40 år med åbne(de) systemer

Alverdens IT-presse har set frem til denne dag med længsel: Med mindre der sker et trafikuheld lige udenfor vinduet, er der ingen nemmere måde at nå sin kvota på end et rundt jubilæum for et hit.

Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at introduktionen af IBM's originale PC ikke gjorde det helt store indtryk på mig dengang: Jeg var lige begyndt i 1G og ikke alene var svirrede det med intelligente og kønne piger, gymnasiet havde en RC7000 minicomputer som eleverne stort set frit kunne kaste sig over.

Jeg tror faktisk slet ikke jeg hørte om IBM PC, før jeg lang tid efter læste om den i et Byte Magazine hos en bekendt. IBM købte ikke ret mange annoncer i Sjællands Tidende og de få som de, via deres forhandlere ofrede penge på, handlede alle om kuglehoved skrivemaskiner.

I virkeligheden er der kun to interessante aspekter ved IBM PC: At IBM lavede den, hvilket legitimerede markedet og at de ikke forsøgte at lave den til en "Walled Garden".

For et beskedent beløb kunne man købe en to-binds IBM PC Technical Reference Manual som indeholdt diagrammer, BIOS kildetekst og tekniske beskrivelse af alle de indstikskort IBM have klar på det tidspunkt.

Resten er, som man siger, historie.

Det er også, langt hen ad vejen min historie i en nøddeskal.

RC7000 computeren var kun præcis så åben som RegneCentralen fandt det nødvendig, man forventede f.eks helt naturligt at kunderne købte deres datamedier hos RegneCentralen, så de kunne være "godkendt" og "testet" osv.

Til absolut ingens overraskelse brugte jeg derfor en masse af min fritid i gymnasieårene på reverse-engineer'ing af alle ender og kanter af "DOMUS" operativsystemet og købte sågar min egen kasse med 10 otte-tommer disketter hos Hass Olsen, en Skælskør virksomhed der producerede papir i endeløse baner til computere og som solgte lidt datamedier ved siden af.

Efter gymnasiet gik jeg direkte ud i IT-branchen, hvor jeg har brugt ufattelig meget tid på at få computere til at gøre ting, som deres producenter enten ville have en formue for at få dem til, eller som samme producenter påstod var umuligt, tåbeligt og i et par enkelte tilfælde "direkte kriminelt".

At IBM PC var åben var helt naturligt for IBM dengang.

Når man købte eller leasede en IBM computer, fulgte der sjældent under en hyldemeter store mørkeblå ringbind med. De skulle opbevares i samme rum som selve computeren, lettilgængeligt for IBM's service-personale og hvis man gav sig til at bladre i dem og lærte sig IBM sproget, så kunne man finde svar på alt hvad man kunne finde på at spørge om, inklusive i mindst et tilfælde, finde en nydelig tabel med udførlige forklaringer på hvad de "udokumenterede" instruktioner gjorde.

Spurgte man pænt, kunne man næsten altid købe sig adgang til IBM's kildetekst, oftest i form af en stak micro-fiche, for referenceformål, men også maskinlæsbart, hvis man havde det behov. Alting var til salg os IBM, det var kun et spørgsmål om prisen og om at vide at man kunne købe ting. Hvis man talte godt for sig, var det de mest utrolige ting IBM folk kunne glemme på ens kontor, indtil de kom forbi et halvt års tid senere.

Blandt "de syv dværge" i minicomputer-branchen, svingede det lidt hvor åbne man var, men lukketheden var aldrig større end i 8-bits microcomputer-miljøet, startende med Bill Gates bandbulle og fortsættende over kopisikringer, dongles til licens-servere og meget andet utøj.

Man skulle tro at intelligente mennesker ti år senere havde fattet at der var meget mere potientiale i åbne systemer end i lukkede, men mange i C-teamet sigter stadig efter lukkede monopoler, hvis de kan slippe afsted med det.

Ingen har betalt flere lærepenge på den konto end Intel, i hvis turban IBM PC, nærmest ved et tllfælde landede.

Allerede ti år senere, i starten af 90'erne, begyndte Intel at prøve at opnå monopol på CPU'er til hele PC-markedet og da de viste sig at de var for svært at lukke stalden når hesten var ude, designede de en helt ny og ufatteligt lukket CPU, som med Microsofts hjælp skulle udkonkurrere alle x86 og effektivt forhindre konkurrenter som AMD i at "stjæle Intels retmæssige marked".

Jeg taler naturligvis om "Itanic", som har ligget i kapellet i årevis og som forleden, endeligt, blev begravet.

De fleste kender nok omridset af Itanic-historien, men de færreste ved præcis hvor lukkede Intel var om den.

Da jeg, i min rolle som FreeBSD kernekoder forsøgte at få adgang til noget teknisk information om chippen, fik jeg som svar at "det var forbeholdt officielle samarbejdspartnere" og at "kun firmaer over en anseelig størrelse" kunne komme med i Logen, på anbefaling og imod klækkelig betaling.

Til deres utvivlsomt store forbavselse virkede det ikke befordrende i markedet og med tiden blev der lukket mere og mere op, men altid modvilligt, mangelfuldt og ofte misvisende.

I 2004 skrev jeg et udkast til en satirisk artikel om hvordan hjulene helt forudsigeligt faldt af Itanic-plottet, men Rolf skød den ned: læserne af Ingeniøren ville ikke forstå den. Jeg støvede teksten af for et par år siden, i anledning af den officielle meddelelse om at Itanic blev båret til lighuset.

Til sammenligning annoncerede AMD deres 64 bit arkitektur og lavede en webformular hvor man kunne indtaste navn, email, address og "hvorfor?", hvorefter man indenfor en uge med posten modtog en kasse på størrelse med seks liter mæk, indeholdende en så vidt jeg husker 8 binds teknisk manual, hvoraf ét bind nærmest var en "HOWTO" for kernekodere som mig.

Gæt selv hvilken af de to 64-bit arkitekturer der lever idag.

Lad os derfor fejre 40 året for IBM PC på passende vis.

Ikke som en banebrydende computer, for det var den ikke, men som den grundsten på hvilken vi kunne bygge en verden af Open Source.

/phk

Kommentarer (56)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hans Dybkjær

Åh ja, da vi startede på Slagelse Gymnasium i 1977 var bygningen og edb-rummet med RC7000, to skærme (den ene fluorscerende), en printer og en stregkortlæser splinternyt. Ingen af lærerne vidste hvad de skulle bruge den til, og kun en, Lieberkind, brugte meget tid på at forstå hvad den kunne bruges til, og hjalp os igang.

I 2. og 3. g boede jeg næsten der efter skoletid og lavede programmer i Comal - og en meget lille smule i RC7000-assembler, sammen med en håndfuld andre elever der fik nøgleadgang og næsten enebrug af dette vidunder. Og ja, der var masser af dokumentation.

  • 21
  • 0
#3 Bjarne Jensen

Jeg flyttede med som elev fra det gamle gymnasium i Slagelse til det nye Slagelse Gymnasium, så jeg var blandt de allerførste frikvartersbrugere af den dér RC7000.

Så vidt, jeg husker, var der til at begynde med blot én fluorscerende skærmterminal og en Teletype terminal med kuglehovede.

Det var første gang, jeg overhovede rørte en computer, efter at jeg havde lært mig basic ved tørprogrammering nogle år i forvejen i DRs undervisnings-udsendelsesrække "Dus med datamaskinen".

Nu kunne jeg så overføre min viden fra papiret til RC7000.

Ak, ja...

  • 9
  • 0
#5 Poul-Henning Kamp Blogger

Var Itanium den forkerte løsning eller løsningen på den forkerte opgave?

Itanium for et forsøg på at bygge en "walled garden" og som sådan var det vist egentlig meget kompetent exekveret.

Det projekt var dog dødfødt, efter 70'erne og 80'erne var alle pissetrætte af de 7 dvæges mere eller mindre walled gardens og alle med to hjerneceller mere end en journalist fra IT-luderpressen kunne se præcis hvad det var der foregik.

Alle de Itanium chips jeg kender som er solgt fra ny, er solgt til folk med flere penge end de anede hvad de skulle bruge til (ie: startups), eller CIO'er der ikke havde en IBM mainframe, men savnede at kunne flashe "ENTERPRISE GRADE" kortet.

Ren teknisk gamblede Itanic med en compilerteknologi der endnu ikke var moden og knap nok er det endnu. Det gav dem lidt handicap, men ikke så meget at det var invaliderende.

Deres største handicap var snæversynet.

  • 18
  • 0
#6 Michael Cederberg

De valgte også ikke selv at lave alt softwaren sådan at kunderne fra starten vidste at de ikke var låst til IBM. De valgte at bruge standard elektroniske komponenter over hele linjen sådan at alle i princippet kunne bygge en IBM PC (dog med copyright issues omkring BIOS).

IBM valgte også at lave en computer der var tænk som personlig på et tidspunkt hvor de fleste business computere var delt mellem flere personer. Og Bill Gates samlede bolden op og forestillede en verden hvor der var en computer i hvert hjem.

Min første computer var en IBM PC med 256Kb RAM, CGA grafik og 2 diskettedrev. Den kostede en formue og den dag i dag er jeg lykkelig for at mine forældre brugte pengene på maskinen i '82.

  • 5
  • 0
#7 Bjarne Nielsen

Årh, nostalgi, minder om reolvægge med ringbind - "mine" var dog ikke blå, men orange hhv. underlig grå-beige.

Nå, men tilbage til sporet: Jeg har lige stor-klynket over manglende incitamenter til åbenhed i et snævert domæne, men det her er jo meget større.

Vi ser (måske) tegn på en bevægelser væk fra "planned obsolence" og væk fra manglen på bekymring over markedsdominans, hvis bare det er billigt (eller gratis). Det tales om "right to repair" og Doctorow går videre og taler om behovet for "adversial interoperability" og "competive compatability", som når konkurrenter laver løsninger kompatible med andres produkter eller de facto interfaces. FAT, Hayes kommandoer, etc. Eller endda om, at vindene blæser i retning af, at samfundet skal beskytte os imod at blive rullet henover at dominerende aktører, ikke bare som forbrugere, men også som borgere, arbejdere og virksomhedsejere.

Det er IMHO ikke til diskussion, at IBM PC var en gave til os alle, og det er vanskeligt at overvurdere betydningen af, hvad den udvikling, som der blive sat igang, ellers har bragt med sig.

Men det var vist nærmest et uheld, og mon ikke IBM flere gange har ønsket sig, at de kunne gå tilbage, og gøre det om? Det er nemt at betragte en lille bid af en stor kage og tænke, "hvad nu hvis hele kagen havde været min?", uden at tænke over, hvor lille kagen så ville have været. Og måske endda være ligeglad, for der mangler tydeligvis synlig motivation og incitamenter.

Og det leder mig til filosoferen, lidt som Eskild: hvad skal der til, for at den næste metaforiske "IBM PC" ikke kun opstår ved et tilfælde, men at den næste metaforiske "IBM" faktisk kan se ideen i det?

Det er muligt at sige "patentsystemet", men det var vist ikke ligefrem patenter, som gjorde PC'er til en ting.

Det er muligt at sige "fælles offentlige standarder", men det var vist ikke ligefrem standardiseringsinstitutionerne, som gjorde PC'er til en ting.

Det er muligt at sige "fri konkurrence", men fri konkurrence virker til at lave "walled gardens". Ikke engang "fælles" platforme som skyen, er særlig fælles.

Det er muligt at sige "svineheld", men det kan vi ikke forlade os på ... vi blive nødt til at hjælpe det på vej.

Hvad skal der til?

  • 4
  • 0
#8 Thomas Knudsen

Men det var vist nærmest et uheld, og mon ikke IBM flere gange har ønsket sig, at de kunne gå tilbage, og gøre det om?

Det var vel det de (uden held) prøvede nogle år senere med PS/2 og Micro Channel Architecture.

  • 3
  • 0
#10 Poul-Henning Kamp Blogger

IBM valgte også at lave en computer der var tænk som personlig på et tidspunkt hvor de fleste business computere var delt mellem flere personer. Og Bill Gates samlede bolden op og forestillede en verden hvor der var en computer i hvert hjem.

Det er simpelthen omskriving af historien på meget højt plan.

Den personlige computer starter med Olivettis P101 15 år før IBM kommer på banen og HP havde lavet en masse bordcomputere i 98x5 serien på det tidspunkt.

Med hensyn til computere i hvert hjem, var Apple, Atari, Commodore og andre langt foran og Bill Gates nærmest den sidste der kom med på vognen...

  • 25
  • 0
#11 Poul-Henning Kamp Blogger

Men det var vist nærmest et uheld, og mon ikke IBM flere gange har ønsket sig, at de kunne gå tilbage, og gøre det om?

Det er et af de spørgsmål hvor præmissen er langt vigtigere end svaret:

IBM er ikke og har aldrig været en monolit der kun mente en ting, tværtimod har virksomheden alle dage været kendt for intensiv "backbiting" imellem forskellige divisioner, lande, produktlinier osv. osv.

  • 11
  • 0
#12 Claus Bruun

Åh ja, da vi startede på Slagelse Gymnasium i 1977

Tror du er lidt for tidligt ude, Hans. Da vi to startede, var SG kun halvfærdigt, og el og anden teknisk infrastruktur virkede kun delvist.

'EDB rummet" i #49 blev først møbleret i begyndelsen af 1978, hvor vi fik en RC7000 med 2 x 256kb 8" floppy drev og 32kord(64kb). Dertil en streg-kort-læser, en linieskriver, en teletype og en RC823 terminal med grøn skærm. Ganske kort tid efter fik vi Tektronix grafikterminal med flourcerende skærm, der kun kunne skrives til og slettes. Senere blev der trukket RS232 kabler til fysikbygningen og en af fingerene, så man kunne benytte dyret på to cyan/blå farvede RC822 skærme derfra også.

Umiddelbart efter vi stoppede i sommeren 1980, blev der indkøbt en 2,4MB diablodisk, og det var stort set den konfiguration Poul-Henning startede på.

Datamuseum har en tilsvarende renoveret RC7000 visk nok fra Nakskov gymnasium, som kører https://datamuseum.dk/wiki/RC/RC7000 .

  • 7
  • 0
#13 Nis Schmidt

Det er muligt at sige "svineheld", men det kan vi ikke forlade os på ... vi blive nødt til at hjælpe det på vej.

Hvad skal der til?

Freeware i betydningen "gratisware" er heller ikke svaret for andre end ... "gratister". Selvom man med nogen ret kunne fejre "50 året for Bell Labs' Unix" - som dog ikke begyndte åbent?

Linux begyndte åbent - men måske mere af nød end hensigt. Stallman's GNU var fødselshjælper.

"Svineheld" er nok stadig det bedste bud, men ingen ved hvornår eller hvordan. De kloge, de geniale og de stædige har måske for stedse trukket sig. Kombinationen af indsigt og produktivitet vil nok kun fremme de kriminelle eller griske hensigter - som vi heller ikke kan bruge til så meget.

  • 1
  • 7
#14 Jorgen Hansen

Jeg besøgte IBM i Boca Raton i midt halvfemserne, stedet hvor meget af udviklingen af de første PCer foregik. En af værterne (hvis business card jeg ikke lige kan finde), havde været med i PC teamet, og fortalte vi at IBM management kun forventede at sælge få hundrede stykker, så teamet fik meget frie hænder.

  • 5
  • 0
#15 Hans Dybkjær

'EDB rummet" i #49 blev først møbleret i begyndelsen af 1978, hvor vi fik en RC7000 med 2 x 256kb 8" floppy drev og 32kord(64kb). Dertil en streg-kort-læser, en linieskriver, en teletype og en RC823 terminal med grøn skærm. Ganske kort tid efter fik vi Tektronix grafikterminal med flourcerende skærm, der kun kunne skrives til og slettes

Du har helt sikkert ret. Vi blev introduceret til edb-rummet i 1.g, det må så have været foråret 1978. Det var ganske rigtigt først i 2. g jeg for alvor begyndte at bruge det. Bl.a. fysikgrafer to Tektronix'en og symbolsk differentiering. Sammen med en HP 33 var det der jeg lærte at kode.

Og til Poul-Henning, ja, det var min lillebror.

  • 8
  • 0
#16 Michael Cederberg

Det er simpelthen omskriving af historien på meget højt plan.

Men IBM ramte det tidspunkt hvor man kunne levere en personlig computer som almindelige mennesker kunne bruge. Hvor man kunne placere en computer på sekræterens bord og hvor den blev et af sekræterens vigtigste arbejdsredskaber. Hvor man netop udnyttede at computeren ikke blot var en maskine der kun kunne en ting (fx. at regne) men var en maskine der vha. software kunne mange ting og således var en "universalmaskine".

IBM's løsning var ikke specielt genial. Den var også alt for dyr i forhold til hvad den leverede. Men PC'ens introduktion var netop der hvor computere dukkede op på mange kontorer. Og det skete fordi IBM valgte at målrette netop personlige computere til business segmentet og sælge dertil. Ingen havde formået at gøre det samme før (sikkert både fordi teknologien ikke var klar men også fordi de manglede de nødvendige muskler). Senere forsøgte man så at ramme home-segmentet med PCjr som var et gigantisk flop.

Med hensyn til computere i hvert hjem, var Apple, Atari, Commodore og andre langt foran og Bill Gates nærmest den sidste der kom med på vognen...

Jeg skal ikke kunne sige hvad andre har ment. Men Microsoft var den af de virksomheder der fik success og "a PC in every home" var en af grundpillerne i Microsofts produkt filosofi.

  • 0
  • 0
#17 Poul-Henning Kamp Blogger

Jeg er ked af det Michael, men det er simpelthen efterrationalisering der har meget lidt med historien at gøre.

Jeg tror at du, som mange andre, simpelthen forveksler 1981 og 1991.

IBM PC fik decideret tæv af anmelderne da den kom frem og derfor var stort set alle de tidlige kunder existerende IBM forreningskunder.

Et lille og men ikke uvæsentligt subsegment var fremadstormende unge businessløver der ville "med på computerbølgen" og fremstå "Professionelle" og derfor købte en IBM PC som hjemmecomputer, PC'en fulgte med når de i de kommende år skiftede job eller startede virksomhed.

I begge tilfælde var det IBM's navn og service-organisation der var det udslagsgivende og maskinerne kørte primært BASIC programmer, for det var langt hen ad vejen hvad der var. (Sammenlign f.eks med den pakke af software der fulgte med en Osborne 1)

Det er først da 3-parts softwarehuse begynder at pushe egentlig applikations/kontor-software et par år senere, software der i mange tilfælde havde en del år på bagen på det utroligt fragmenterede CP/M marked, at PC-raketten for alvor tager fart.

Microsoft spiller en ufattelig lille rolle indtil Windows 3.11 i starten af 1990'erne.

  • 15
  • 0
#18 Maciej Szeliga

Jeg skal ikke kunne sige hvad andre har ment. Men Microsoft var den af de virksomheder der fik success og "a PC in every home" var en af grundpillerne i Microsofts produkt filosofi.

Med den pris PC'eren havde så var der meget langt til den filosofi. Den hed Personal Computer men kostede mere end de billigste biler gjorde (i DK).

Man kunne befolke et kontor med Amstrad, Commodore eller Sinclair for en PC's pris og med tilnærmelsesvis samme specs.

Det er IBM som gjorde PC'eren udbredt ikke Microsoft som først kom ind i kampen langt senere - det eneste Microsoft havde til PCeren var DOS (som først kunne bruges fornuftigt i ver. 2.11) og Basic. Alt software kom fra andre leverandører: WordStar, WordPerfect, Lotus 123 etc. etc.

Word kom i 1983 og Excel i 1987... og hverken eller var populære alternativer til eksisterende programmer, først når Windows 3.1 ankom så skete der noget.

Der kom først rigtigt gang i udviklingen når klonerne kom - Compaq kunne levere højere ydelse og ICL et prisbilligt alternativ (Advance 86b med 8086 cpu i stedet for 8088), derefter kom Olivetti, HP, Digital og Gateway - nogen kørte på IBM vognen andre på Microsoft vognen (det kunne ses på exe-filerne: enten ibmdos eller msdos).

IBM's PC kunne med specielt udvidelseskort bruges som 3270 terminal (det er det SysRq knappen er til).

  • 13
  • 0
#19 Nis Schmidt

Taget for selv, er dette udsagn tæt på "historieforfalskning", men det hører vist en anden tråd til?

Min første computer var en IBM PC med 256Kb RAM, CGA grafik og 2 diskettedrev. Den kostede en formue og den dag i dag er jeg lykkelig for at mine forældre brugte pengene på maskinen i '82.

Det placerer dig som omtrendt jævnaldrende med P-HK, hvilket ingen af jer kan gøre for ...

Microsoft spiller en ufattelig lille rolle indtil Windows 3.11 i starten af 1990'erne.

Bortset fra at Microsoft før midten af firserne udviklede en protokol (NETBIOS?) til fildeling, som gjorde PC'erne til netklienter. DEC, Intel og Xerox skubbede udbredelsen af ethernet dengang IBM pushede "token ring". Vi var igang fra 1985; dengang Apple stadig knap nok var igang med sit private Apple Net.

Det var måske Digital, der først bekendte sig til åbne standarder med byggesæt til PDP-8? Men den historie hører vist også til i en anden tråd?

  • 0
  • 6
#20 Michael Cederberg

Jeg tror at du, som mange andre, simpelthen forveksler 1981 og 1991.

IBM PC fik decideret tæv af anmelderne da den kom frem og derfor var stort set alle de tidlige kunder existerende IBM forreningskunder.

IBM fik hurtigt success i virksomhederne. Det sås bl.a. af at de i 1987 introducerede MCA bussen i stedet for den oprindelige arkitektur. Det gjorde IBM fordi der allerede på det tidspunkt var et kæmpe marked for IBM kompatible PC'er. IBM havde allerede der tjent mange penge (mange flere end de havde regnet med) men var kede af at "dele" markedet med andre. Som du tidligere var inde på så endte forsøget på at lave PC'en til en "walled garden" ikke.

Microsoft spiller en ufattelig lille rolle indtil Windows 3.11 i starten af 1990'erne.

Delvist enig. Men Microsoft udviklere første versioner af Word og Excel allerede i '83 og '85 som hurtigt blev successer (om end det tog lang tid før Word væltede Wordperfect af banen). Min pointe omkring Microsoft var blot at man meget tidligt udviklede de en strategi om "a PC in every home". Det tog lang tid før vi kom dertil men det var kun kommet dertil fordi PC'en var blevet en standard og ikke en "walled garden".

Man kunne befolke et kontor med Amstrad, Commodore eller Sinclair for en PC's pris og med tilnærmelsesvis samme specs.

Ja ... men det var der meget få der gjorde. Og det er allerede blevet outlinet hvorfor det var så sjældent nogen gjorde det.

  • 1
  • 5
#21 Chris Bagge

med byggesæt til PDP-8

Mig bekendt har DEC aldrig lavt nogle byggesæt til PDP-8. Den oprindelige udvikling af instruktionssættet til PDP-8 var betalt af offentlige midler (Department of Defense). Det gjorde at Intersil kunne lave en chip-udgave af PDP-8, IM6100 uden at få problemer. Digital brugte i øvrigt chippen i deres "bordmodel" af en PDP-8 kaldet VT-78.

Hvis vi snakker om byggesæt og DEC, så er lavede Heatkit et byggesæt til en PDP-11 maskine, Heathkit H-11. Den var baseret på DEC egen LSI-11 chip.

  • 0
  • 0
#25 Nis Schmidt

PDP-8 kit link

Et par citater derfra:

The Digital Equipment Corporation (DEC) PDP-8, released in 1965, was the first commercially successful minicomputer to hit the market…

The Digital Equipment Corporation (DEC) PDP-8, released in 1965, was the first commercially successful minicomputer to hit the market. That’s saying a lot considering it cost $18,500 at the time (which works out to roughly $140,000 today). That was more than a well-equipped Ferrari from the same era, but was considered a bargain at the time, and got you a 12-bit computer that could fit on a desk (“mini” is a relative term).

Og ja, NETBIOS blev udviklet af Sytek i 1983:

NETBIOS-link

  • 2
  • 0
#26 Nis Schmidt

Njah, på det tidspunkt var det nu mere Novell som dominerede markedet

Muligvis, jeg husker udemærket Novell Network og deres 3-lags kolapsede udgave af ISO's 7-lags protokol, men på det tidspunkt var jeg PC/VAX (MS-DOS/VMS) og SCO Unix person i DEC/ETC (kaldet: "Valbonne").

  • 2
  • 0
#28 Torben Mogensen Blogger

Ren teknisk gamblede Itanic med en compilerteknologi der endnu ikke var moden og knap nok er det endnu. Det gav dem lidt handicap, men ikke så meget at det var invaliderende.

Efter nedslående resultater med den første generation af Itanium, indså Intel, at compilerteknologien ikke var god nok til at schedulere kode til VLIW (very long instruction words), hvor op til seks instruktioner eksplicit kunne grupperes til at udføres samtidigt. Senere modeller tilføjede derfor runtime scheduling, så processoren kunne tage højde for f.eks. forskellig tid til lagertilgang (cache eller ej) og udføre spekulativt på tværs af hop. Kombinationen af eksplicit parallelisme (EPIC, som var Intels betegnelse for VLIW) og runtime scheduling var meget kompleks, så Itanium processorer var både dyrere og mere strømforbrugende end konkurrerende processorer med lignende ydeevne. Da AMD fik success med deres 64-bit udgave af x86, måtte Intel bide i det sure NIH-æble og understøtte dette også, hvilket fjernede noget af incitamentet for selv Intels egne kunder til at vælge Itanium.

Det, der ærgrer mig mest med Itanium er dog, at mange andre processorfirmaer satte deres egen processorudvikling i stå for at hoppe på Itaniumvognen. Det blev f.eks. dødsstødet for Alpha-arkitekturen (oprindeliget DEC, men købt af Compaq, som hoppede på Itanium vognen), og Hewlet-Packard standsede udviklingen af deres egen PA-RISC arkitektur. Silicon Graphics valgte også at satse på Itanium, og frasolgte deres MIPS-afdeling, hvilket bremsede udviklingen af højtydende MIPS processorer.

  • 6
  • 0
#29 Poul-Henning Kamp Blogger

Det, der ærgrer mig mest med Itanium er dog, at mange andre processorfirmaer satte deres egen processorudvikling i stå for at hoppe på Itaniumvognen.

De fleste af de arkitekturer allerede langt efter sidste salgsdato og overlevede udelukkende fordi det var billigere for kunderne ikke at migrere.

Hverken Alpha, HP-Precision eller SPARC havde noget realistisk road-map for fremtiden og virksomhederne bag dem havde ikke råd til at lave green-field nyudvikling i et patent-minefelt med Intel i rollen som 500 pund-gorilla.

Så ja, det var da lidt sjovt med alle de underlige arkitekturer, mindre sjovt med alle de forkrøblede UNIX varianter der kørte på dem, men helt ærlig, så gode var de gode gamle UNIX dage altså ikke...

PS: Jeg ved faktisk ikke om vi har et system med Itanic processor i datamuseum.dk, tænk på os inden i smider den sidste ud.

  • 9
  • 0
#30 Povl H. Pedersen

Der var vel meget åbent på den tid, jeg ener jeg byggede en 6502 baseret maskine i ungdomsskolen. Og et modem. Det var fedt at lave war-dialing på 80-numre, hvor over 10% var hits på data. Og det kostede ikke for kaldene.

En af mine venner købte en ZX-80, og jeg købte en ZX81. Bagerst i brugerhåndbogen var der en ASCII tabel med tal, hex, karakterens navn/udseende samt den tilhørende 8080 instruktion, og den udvidede Z80 instruktion der hørte sig til.

Med 1KB hukommelse programmerede man i maskinsprog, selvfølgelig var der Basic. Men PEEK and POKE var de spændende instruktioner - Læse/skrive direkte ned i maskinen hukommelse, registre til hardwarestyring etc.

Hardwaren var dog ikke så åben, men interfacet bagpå var.

  • 8
  • 0
#31 Volker Schmidt

Er fast 'lurker' herude og føler sjældent trang til at blande mig. Men bloggen og alle jeres historier var en fornøjelse at læse i dag, skal I lige vide. Startede selv engang med en Commodore VC-20. Ingen fejl, i Tyskland hed den sådan fordi man var bange for hvordan folk ville udtale 'VIC'! :-)

  • 14
  • 0
#32 Michael Cederberg

Lidt i relation til det her så fandt jeg i går min gamle IBM P70 som mit firma købte i 1989 for en mindre formue. Det var mens jeg studerede at jeg og en god ven drev et firma.

Jeg satte strøm på og fik en af IBM's fejlkoder på den orange plasmaskærm. Den vil ikke starte op uden en "reference diskette"., så nu skal jeg opstøve en diskette og et diskettedrev sådan at jeg kan skrive sådan en disk og så elles håbe at diskettedrevet virker.

Der sidder også et 3Com Etherlink/MC kort i ... med både BNC og thicknet connectors. Hvordan får man sådan en fætter på sit netværk uden at det koster en formue? Jeg kan se at en medie convertor koster 500-1000 kr. ...

  • 2
  • 0
#33 Poul-Henning Kamp Blogger
  • 2
  • 0
#34 Nis Schmidt

Google IBM P70 med model nr. Der er folk på youtube, der har fået sådan en fætter til virke.

Du er nok bedst tjent med en BNC til RJ45 connector.

Det er meget længe siden (1992) jeg har set en AUI (D15) og dengang skulle man bruge en transiver (wampire) og eventuelt en DEC/DELNI boks.

  • 0
  • 0
#35 Ole Kaas

Ingen fejl, i Tyskland hed den sådan fordi man var bange for hvordan folk ville udtale 'VIC'! :-)

I Japan VIC-1001 - fordi tallet 20 i Japan svarer lidt til tallet 13 i vestlig kultur. Læg dertil at japanerne går en del mere op i den slags detaljer.

Tegnet "X" er også forbundet med ulykke i Japan. På en større bankbygning i beton, stål og glas udgjorde tværstiverne i bygning netop dette forfærdelige symbol. Arkitekten fik dog overbevist bygherren om at der var tale om romber

  • 1
  • 0
#36 Torben Mogensen Blogger

Hverken Alpha, HP-Precision eller SPARC havde noget realistisk road-map for fremtiden og virksomhederne bag dem havde ikke råd til at lave green-field nyudvikling i et patent-minefelt med Intel i rollen som 500 pund-gorilla.

Så ja, det var da lidt sjovt med alle de underlige arkitekturer, mindre sjovt med alle de forkrøblede UNIX varianter der kørte på dem, men helt ærlig, så gode var de gode gamle UNIX dage altså ikke...

Sparc og PA-RISC var ganske rigtigt lidt underlige (Sparc med sin register stak og PA-RISC med nullify bits), men Alpha og MIPS var/er relativt ligefremme RISC-arkitekturer (64-bit udgaven af ARM minder mere om Alpha og MIPS end om 32-bit ARM). Den primære grund til, at der ikke var et roadmap for Alpha var, at DEC gik konkurs, og Alpha ikke blev taget seriøst af Compaq. Alpha var den første processor til at clocke over 1GHz (kort før Compaq droppede arkitekturen til fordel for Itanium).

Hvad "forkrøblede UNIX-varianter" angår, så var Solaris en ganske udmærket UNIX-implementering, og HP-UX var heller ikke dårlig. Jeg har ikke den store erfaring med Digital UNIX (Tru64), så jeg vil undlade at kommentere om dens kvaliteter.

  • 7
  • 0
#37 Palle Simonsen

Så ja, det var da lidt sjovt med alle de underlige arkitekturer, mindre sjovt med alle de forkrøblede UNIX varianter der kørte på dem, men helt ærlig, så gode var de gode gamle UNIX dage altså ikke...

Jeg var der faktisk og kan attesterer at det var gode dage. Hyggede mig med UNIX baserede flightskedulering, telekommunikation, betalingsløsninger etc. på bl.a. Olivetti og ICL maskiner samt Solaris, AIX og SCO, der alle var åbne platforme under bestemte betingelser.

Portabilitet blev klaret ved at anvende den samme database (Oracle) og rekompilerer forretningslogikken, der selvfølgelig var skrevet i C. I nogle tilfælde kunne man 'bare' flytte sine coff/elf kompilerede binaries.

AIX var helt klart favoritten - trods lidt bitchning over SMIT var platformen stabil, hurtig og med god support. SCO var i den anden ende af skalaen på samtlige de nævnte parametre.

  • 3
  • 0
#39 Andrew Rump

Da jeg startede på Gymnasiet (i '79), var det en Alpha LSI minicomputer med kernelager (core memory), der stod i "computerrummet" med en skærm terminal og to (larmende) TeleTypes. Fordelen med kernelageret er/var at man kunne slukke for computeren og (BASIC) programmet lå stadig i den - også efter sommerferien!

3G'erne var ikke just hjælpsomme (specielt ikke overfor 1G'erne), så da de forlod skolen var der ingen der forstod hvordan computeren (eller scenelyset og lydanlægget) fungerede.

Heldigvis havde jeg luret nok af til at jeg kunne få skolen tilbage på sporet igen :-D

Da vi fik RC-702 Piccolo var det bl.a. også min "erfaring" der fik UCSD-Pascal og senere Comal-80 til at køre på dem og faktisk til flere seriøse projekter.

Sharing is caring.

Det var tider.

  • 2
  • 0
#40 Claus Bruun

kernelager

Samme i Slagelse - og RC7000 havde også en højtaler, som blev moduleret af 'Carry' bittet i ALU'en. Det fungerede så godt, at man tydelig kunne følge med i sit program, når man havde kørt det nogle gange. Rå beregninger var nærmest grå støj, mens floppy operationer gav en en flot høj stabil tone.

  • 4
  • 0
#41 Nis Schmidt

Fandt lidt om roadmap:

Heldigvis tænkte Ken Olsen mennesker før teknik; noget nogle idag også kunne lære af.

Digital UNIX aka Tru64

Citat derfra:

Tru64 UNIX is a discontinued 64-bit UNIX operating system for the Alpha instruction set architecture (ISA), currently owned by Hewlett-Packard (HP). Previously, Tru64 UNIX was a product of Compaq, and before that, Digital Equipment Corporation (DEC), where it was known as Digital UNIX (originally DEC OSF/1 AXP).

As its original name suggests, Tru64 UNIX is based on the OSF/1 operating system. DEC's previous UNIX product was known as Ultrix and was based on BSD.

It is unusual among commercial UNIX implementations, as it is built on top of the Mach kernel developed at Carnegie Mellon University. (Other UNIX and UNIX-like implementations built on top of the Mach kernel are GNU Hurd, NeXTSTEP, MkLinux, macOS and Apple iOS.)

Tru64 UNIX required the SRM boot firmware found on Alpha-based computer systems.

  • 2
  • 0
#42 Jesper Hartoft
  • 0
  • 0
#43 Michael Cederberg

Som jeg husker det, findes de kun med pop-ud diskettedrev, så det er "kun" disketten du mangler :)

Det er til at downloade images af disketten men jeg mangler et diskettedrev til at skrive image til disken. Disketter har jeg heller ikke længere nogen af så jeg har bestilt nogle stykker. Jeg husker dengang man downloadede 50 images og skrev dem til floppydisks for at installere Linux 0.9 m.m. Jeg håber så at det interne floppydrev virker men ellers kan jeg se på internettet at "folk" har haft success med at "modificere" et almindelige floppydrev sådan at det virker.

Jeg gætter på at harddisken indeholder source kode fra mine unge dage ... hvis den stadigvæk virker. Det er en ESDI disk så hvis den skal læses udenfor computeren så er det en meget mere kompliceret historie. Jeg husker at maskinen kører OS/2 ... memory lane ... vi får se. Jeg lige nu er jeg ikke kommet længere end at den hænger med fejlkode 165 ved boot.

  • 3
  • 0
#46 Michael Cederberg

Der er et USB diskettedrev til 150,- på dba :)

Jeg fik et nyt hos amazon til samme pris ... vi får se om jeg kan få maskinen til at boote i næste uge når jeg har skrevet image af en reference disk på en floppy.

Set i bagspejlet er det selvfølgeligt et idiotisk design at man skal bruge en floppy hver gang CMOS er overskrevet. Men det var før PCI og at lave MCA adaptere til IBM's maskiner var i forvejen dyrt i forhold til den gamle XT/ISA bus og at skulle gøre kortene endnu mere kompliceret var ikke vejen frem i 80'erne.

Brugte P70'eren ikke 2.88MB disketter ?

Det tror jeg ikke. Jeg tror aldrig jeg har ejet en 2.88MB diskette. Så hvis den kan læse dem så er jeg gået glip af en hel del ... :-)

  • 0
  • 0
#48 Jesper Hartoft
  • 0
  • 0
#53 Martin Hoffmann

Med hensyn til computere i hvert hjem, var Apple, Atari, Commodore og andre langt foran og Bill Gates nærmest den sidste der kom med på vognen...

Som glad, omend inkompetent, Amiga-bruger har det taget Bill Gates mange milliarder i malariaforskning og andre godgørende formål at opnå min tilgivelse for at stjæle Amigaens grafiske interface og drive Commodore i jorden.

Nu, nogle år senere med lidt mere perspektiv, anerkender jeg at det nok ikke var helt sådan det foregik, men sådan føltes det :)

  • 3
  • 0
#55 Michael Cederberg

Jeg erkendte at floppydrevet var defekt og at jeg derfor ikke ville få reference disketten til at virke. Jeg pillede derfor ethernet kortet ud sådan at maskinen var i "jomfruelig" tilstand. Jeg puttede også et nyt batteri i. Herefter bootede den. OS/2 version 2.11.

Desværre er det ikke rigtigt til at hive software ind eller ud af den uden netkort eller diskettedrev. Så nu vil jeg se hvad man kan gøre ved sådan et. De er åbenbart lidt specielle dem til P70'eren.

Jeg har en lille håndfuld AUi<->TP konvertere med på torsdag.

Spændende!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere