2010, slagmarken, Clement og budgetter

Her i NNIT har vi lige haft 2010 kick-off med de traditionelle tilbage- og fremsyn. Jeg bed specielt fat i to ting, som jeg vil dele med jer.

Nummer 1

Clement Kjersgaard var indlægsholder og debatstyrer (hvilket han IMHO for øvrigt gjorde fantastisk, en lille smule bedre end Reimar Bo Christensen sidste år), og han brugte lejligheden til at summere hele tre dekader op for os: 90'erne, 0'erne og 10?erne. Indlægget var politisk revsende, for til sidst at dreje det over på indflydelsen på business og forretningsøkonomi.

Konklusionen på politikken vil jeg ikke berøre her, men på den forretningsmæssige side var budskabet, at virksomhederne bør gøre to ting for aktivt at tage føringen: (a) Specialisering på smalle, komplekse områder, og (b) at kunne oversætte det hyper-komplekse til forretningsmæssig vinding.

Dette stiller stadigt stigende krav til specielt projektlederne og forretningskonsulenter. Der bliver mere og mere, man skal forholde sig til og kunne formidle professionelt. Samtidigt skal IT-virksomhederne turde satse på enten begge ting (a+b) eller finde partnerskaber, der kan levere a+b til kunderne.

Interessant at høre i en it-verden, hvor ekstrem specialisering ikke er det man møder til daglig. Tværtimod er det ofte en dyd at være bredt favnende og at kunne levere på hele paletten. Så må definitionen af 'paletten' og 'specialisering' jo være op til den enkelte virksomheds strategi.

Nummer 2

2009 var en rutsjebane mht. projektøkonomierne, for det var umuligt at forudsige, hvornår projekter vil blive beskåret, ændret eller dræbt.

2010 bliver anderledes. Stadigt meget hårdt, kriseramt og med stram økonomisk styring, men som vores salgschef Michael sagde, er ændringen i forhold til sidste år, at 2010-budgetterne er lagt an på netop det.

Der bør derfor være færre økonomiske overraskelser og dermed muligheder for planlægning, man kan stole på. Hver krone bliver stadigt vendt og drejet i 2010, men nu ved kunderne i det mindste, hvor mange kroner, de har at arbejde med.

Så ?

Hvad kan vi forvente på projekt-slagmarken? Få, store, udvalgte, strategiske projekter med stram økonomisk bevågenhed. Komplekse integrationsprojekter. Kundernes kunder i fokus. Langsom opblødning på web-projekter til proces/workflow-support, men ikke på kollaborations-områderne.

2009 var et hygiejne- og evangeliserings-år. Lad 2010 tilmed blive handlingsfyldt.

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere