Martin Ernst bloghoved

2018 trends for business case og gevinstrealisering

Dette er min første blog på Version2, og jeg vil fokusere indholdet omkring mine specialer: ledelse af store forretningskritiske initiativer samt business case og gevinstrealisering.

Det betyder, at fokus er på, hvordan vi vil ændre forretningen og ikke mindst, hvad vil vi forandre vores forretningen til. Jeg brænder for dette, og jeg håber I vil finde mine blogs med tilpas meget patos sammen med en god portion faglighed.

Business casen og gevinstrealiseringen får fokus i denne blog. Og da vi er i starten af året (2018) så vil den fokusere på, hvad vi vil se af tendenser indenfor business case og gevinstrealisering netop for det år vi kommer ind i.

Det var et nemt spørgsmål for svaret er intet. Ingenting. Jeg skriver det lige igen: INGENTING!

I må kalde mig sortseer, men den undersøgelse, som jeg har været initiativtager af de seneste seks år, viser stort set ingen forbedring af brugen af business cases og efterfølgende gevinstrealisering. Dvs. de seneste seks år er der ikke sket en udvikling, så hvorfor skulle der så ske en i år?

Det flugter meget godt med de undersøgelser, som afdækker, hvor gode vi er til at gennemføre projekterne. De viser stadigvæk de samme nedtrykte tal. Kun en mindre del af projekterne bliver gennemført til tiden, til budget og den aftalte kvalitet. Projekttrekanten står med hjørnerne placeret i kviksand.

Hvad bør vi gøre for at ændre dette? Vi skal vel ikke acceptere denne leverpostejsfarvet middelmådighed? Som konsulent ligger det mig på sinde at passe på andre folks penge, og netop investerede midler i en business case, synes jeg, bør høstes i gevinster ude på den anden side.

Hermed et par hurtige betragtninger om, hvad jeg mener, man bør gøre for hhv. den private og offentlige sektor:

Den offentlige sektor

Jeg tror på, vi kommer til at se flere og flere eksempler på, at journalister beder om aktindsigt på præcis business casen. Det har vi set eksempel på med bl.a. Sundhedsplatformen, hvor business casen blev hudflettet af flere medier.

Dvs. den offentlige sektor har brug for at skrive en business case, som kan tåle at se offentlighedens lys. En business case som rent faktisk kan realiseres.

Min undersøgelse viser, at størsteparten af forbedringerne kommer fra kvalitets- og procesforbedringer, hvor specielt det sidste eksempel kun kan finansiere en investering ved at fyre folk.

Det går bare ikke at fyre folk, for så er der ikke flere ansatte i den offentlige sektor. Med andre ord skal business casen i den offentlige sektor starte med at fokusere på andet end procesforbedringerne.

Man kan f.eks. tage udgangspunkt i, hvordan lovgivningen kan laves om, så vi får mere effektiv brug af vores fælles midler. Dette har Sophie Løhde også sat i gang, hvor en række love bliver gjort digitaliserbar – og her skal man også tænke business casen, så det kommer til at være en god investering.

Der skal skabes en fokus på business casen som et værktøj til en mere effektiv brug af den offentlige sektor uden fokus på, at folk skal arbejde hurtigere eller fyres, men optimering af aktiverne som f.eks. mere præcis ind- og udbetaling. Det kunne jeg godt ønske mig noget mere af i 2018.

Den private sektor

Det er straks sværere at spå om den private sektor. Der er ikke det samme pres, da journalister ikke på samme måde kan bede om altindsigt i virksomhederne. Det bør til gengæld en bestyrelse gøre. De bør netop være virksomhedens beskytter, så de starter med at investere, hvor der er sandsynlighed for at gevinsterne komme hjem.

Hvis bestyrelsen interesserer sig for business casen, og at der sker konsekvenser, hvis gevinsterne ikke kan realiseres, vil vi automatisk se en forbedring af business casene. Men det skal starte øverst i forretningen! En business case skal ikke kun skrives, for at en PMO kan sætte hak i sin check-liste. Det ønsker jeg mig for den private sektor i 2018.

Med dette ønsker jeg jer alle et godt og gevinstrealiserende nytår.

Relateret indhold

Kommentarer (11)
Claus Juul

Angående det offentlige :
Jeg tror ikke det kommer til at ske, hvis det skal blive bedre skal det også være målbart, og hvordan måler man lige en lov er blevet mere digitalisering klar, og hvad nu hvis loven samtidig omformuleres så resultatet ikke er der det samme, altså at du skal betale 2% mere i skat, hvad nu hvis loven delvist gøres digitalisering klar, men der stadig er mangler, hvordan indgå den så i vægtningen?

Desværre tror jeg ikke det sker og det handler ikke bare om praktik, det handler også og politiske fingeraftryk.

Christian Nobel

Det går bare ikke at fyre folk, for så er der ikke flere ansatte i den offentlige sektor.

Hvofor dog ikke?

Der sidder overflødigt mange personer i styrelser og ministerier som gør mere skade end gavn - digitaliseringsstyrelsen er oplagt for nedlæggelse, og hovedparten af energistyrelsen som f.eks står fadder til den dybt tåbelige energimærkning, for bare lige at nævne nogen.

For ikke at tale om at antallet af administrativt personale, stik mod intentionen, er vokset voldsomt i kommunerne efter kommunalreformen, på bekostning af de varme hænder.

Så jo, en del af business casen kunne sandelig godt være at fyre rigtig mange papirnussere, som Glistrup kaldte dem, og så ansætte flere varme hænder til at højne den kernevelfæd som er under voldsomt pres.

Martin J. Ernst Blogger

Der er rigtig meget praktik i at gøre love digitaliserbare. Bl.a. ved at pille vurderinger ud af lovene. Sådanne vurderinger har it-systemer normalt svært ved.
Men lovene kan også "optimeres", så vi netop sikre rigtig afgørelse hurtigere, ved at basere det på informationer, det offentlige har. Bl.a. Grunddataprogrammet er et godt eksempel på at man har en ambition om at dele data til brug for sagsbehandlingen.

Martin J. Ernst Blogger

Grunden til at jeg skrev denne sætning "Det går bare ikke ... " er at min undersøgelse viser at 3/4 af alle bidrag til business cases i det offentlige kommer fra procesoptimering. For at få penge i kassen efter en sådan optimering så kræver det en fyreseddel. Mit postulat er at hvis man tæller besparelser fra business cases sammen i den offentlige sektor, så vil man over en kort årrække have fyret samtlige medarbejdere der, hvis deres lønomkostninger skal finansiere de investeringer.
Business casen er netop til for at sikre, at vi får analyseret, hvor vi kommer fra ("as-is") og hvad vi godt vil opnå ("to-be"). Her skulle gerne vise en mere omkostningseffektiv resultat af vores initiativ. Det skal ses i et holistisk perspektiv, hvor der også er bidrag fra omkostninger fra at drive it, hvordan lovene påvirker det offentlige og ikke mindst lønomkostningerne. God gammel TCO tankegange (som Gartner introducerede det til os).
Hvorfor så de administrative enheder vokser alligevel, det er en helt anden diskussion ,-).

Peter Sjoelin

Hej Martin,

Glimrende indspark. Du kritiserer indirekte grønthøstermetoden, hvilket har sin berettigelse. En ting som, jeg mener ofte overses i udarbejdelsen af business cases er, at ”casen” bør ændres, når nye forhold optræder for organisationen eller organisationerne, som business casen tager sit udgangspunkt i. Når ”casen” ændres så vil det selv sagt også få betydning for investeringen skal gennemføres (fx skal projektet lukkes ned eller skal det fortsætte).

Et eksempel kan jo være at business casens passede godt til en situation, hvor man antog at en bestemt klynge af teknologier ville fungerer godt til at løse en bestemt type opgave med fx sagen med Amanda og IBM OS2, men ved implementering af IT-systemet, da finder man ud af operativsystemet eller bagvedliggende programmatiske funktioner alligevel ikke har vundet indpas på det danske marked, og man derfor ikke kan få den support man egentlig lagde sig op ad. Amanda casen fik dertil mere kulør ved at Folketinget foretog gevaldig scope-creep undervejs i processen ved at bestille flere og flere funktioner uden at kernen af systemet var afprøvet.

Fra et andet perspektiv så kan grønthøstermetoden en anvendelse. Den kan nemlig bruges som at sætte ild til en platform og dermed sætte gang i en forandring af organisationen, men forandring leder også til en anden ”case”.

Det er antageligt i denne situation, at man kan kritisere den offentlige sektor (med den helt brede pensel) fordi beslutningstagerne holder ved i en business case der ikke længere er retvisende. Situationen er antageligt den samme i den private sektor, men som du selv skriver, så er der ikke nær så meget gennemsigtighed for omverdenen.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin
EnterpriseArkitekten.com

Jesper Frimann

Fra et andet perspektiv så kan grønthøstermetoden en anvendelse. Den kan nemlig bruges som at sætte ild til en platform og dermed sætte gang i en forandring af organisationen, men forandring leder også til en anden ”case”.

Der må jeg indrømme, at jeg er uenig og enig med Martin. Og den med at 'ryste/slå i buskene', 'sætte ild til' og 'ruske op i' filosofi virker meget meget meget sjældent i det virkelige liv. Og slet ikke, hvis man lægger et medio til langsigtet perspektiv til grund for sin businesscase.

Problemet med grønhøsteren i 'det offentlige' (og for den sags skyld også i det private hvis forholdene er sådan lidt offentlige) er jo, at man ikke selv har de frihedsgrader, der gør at man faktisk kan rationalisere og/eller effektivitets forbedre. Så det eneste man tit står tilbage med er højere arbejdstakt og/eller serviceforringelser.

Det er MEGET vigtigt at forstå at 'det offentlige' er og bliver et 'cost center', da kunden=ejeren=borgerne.

Den er cirka lige så gennemtænkt, som udflytningen af statslige arbejdspladser.

Og som følge af at det offentlige generelt er et cost center, betyder også at du ikke bare kan tage din 'private virksomheds' business case værktøjskasse og bruge den ukritisk.
Et godt eksempel er f.eks. fakturerings delen af sundhedssektoren, hvor vi kan se at dette fokus på fakturering fra f.eks. regioner til staten afstedkommer unødig behandling, og et stort ressource forbrug på administration.
Alt sammen noget som ikke gavner Kunden/Ejeren/skatteyderne.

Hvis en Business case skal virke, skal den være et 'levende dokument' og have rod i virkeligheden og fagligheden for det fagområde den skal bruges i.

// Jesper

Martin J. Ernst Blogger

Hej Jesper
Jeg holder meget af diskussioner, hvor mange er enig/uenig. Det er noget af det, som jeg har set frem til ved at være blogger - at have en god diskussion.
Som jeg skrev til Peter, så har I givet mig en idé til en af de kommende blogs - nemlig om for og i mod grønthøstermetoden.
Du har så også givet mig en idé til en blog om hvorfor business case modellen også holder i den offentlige sektor. Her vil jeg bl.a. komme ind på høst og så problematikken. Det er - det du kalder - cost centeret, som investerer, og borgerne/brugerne som høster. Tak for det ,).
Og jeg som troede det ville være svært at finde emner til de kommende blogs ...
Mange hilsner
Martin

Jesper Frimann

Som jeg skrev til Peter, så har I givet mig en idé til en af de kommende blogs - nemlig om for og i mod grønthøstermetoden.
Du har så også givet mig en idé til en blog om hvorfor business case modellen også holder i den offentlige sektor. Her vil jeg bl.a. komme ind på høst og så problematikken. Det er - det du kalder - cost centeret, som investerer, og borgerne/brugerne som høster. Tak for det ,).

Dem glæder jeg mig til at læse.

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere