Zoom: Gratis-brugere får alligevel tilbudt kryptering

Illustration: Bigstock
Zoom vil alligevel tilbyde E2EE til deres ikke-betalende kunder, og derfor tager de nu flere tiltag for at sikre mod stødende indhold i videoopkald.

Zoom vælger nu alligevel at tilbyde end-to-end kryptering (E2EE) til deres gratisbrugere, efter de mødte kritik, da virksomheden i starten af juni meddelte, at de kun ville tilbyde servicen til betalte brugere.

Det skriver Zdnet.

Ifølge direktør, Eric Yuan, så vil de første videoopkald med E2EE være tilgængelige i juli 2020. Det betyder, at fra næste måned kan brugere – uanset om de er betalende eller ej - udføre videoopkald, der er krypteret, så de f.eks. ikke kan udsættes for overvågning eller lignende.

For at sikre mod voldeligt indhold, børneporno og andet stødende materiale, skal alle brugere, der ønsker at benytte tjenesten, verificeres.

»For at gøre dette muligt, skal Free/Basic-brugere, som ønsker at benytte E2EE, deltage i en engangproces, hvor brugeren bliver spurgt om flere oplysninger som f.eks. at verificere et telefonnummer via en sms,« forklarede Eric Yuan til Zdnet.

I øjeblikket bruger virksomheden ’machine learning’ algoritmer til at skanne videoopkald for nøgenhed og materiale med tegn på børneudnyttelse, og så har de for nyligt tilføjet en ’Anmeld Bruger’-funktion.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kenneth Schack Banner

så de f.eks. ikke kan udsættes for overvågning eller lignende.

Kryptering er ikke noget nyt, jeg kender ikke niveauet som Zoom benytter, men en kryptering kan brydes.. Spørgsmålet er bare af hvem og hvornår...

I øjeblikket bruger virksomheden ’machine learning’ algoritmer til at skanne videoopkald for nøgenhed og materiale med tegn på børneudnyttelse, og så har de for nyligt tilføjet en ’Anmeld Bruger’-funktion.

Så Zoom programmet har nogle data oplysninger, om hvad der må foregå eller sender Zoom løbende et skærmbillede til en server som tjekker hvad der sker undervejs i mødet?

  • 2
  • 0
#2 Peter Jensen

Selvfølgelig kan trafikken overvåges. Det er jo allerede dokumenteret af mange på nettet - bla af universitetsforskere og andre researchere - at nøgler er blevet genereret på servere i Kina og trafik er blevet routet gennem Kina - alt sammen så det kinesiske diktatur kan overvåge indholdet af trafikken som brugerne i de demokratiske lande genererer. Nettet er fuld af artikler og papirer om dette. Direktøren Eric Yuan er desuden kinesisk statsborger og den lukkede software er også udviklet af firmaer der opererer under det kinesiske diktaturs totale kontrol.

  • 2
  • 0
#3 Jan Nielsen

Hej Peter. Jeg er Zoom-administrator i min organisation. Kan du ikke hjælpe mig med referencer eller links til dine påstande? Jeg er ikke så interesseret i, hvordan de eventuelt har gjort,- men hvordan de gør det nu. Især måden, hvorpå det kinesiske styre kan overvåge videokonferencer kunne være interressant at læse om

  • 0
  • 0
#4 Thomas Højmark

Hej Peter. Jeg er også Zoom-administrator i min organisation. Kan du ikke hjælpe mig med referencer eller links til dine påstande? Jeg er ikke så interesseret i, hvordan de eventuelt har gjort,- men hvordan de gør det nu. Især måden, hvorpå det kinesiske styre kan overvåge videokonferencer kunne være interressant at læse om.

Og derfor copy/paster jeg Jans spørgsmål.

  • 0
  • 0
#6 Jan Nielsen

Hej Michael. Den artikel læste jeg også - i april ;-)

Den indledende artikel handler om end-to-end kryptering, og det er det jeg er interesseret i at vide mere om. Et konkret spørgsmål kunne være om det er muligt for 3-parter at "bryde" ind i deres kommende EE2E?

  • 0
  • 0
#7 Peter Jensen

Hej Thomas & Jan.

Ja meget gerne. Jeg har tidligere gjort folk opmæksom på problemet i trådene omkring det kinesiske Zoom. Se link til en oversigt herunder. På siden er der links til kilder for alle påstandene. Der pågår endda søgsmål mod Zoom for at dele data med 3d parter uden brugernes viden.

https://www.educationviews.org/zoom-apps-developed-in-china-lawmakers-se...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere