at se noget andet end sort-hvide filmklassikere som Tarzan på Danmarks Radio.

Ok, 1980'ernes var måske ikke helt fantastiske på alle punkter, men lad os lige dvæle ved videomaskinen et øjeblik. Jeg skrev for nylig om min sidste tur til Blockbuster. Det var et farvel til en æra, som begyndte dengang i 1980'erne, så det er jo nærliggende at smutte en tur ned ad Random Access Memory Lane og grave et par ting frem, som de unge Facebook-fravælgende iPad-afhængige teenagere er lykkeligt uvidende om.

5. Videoudlejning foregik i baglokalet

Jeg voksede op i provisen, så jeg kan ikke sige, om de fine folk i København havde videoudlejningsbutikker i midt-80'erne. Men der, hvor jeg færdedes, foregik videoudlejning på et plan, der kun lige var et trin mindre skummelt end ud af bagagerummet på en Lada.

Før videoudlejning blev big business, så var det en sidegesjæft for den lokale radio- og tv-forhandler, og det foregik som regel på meget lidt plads i baglokalet, hvor hylderne var proppet med kulørte film med Arnold Schwarzenegger. Den øverste hylde var som regel reserveret til, well en særlig genre.

Videoudlejning var noget, der krævede udvidede åbningstider, og i den lille flække jeg voksede op i, skulle vi i mange år ind til den store by i nærheden, hvis vi ville leje film. Indtil den lokale benzintank fik sit eget lille udvalg af film. Tanken var vist også åben helt til klokken 21, og det var det tætteste, vi dengang kom på at kunne vælge en film on-demand en lørdag aften.

4. Betamax og Video 2000

Du kan støde på unge mennesker, som omtaler Facetweet eller SnapSpace som det nye 'Betamax', fordi der er kommet noget nyt og mere cool. They weren't there, man!

Dengang, hvor Betamax var en ting, var det gravalvorligt. Nej, det var ikke en formatkrig som Xbox vs. Playstation. Det var forskellen på, om du kunne se 'Nu går den vilde skattejagt', eller måtte tage chancen med Politiskolen 4.

Sådan så den første videomaskine i mit barndomshjem ud. Den var brugt og forældet, da vi fik den, men den var alligevel Fremtiden. Illustration: Totalrewind.org

Der fandtes ikke bare VHS og Betamax. Der var også Video 2000, og den første videomaskine, vi fik, var med Philips' VCR-format, hvor båndspolerne lå ovenpå hinanden. Det var fra 1970'erne, og i 1980'erne var det umuligt at opdrive lejefilm i dét format.

Videoudlejerne havde som regel kun et par kopier af hver film stående, og det betød, at VHS-kopien af 'Crocodile Dundee' kunne være udlejet, og der kun var Betamax eller Video 2000-udgaven tilbage.

Det var langt mere alvorligt, end hvorvidt HBO's app kan spille i fuld HD på Apple TV, skulle jeg hilse at sige.

3. Tracking, tracking, tracking

Videobåndene var analoge. Med digital video har du enten billede og lyd, eller også har du ingenting. Sådan var det ikke 1980'erne. Alle videomaskiner var udstyret med en skrueknap, som skulle betjenes med størst mulige forsigtighed.

Tracking kunne være en kunstform. Det gjaldt om at finde det punkt, hvor læsehovedet og båndet ramte hinanden på en måde, så man fik aflæst både hele billedsporet og lydsporet. Hvis det ikke lykkedes, så fik man som regel grå, sorte og hvide streger henover billedet.

Finjusteringen foregik som regel på gulvet, fordi tracking-knappen af uvisse grunde var placeret på det mest utilgængelige sted på videoafspilleren.

2. Trailers var højdepunktet

Det kan virke meget naivt set med nutidens øjne, men forfilm eller 'trailers' var dengang noget, man kun så, når man havde lejet video. Der var ingen uofficielle kopier på Youtube eller en officiel hjemmeside for de nyeste film.

Nej, vi fik kun nyt om det sidste nye fra Hollywood gennem de tre trailers på de lejede videobånd, og der var ingen, der spolede forbi dem. Det var jo som at få hele tre ekstra film med i pakken!

Fraværet af internettet betød så også, at vi heller ikke fik nogen spoilers, selvom der kunne gå mere end et år, fra en film fik premiere i USA, til vi kunne leje den på Tanken.

1. Ingen videomaskine? Moviebox!

I dag kan ethvert barn se fantastiske film fra det 21. århundrede som Die Hard 5: A Good Day to Die Hard (Pro-tip: lad vær) på sin smartphone. Men i 1980'erne kostede en videomaskine det samme som en smartphone gør i dag. Det var mange penge den gang, hvor der ikke fandtes 29% lån fra L'Easy eller Ikano Bank til at forhindre pinlige episoder, hvor man bliver set med en forældet iPad 2.

Vi havde også kun én tv-kanal, fordi vi ikke boede i nærheden af et naboland eller havde råd til fællesantenne, der kunne nå det tyske tv-slaraffenland. Så der var ingen grund til at optage en tv-udsendelse. Alt blev jo alligevel også genudsendt flere gange.

Så når der skulle lejes film, skulle der også bruges en videomaskine. Visse tv-forhandlere ville udleje ramponerede Betamax-maskiner, som også hjalp dem med at holde liv i deres arkiv af Betamax-film.

Esselte Moviebox. Illustration: Tekniska Museet

Men den hellige gral var Movieboxen. Den mest populære udgave var Esseltes Moviebox, som kom i en sort plastikkuffert. Den blev sluttet til tv'et via antennestikket, fordi der endnu ikke var nogen, der havde et tv med noget så nymodens som et SCART-stik.

Kanal 12 på tv'et var som regel reserveret til Movieboxen, og ved at skrue på et lille hjul, kunne man 'tune' sig ind på boxens signal.

Movieboxen var en lortemaskine. Der skulle virkelig trackes for at få et hæderligt billede, og det var ret tydeligt, at danskerne i 1980'erne ikke behandlede lånt elektronik med fløjlshandsker. Vi var mere vant til at fikse ting med en hammer end ved at trykke på knapper.

Men Movieboxen var dét, der gjorde det muligt for os at leje en weekends underholdning, også selvom vi ikke havde råd til at investere i vores helt eget Video 2000-system.

Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Er det OK at være lidt misundelig på den yngre generation som ser netflix på smartphones og har internet og alskens programmeringssprog let tilgængeligt?

Ja og nej.

Når prisen er at ungdommen bliver federe og federe, deres kondition går fløjten, og de rammes af livsstilssygdomme, så kan man jo begynde at spørge om den nemme adgang til uhindret underholdning virkelig er så godt.

  • 8
  • 0
Erik Jensen

Det er der ingen grund til. Jeg glæder mig over netflix hver gang jeg starter den på TVet og en del af glæden er at jeg ikke skal op på tanken og at jeg kan undvære kabel TV. Jeg nyder det helt sikkert mere fordi jeg har oplevet besværet. :)

  • 4
  • 0
Lars Bjerregaard

Selvom det da er meget nostalgisk :-) Når man først havde prøvet et par ture tilbage til videomanden med en defekt moviebox bandede man fælt. Det kunne ødelægge en hel aften sådan noget. Vil heller ikke savne det når det sidste optiske medium er dødt (døøøøø...). Det har alle dage været noget overfølsomt skrammel. Kan i huske introduktionen af CD til massemarkedet, hvor de stod og ridsede i dem med en saks, og smurte ostemad på, for at demonstrere hvor "robust" mediet var? Vor herre.... hurtigt lærte man at de medier skal behandles lige så nænsomt som en vinyl plade, og bitrådner helt "naturligt" med alderen, specielt dem man brænder selv. Det er så lidt scary at tænke på, at vores mest stabile lagermedie i dag synes at være harddiske, som jo ikke just er teknologi der står stille, eller er immunt overfor omverdens påvirkninger.

  • 6
  • 0
Rasmus Iversen

Jeg husker bedst, at man aldrig spolede filmene (VHS i hvert fald) tilbage når man skulle aflevere dem, for det sled jo på det dyre apparat man havde stående.

Og så at man lejede spillekonsoller på tanken i årene inden den første Playstation ramte markedet.

  • 1
  • 0
Ulrik Kruse

... og synes faktisk, det er lidt synd for ungdommen ikke at have fornøjelsen af stå i den lokale videoudlejningskiosk.

Vi havde ikke video, da jeg var barn, så når man havde en "fri-weekend" (uden forældre) og man fik penge til en movieboks og et klippekort til 10 film, var det en stor ting. Man så alle 10 film i streg fredag aften/lørdag morgen, fantastisk.

Nuvel, det er lettere i dag med streaming, men der er ikke noget sjæl tilbage, præcis som der heller ikke er det i Spotify, iTunes mm.

  • 4
  • 0
Martin Kofoed

Når prisen er at ungdommen bliver federe og federe, deres kondition går fløjten, og de rammes af livsstilssygdomme [...]

Hehe, ja, vi cyklede gerne flere kilometer i stiv kuling for at leje VHS-film. Jeg brugte dog også timevis med min Vic-20 og C64, og jeg hører i dag mig sige de samme ting til mine børn, som mine forældre sagde til mig dengang. Noget med frisk luft og motion ... :-)

Favoritvideopusheren havde i øvrigt GRATIS leje af et helt VHS-bånd indeholdende trailers! Dem sad vi så og nød før den rigtige film. Fantastisk!

Tak for flashback'et, Jesper. Jeg vidste bare, det var dig, der havde forfattet den, da jeg så artiklens overskrift i min feed reader :-)

  • 4
  • 0
Thomas Bianchini Daugaard

Jeg husker godt movieboxen - den gjorde min familie meget brug af inden vi fik vores egen VHS-maskine.

Shell tanken i udkanten af Skælskør udlejede tilbage i slutfirserne SNES-maskine og 3 spil til noget der lignede 100-120 kr. for en weekend; det var fantastisk og det fik min søster og jeg masser af tid til at gå med, når far engang i mellem flottede sig og lod os få en Nintendo weekend.

Det savner jeg dog heller ikke, selvom det var sjovt dengang.

  • 1
  • 0
Palle Simonsen

... er ikke, hvad det har været :)

Jeg giver Erik ret. Det er langt lettere at starte YATHSEE på telefon el. pad og så bede XBMC finde og spille det ønskede.

Kan godt huske Phillips'en fra folkeskolen. Det var tit mere underholdende at se lærerne forsøge at få et stabilt billede med de to tracking knapper end selve filmen, når den så endelig kom frem.

  • 0
  • 0
Leif Lodahl

Snøft....

Jeg husker at vi på et tidspunkt kunne få ugens tilbud:
1 Lørdagskylling
1 liter cola
2 film + moviewbox

Den samlede pris husker jeg dog ikke.

Moviebox'en bar i øvrigt præg af, at forrige lejer havde valgt pomfritter til lørdagskyllingen.

  • 9
  • 0
John Knuhtsen

Vi købte vores første video-optager (medio '80erne) for at optage TV-avis, der altid faldt i børnenes i-bad-og-i-seng tid. Så blev tiden taget til godnatlæsning. Et bånd blev ret dårligt til sidst af at optage hver aften igen og igen. Ja, moviebox kan jeg også huske. Engang i Miami var der rundvisning på kanalerne imellem milliardær villaerne. Een tilhørte Blockbuster !

  • 0
  • 0
Jens Peter Jensen

Og tænk så lige over, at de kommende generationer sandsynligvis aldrig vil møde bånd som medie, medmindre de bliver ansat inden for IT. Og de vil aldrig have "fornøjelsen" af, at mediet skal spoles frem/tilbage - disk og solid-state medier er jo random access.

  • 1
  • 0
Frank Pedersen

Hvor er det godt skrevet, jeg husker det tydeligt nu efter at have læst artiklen.

Vi koperede film i vildskab, alle pengene røg på videogrej og tomme bånd til at kopere over på. Hylderne var praktisk talt stoppet med videobånd en årrække. Sikke mange video aftener vi havde og tit så vi de samme film 5 - 10 gange. I dag kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har set en film sammen med nogen udover min kæreste.

Mht. tv kanaler, ja så havde vi også kun en kanal i den lille by jeg kommer fra i Nordlylland. Måske var det nogle få år før, men når der en sjældent gang i mellem var tåget så kunne vi tage svensk tv, det var sku store ting. Så var det med at komme hurtig op på taget og finjustere antennen bare for at kunne se svensk tv for en aften eller nogen timer. Jeg husker en længere periode hvor stigen stod permanent klar udenfor ved taget hvor antennen var placeret. I dag har jeg udlukket mange kanaler fra vores tv fordi vi ikke gidder spilde tid på dem. Der er kun tunet DR kanalerne + France24 ind, resten er out.

Selvom det var fedt dengang, så savner jeg det bestemt ikke i dag!

  • 4
  • 0
Thomas Hansen

Det første års tid Blockbuster udlejede DVD'er var de også udstyrede med en label at man skulle huske at spole dem tilbage... :-)

Jeg er nu stadig ret god til at huske at spole mine dvd'er tilbage. Det er ikke så fedt at gøre det med håndkraft.

Men selv i 80'erne var der mange unge som spillede for meget. Jeg tror problemet idag, er der ikke rigtigt bliver sat nogen grænse for de unge og deres brug af internet og hvad det giver af muligheder. Ville børn tage skade af, hvis de først kunne få adgang til internettet efter de var 15 år eller sådan noget?

  • 2
  • 1
Claus Jacobsen

Grunden til at data overføres til bånd er ikke fordi de skal holde længere. Det er fordi det pt er den billigste måde at gemme data på(og finde dem igen hvis der skulle være brug for det) i en enterprise løsning. - HP siger et lifespan på omkring de 30 år for deres LTO bånd, mens DVD'ere hvis de bliver opbevaret ordentligt kan leve fra 30 og op til 100 år. Bluerays skulle efter sigende have en levetid på omkring +100 år. (bruger andet materiale end DVD'ere som holder længere.)

MEN - det kommer selvfølgelig an på brug og opbevaring!

Til gengæld husker jeg også fredag eftermiddag/tidlig aften inden aftensmaden - fuldkommen stoppet med mennesker der skulle finde film til resten af weekenden :) - Det er nok en tid blockbuster savner en del :) jeg gør dog overhovedet ikke.

  • 2
  • 1
Ole Knudsen

Men alle data der skal opbevares for eftertiden overføres til bånd. Det er faktum.

Bånd holder heller ikke evigt. Alle data på bånd overspilles til nye bånd hvert 5. år, i hvert fald i større installationer med regulære Storage Admin funktioner.

  • 2
  • 1
Anonym

80'erne… Håret, tøjet… Godt at der ikke var internet dengang, for de billeder ønsker ingen at andre ser…

Var det ikke også dengang piratkopiering foregik fra lp til kasettebånd (jeg kom fra et hjem med spolebåndoptager :-).

  • 1
  • 0
Anonym

Det er en herlig artikel, fra en tid hvor det at kunne optage noget som helst virkelig var et lille mirakel.
Nu er Version2 jo et ingeniør forum, så jeg vil godt tilføje lidt om tracking, som jeg jo husker så udmærket.

I artiklen skriver Jesper: "Tracking kunne være en kunstform. Det gjaldt om at finde det punkt, hvor læsehovedet og båndet ramte hinanden på en måde, så man fik aflæst både hele billedsporet og lydsporet. Hvis det ikke lykkedes, så fik man som regel grå, sorte og hvide streger henover billedet.

Finjusteringen foregik som regel på gulvet, fordi tracking-knappen af uvisse grunde var placeret på det mest utilgængelige sted på videoafspilleren."

Det må have været en VHS maskine Jesper husker. På Video2000 havde man indset, at trackingen skulle ske automatisk, og der var kun en enkelt Grundig model med en Video2000 tracking knap.

Og tracking var kun noget som påvirkede videosignalet - ikke lyden. På VHS ligger lydsporet som et "almindeligt" analogt spor i enten mono eller (senere) stereo i bunden af båndet.
I toppen af båndet lå et synkroniseringsspor, og det var dette spor man brugte til at indstille det roterende helicale hoved. Med en vinkel på 7 grader i forhold til båndets kant, svarede en 180 graders rotation af hovedet til at sporet netop stragte sig fra båndet ene kant til den anden (uden selvfølgelig at overskrive lyden i bunden og syncen i toppen).

Videohovedet skulle selvfølgelig ramme præcist oven på det recordede spor, og det var ikke noget problem når indspilningen var sket på samme maskine som afspillede den (uden at man røret track knappe), og hvor syncen derfor passede perfekt til videosporet, men på pre-recordet materiale kunne der være små forskelle mellem sporets placering på båndet og sync sporets signalering af samme.

Derfor kunne man finjustere sync hovedest placering i længderetning i forhold til videohovedet, således at sync pulserne kom nøjagtigt. Og den justering var, som Jesper ganske rigtigt skriver, en af VHS systemets mange svagheder.

Så det var bestemt ikke af uvisse grunde, at tracking knappen sad så utilgængeligt på de fleste VHS maskiner. Den var nemlig mekaniske og justerede direkte på sync tonehovedet - ikke noget med delay lines eller andet.

  • 1
  • 0
Jens loggo

Når jeg satte en film på, selv dårlige film, sad jeg faktisk og så den fra start til slut, uden at lave alt muligt andet samtidig.

Nu ser jeg ofte film på computeren, og kan ikke lade være med at surfe/arbejde/spille samtidig.

Jeg havde faktisk glemt det med at man så trailere, når man lejede film, men det er helt rigtigt. Man spolede ikke bare forbi, for det var kun i biografen, og på lejede film, at man så dem.

I min lille by, var det den lokale kiosk, der startede med at udleje lidt film, og med årene blev der udvidet med et ekstra lokale til videofilm, og videoområdet endte med at være størstedelen af butikken.

  • 1
  • 0
Jens loggo

Så var der også rensebånd, til når læsehovedet var beskidt. Sådan en kastte, hvor båndet var lavet af filt, og man så lige dryppede lidt sprit på, og satte det i maskine.

Jeg havde dog ikke lige penge til det, så jeg plejede at lade et stykke papir køre ind mellem båndet og hovedet, og lige holde det der nogle sekunder, og så var det klaret.

  • 1
  • 0
Mikkel Meister

Tak for et herligt flashback. Min første videooplevelse var også med Esselte Moviebox'en, der med nogen slinger i valsen afspillede film som 'Goonierne' og 'Nummer 5 lever'.

En anden ting, jeg husker fra den tid, var gradueringen af optagebåndene. Hvis optagelsen ikke var vigtig nok til længere tids lagring, kunne et billigt Memorex-bånd sagtens klare ærterne. Var der mere på spil (fx tv-præmiere på stor, amerikansk blockbuster), måtte man flå plastfoliet af et spritnyt kvalitetsbånd fra TDK eller BASF, sidstnævnte med 'Fantastic Colours' og 'seks milliarder farvepartikler per kvadratmillimeter bånd'. Ok, den sidste oplysning kunne jeg ikke selv huske, men så er det godt, at internettet har den originale reklame fra BASF liggende http://www.youtube.com/watch?v=6Xq-I1oDznM

  • 2
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg husker nu også DR programmet "Næste uges TV" og "Sportslørdag" - det sidste savner jeg godt nok!

Desuden kan jeg lige som en lille krølle på din historie, fortælle at jeg var i San Franciso (nærmere Oakland) her i November, hvor vi besluttede at se en film. Der var vi faktisk i en video udlejningsbiks (ja jeg har taget billeder af den), hvilket jo var ren "Blast from the past", og var fuldstændigt som en videopusher fra 80'erne. Dog opgraderet til DVD.

Desuden er der altså film som kun findes og sælges på VHS. F.eks. denne her (som jeg har købt), der blev sendt på DR i 80'erne i deres "Farlig"-serie. Denne var "Farlig planet" http://www.amazon.com/The-Killings-At-Outpost-Zeta/dp/B007YUO76M/ref=sr_...

  • 0
  • 0
Per Møller Olsen

Farlig Planet … åh ja. Den fik jeg en kammerat, der havde en Video2000 maskine til at optage for mig, da jeg skulle på weekendtur til Sverige. Vi drønede hjem til ham efter skole om mandagen og så den.

Min barndom havde 1977 som et af de vigtige år: Star Wars. Jeg var 8 år og min far tog mig med i biografen en hverdagsaften. Jeg kan huske, at jeg måtte "ofre" at se et afsnit af den gamle Flash Gordon på DR. Men det viste sig at være en god byttehandel.

Der gik ÅR inden jeg så Star Wars igen. Det var på DR og jeg glædede mig i dagevis. Vi havde ingen videomaskine og kendte på det tidspunkt ingen der havde. Så jeg tændte vores gamle s/h-fjernsyn i kælderen og optog LYDEN på kassettebånd. De to bånd (fire båndsider som man jo skulle vende og skifte) var en meget værdifuld skat. Jeg kunne sidde og lytte til filmen om og om igen. Hvilket nok er med til at replikker og lydeffekter sidder ret godt fast i hukommelsen.

Indtil kassettebåndene var det tegneserien, der var den eneste "kopi" af filmen, som jeg havde adgang til. At tænke sig, at en tegneserieudgave af en film, kunne bringe så meget lykke! På samme måde havde jeg Alien, de tre RIGTIGE Star Wars og de to første Indiana Jones.

http://comicwiki.dk/wiki/Stjernekrigen

Jeg tænker tit over, at mine børn ikke lærer tålmodighed og glæde. Alt er tilgængeligt nu og her. De går ikke og glæder sig til at noget skal ske (medmindre det er LEGOLAND eller lign. store arrangementer). Jeg sad f.eks. klar, når ZDF sendte Månebase Alpha eller Star Trek (Alarmstufe Rot kapt'n Kirk). Så havde jeg mine legetøjsmodeller fra Dinky stående foran mig (dem har jeg stadig - suppleret med et par hvide da jeg opdagede e-bay):

http://spaceart.de/produkte/spn010-e.php

Ahhh … dejligt at starte en tidlig morgen i hukommelsens afkroge.

Mvh. Per

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize