Sponseret indhold

Atea opgraderer alle danske kunders datasikkerhed – flytter 55 petabyte data til topsikrede datacentre

It-giganten vil med to nye datacentre sikre kunderne høj sikkerhed og minimum 99,982 procent oppetid eller mindre end 1,6 timers nedetid om året.
Af TECH RELATIONS for Atea A/S
Her er Atea i gang med at flytte fra et datacenter i Vallensbæk til et Tier III-datacenter i Storkøbenhavn. Illustration: Atea

Atea er for tiden midt i et større flyttearbejde. Fragtbiler læsset med tonsvis af jern og it-udstyr kører i pendulfart mellem it-virksomhedens seks forhenværende datacentre og to nye, topsikrede datacentre.

Et af de gamle centre er allerede rømmet for over 2.500 harddiske med kapaciteter fra 900 gigabyte til 10 terabyte. Og mens nogle af Ateas kunder kan lukke ned for systemet en enkelt nat, tåler andre slet ikke nedetid. Derfor planlægges flytningen ned i mindste detalje sammen med hver enkelt kunde.

»Vi beskytter op mod 55 petabyte data for vores danske kunder, og det er en ekstrem logistisk kraftanstrengelse at flytte alt det, og samtidig sikre at det ikke påvirker kunderne i deres daglige drift,«” fortæller Kenneth Larsen, CTO i Atea.

Tier III-niveau på datasikkerhed

Når Atea alligevel tager flytteudfordringen op, er det for at kunne levere sikkerhed på højt niveau til deres danske kunder. Flytningen til de to datacentre i Storkøbenhavn sikrer nemlig kunderne datasikkerhed på tier III-niveau, hvilket er det næsthøjeste niveau på det international anerkendte Uptime Institutes skala.

Indtil nu har Atea huset de danske kunders data i seks forskellige datacentre med forskellige niveauer af beskyttelse (fra tier I til tier III), men virksomheden oplever i disse år en stigende efterspørgsel på tier III-sikkerhed både fra private aktører og i forbindelse med offentlige udbud. Flere og flere organisationer implementerer forretningskritiske it-systemer (mission critical), hvilket i sagens natur øger kravene til sikkerhed og oppetid.

»For 5-10 år siden havde kun halvdelen af vores kunder forretningskritiske it-systemer, men i dag gælder det stort set alle vores kunder, så vi opgraderer til tier III-niveau datacentre for også at kunne levere kritisk it-infrastruktur i fremtiden,« siger Kenneth Larsen.

Redundans beskytter kunderne mod nedbrud

Opgraderingen fra de lavere tier-niveauer til tier III øger først og fremmest tilgængeligheden af data. På tier III-datacentre er der nemlig, til forskel fra tier I-centre, strenge krav til redundans.

Det betyder blandt andet, at datacentrene skal være udstyret med dobbelt strømføring, i tilfælde af at en forsyning går ned. Kølesystemet er ligeledes dubleret, og det samme er netværket, lagringssystemer, serverkapaciteter, osv. I praksis betyder det også, at man kan udskifte, opgradere og vedligeholde komponenter i datacenteret, uden at det påvirker kunderne.

»På de nye datacentre har man elimineret alle ’single points of failure’, så vi kan opretholde missionskritiske it-systemer, selv hvis en forsyning går ned,« siger Kenneth Larsen.

Også den fysiske sikkerhed er på et højt niveau. For at få adgang til tier III-datacentrene skal man på forhånd registreres som gæst og sikkerhedsgodkendes, og ved ankomst til centret skal man først passere et sikkerhedshegn, før man bliver modtaget i receptionen af et menneske eller en computer, som validerer gæstens identitet.

For at komme helt ind til it-udstyret skal man igennem adskillige sikkerhedsdøre, og det ene af de to nye centre er sågar udstyret med biometrisk identifikationsteknologi.

»Vi er nu oppe på et niveau af sikkerhed, hvor vores kunder kan være så godt som sikre på, at deres forretningskritiske systemer ikke bryder ned eller bliver kompromitteret. Det betyder, at vi nu kan levere forretningskritisk it-infrastruktur til for eksempel sundhedssektoren, forsvars- og politiberedskabet eller produktionsbranchen, som alle kræver høj oppetid,« siger Kenneth Larsen.

Flytningen til de to nye datacentre har stået på det meste af 2019 og fortsætter efter planen med ibrugtagning af de nye lokationer