per andersen bloghoved

5 tegn på, at du skal have en ny chef

Mange års erfaringer med chefer har lært mig at se tegnene på, hvornår det trækker op til en ny chef. Man skal nemlig huske, at det altid er muligt at fyre sin chef.

Her er 5 tegn på, at dette er på tide:

1) Du hører kun fra chefen, når der er noget galt: En god chef er ikke chef (som i, ”at det er mig, der bestemmer”), men er en god coach, hvor I arbejder sammen om at få en fælles forståelse. Chefen skal forstå at inspirere og motivere, og mere formelle samtaler handler om coaching begge veje med konstruktive forslag til udvikling.

2) Din chef kender ikke navnet på din partner: Den gode chef har empati og interesserer sig for mennesket og opfatter ikke kun sine medarbejdere som ressourcer, der skal løse en given opgave. Den gode chef interesserer sig for, hvad du sysler med uden for arbejdet, og hvad dine passioner er.

3) Din chef er ikke ærlig og han informerer dig kun på ”need-to-know” basis: Det er helt afgørende for forholdet mellem chef og medarbejder, at der er tillid. Denne tillid forsvinder, hvis din chef siger noget andet til andre end han siger til dig. Eller hvis han siger han bakker dig op, men ikke gør det. Eller ændrer mening efter, hvad omgivelserne mener lige i øjeblikket. En god chef kommunikerer klart, åbent og lytter til, hvad der bekymrer medarbejderne.

Illustration: Privatfoto

4) Din chef har ikke chef-kompetencer: Din chef skal have basale kompetencer inden for ledelse. Det handler blandt andet om kommunikation, dømmekraft, personlig integritet, empati og en række andre egenskaber. Chefen skal også have de faglige kompetencer og skal gå foran med et godt eksempel – smøge ærmerne op og deltage i arbejdet. Chefer kan ikke med troværdighed prædike hvad andre skal gøre uden selv at være i stand til det samme.

5) Din chef laver mikro-management og sætter ikke folk i stand til at arbejde selv. Kender du kommentaren ”Det er ikke for at blande mig ….”. En god chef balancerer mellem at delegere opgaverne og samtidig være tilgængelig for råd og vejledning. Mange mennesker har et ”kontrol-gen”, men de gode chefer er i stand til at holde igen og lade sin indflydelse gælde især der, hvor medarbejderne synes det er nødvendigt.

Hvis din chef har problemer med ovenstående punkter, så er det nok ved at være på tide, at du tænker over, hvem du gerne vil have som chef.

Jeg læste for nylig et glimrende citat, der sætter det hele på spidsen: ”Når du leder efter en chef, så find en, der er intelligent, energisk og med integritet. Hvis de ikke har integritet, så sørg for, at de heller ikke er intelligente eller energiske. Hvis du har en chef, der mangler integritet, så er det bedst, at de er dumme og dovne”!

God jagt på den gode chef!

Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicolai Nyberg

Chefen skal også have de faglige kompetencer ...

Den er jeg ikke nødvendigvis enig med dig i.

Er det en "techninal lead"-chef, så er det selvfølgelig indlysende, at personen skal bestride de faglige kompetencer.

Er det "bare" en personale-chef, så ser jeg det på ingen måde som en nødvendighed med de faglige kompetencer. I min optik, så ifm software udvikling er udgangspunktet om en faglig kompetent chef med personaleansvar dømt til at skuffe, da det må antages, at chefen ikke kan dygtiggøre sig lige så godt som sine medarbejdere kva hans ikke fordybende rolle rent teknisk. Alt andet lige, vil han på et tidspunkt blive overhalet på det faglige niveau.

Eller har jeg misforstået betydningen af faglige kompetencer ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere