2007 - year of the RIA's ?

Vil 2007 blive det år hvor vi for alvor tager Rich Internet Applications (RIA) i brug ?

Web interfaces har jo fået et gevaldigt facelift med Ajax, og enterprise mashups er noget der virkelig har taget fart "way back in 2006" :-)
Se blot her) for en gennemgang, og bemærk i øvrigt omtalen af OpenKapow - igen et innovativt koncept fra Danmark!

Kombinationen af Ajax og mashups er jo både med til at give os mere fancy interfaces, men giver også mulighed for at kombinere enkeltstående applikationer på klientsiden på en relativ enkel og billig måde med en stor effekt for slutbrugeren.

Men det kan blive endnu bedre...
Ja det kan. For det kan blive lidt mere brugervenligt og have lidt flere funktioner med RIA applikationer.

Og i 2007 er der mange der har ambitioner om at give os "rigtige" GUIs i vores web sider og - på sigt - på vores desktop's uanset valg af platform.
GUI's der vel at mærke kan interagere med det HTML baserede indhold i web siden, så vi nu kan lave en mashups med interaktion til en GUI klient.

Adobe er en af dem, og de har med deres Flex produkt skabt en platform baseret på deres (tæt på) allestedsnærværende Flash plugin, som giver mulighed for at smække en "rigtig" applikation ind i browseren.
Eksempler på Flex applikationer kan ses her - bemærk især Commodore 64 klonen :-)

OpenLazlo er et open source alternativ, hvor man også kan bygge RIA applikationer op til afvikling vha. Flash.

Hos Microsoft brygger man også på et bud i den Windows specifikke WPF, men der er også gang i en platformsuafhængig version (WPF/E) som netop kom som plugin til Safari og Firefox til MacOSX i starten af december.

Først browseren, dernæst desktoppen

Næste naturlige skridt for RIA's er indtagelsen af desktoppen, så vi kan udvikle den samme applikation én gang uanset om den skal køre indeni en web browser eller på desktop'en på en pc uanset dennes platform.

Adobe er lige på trapperne med projekt Apollo, som er en runtime, der kan køre Flex applikationer udenfor browseren.
Og OpenLazlo har lige annonceret en beta version af OpenLazlo 4, som også understøtter generering af DHTML klienter.

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig, om den slags tools primært retter sig mod grafiske udviklere, der er vant til at kode i Flash ?
Og mens de nok er den primære målgruppe i første omgang, er der altså også folk med baggrund i J2EE verdenen som har ambitioner om at arbejde med Flex - se blot på Cairngorm, et open source MVC framework til Flex, der støtter i udviklingen af større projekter.

Det skal blive spændende at følge "the race for RIAs" i 2007.

PS: Jeg er så småt startet på at hacke rundt i Flex og OpenLazlo. WPF må vente, da ingen har sendt mig en gratis bærbar med Vista endnu.... :-)

Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere