3 spørgsmål til professoren

Til januar skal jeg ud på et gymnasium og være med i et panel af tre oplægsholdere med jobs indenfor "vidensamfundet" som en del af Studievalg Københavns oplysning til unge i forbindelse med valg af videregående uddannelse. Jeg skal fortælle om mit arbejdsliv, herunder i hvilket omfang jeg har kunnet bruge min uddannelse, og så skal jeg også være med til at svare på tre spørgsmål, som gymnasieeleverne også skal debattere. Så jeg tænkte, at I, kære læsere, måske kunne hjælpe mig med at komme med nogle rigtigt gode svar på de spørgsmål. Her kommer mit forløbige bud:
 

a) 'De fleste, der har en videregående uddannelse, får arbejde i den private sektor'

Altså, som ingeniør vil man jo gerne se nogle tal på bordet... Det ser ud til især at være personer med en mellemlang uddannelse, som får arbejde i den offentlige sektor - hvad der måske ikke er så mærkeligt, da en række af professionsuddannelserne som lærer, sygeplejerske eller politibetjent retter sig mod typiske offentlige jobs. Ser vi på personer med en lang videregående uddannelse, er der 2-3 gange så mange i den private sektor som i den offentlige sektor. Men det varierer også meget fra branche til branche; det offentlige snupper de fleste indenfor sundhedsområdet, mens det omvendte billede gør sig gældende i it-branchen. Og både i den private og offentlige sektor er der en stigende efterspørgsel efter veluddannet arbejdskraft.
 

b) '7 år efter de har afsluttet en videregående uddannelse, er de fleste medarbejdere i gang med (eller har afsluttet) en efteruddannelse' 

Altså, hvad er "efteruddannelse"? Der er da stor forskel på, om man tæller konferencer, korte kurser og masteruddannelser med under samme hat. Meget opkvalificering, i hvert fald i it-branchen, foregår undervejs ved, at man sætter sig ind i nye områder indenfor ens fagområde, f.eks. ved at læse bøger eller søge information på nettet. Og forhåbentlig har man også nogle gode kolleger, man kan lære noget af! De mest populære deciderede efteruddannelser er formodentlig lederuddannelser som HD, merkonom eller MBA.
 

c) 'De fleste videregående uddannelser fører til bestemte job'

Pyh, jeg kan se af oplægget, at Studievalg København gerne vil have udryddet misforståelsen mellem "en lige linie mellem den uddannelse de tager, og de job der følger efter". Jeg tror altså stadig, at der er en tæt sammenhæng. De fleste jobs kræver faglig specialistviden - det er derfor ikke ligegyldigt, hvad man læser. En historiker kan ikke få lov til at praktisere medicin uanset hvor omstillingsparat og lærenem han er. Og derfor betyder det noget, hvilken uddannelse, man tager - at man kan se, at det vil føre til spændende jobs og gode arbejdsforhold. Indenfor ens fagområde kan man dog typisk rykke rundt i forskellige jobtyper. Med min it-civilingeniørudannelse kan jeg f.eks. vælge mellem at være softwareudvikler, konsulent, it-arkitekt eller projektleder. Og der er ingen, der siger, at man behøver at sidde fast i den samme rolle hele sit arbejdsliv.
 
Eller er jeg ved at føre de unge på vildspor?

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Christian Grove

Og det er ikke skidt, men det er nok en idé at nævne det for gymnasieeleverne.

Hvis vi trækker det lidt skarpt op:
Påstanden er at én uddannelse fører til ét bestemt job, og det du siger er at mange job kræver én bestemt uddannelse. Der er en klar forskel på de to ting, og virkeligheden er jo at der er mange flere forskellige job end der er uddannelser og næsten enhver uddannelse giver mulighed for mange forskellige job.

Så man kan altså sagtens være uenig i påstanden og alligevel trække dine pointer frem.

  • 0
  • 0
Kasper Birch Olsen

Der er enorm forskel på rigtigheden af det sidste udsagn.

Den lange vidergående uddannelse til læge (cand.med hedder det vist) fører næsten altid til samme type job: Læge.

Det kan man ikke sige om en uddannelse som f.eks. Cand.Merc eller andre generalist uddannelser. En ingeniørundannelse er en specialistuddannelse der måske ikke peget på et specifikt job, men dog peger i en "retning". Men alle uddannelser, korte som lange, er jo adgangsgivende til en række jobs, for nogle uddannelser er den række bare længere end andre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere