- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Tænk lige 30 år tilbage - hvis du kan! [...] Computere var noget for de udvalgte få. [...] Det var dengang, en computer kostede spidsen af en jetjager. Michael Dells ide med at gøre computeren billigere og dermed mere tilgængelig for sine medstuderende viste sig at være en god ide
I 1984 havde rigtigt mange teenagere en computer på værelset, og den kostede ikke alverden. Det var kun IBM's PC, der kostede en bondegård. Men i virkeligheden fik man ikke voldsomt meget ekstra for pengene: Typisk var der ikke indbygget grafik, og regnekraften var kun en smule højere. Det var mest ekstra RAM samt floppy disks (og den tilgængelige software), som PC'en havde udover det, en god hjemmecomputer havde. Det er rigtigt, at Dell (sammen med en hel masse andre) lavede IBM-kloner til en væsentligt lavere pris end IBM, men at sige, at billige computere som helhed til en stor del skyldes Dell, er noget af en overdrivelse. Jeg vil hellere give den ære til Clive Sinclair og Jack Tramiel (Commodore) og i mindre grad Jobs & Wozniak (Apple), Curry & Hauser (Acorn) og andre, der lavede computere, der lå i grænsefeltet mellem hjemmecomputere og professionelle forretningscomputere.