YouTube, wikier og blogs booster forskningen

Forskere skal dele deres viden med nye Web 2.0-teknologier, fastslår amerikansk rapport.

En vanddråbe falder i slowmotion mod den stålblanke overflade.

Overfladen er en såkaldt superhydrofob nanostruktur, og da dråben rammer, eksploderer den nærmest opad og starter en hypnotiserende dans til den elektroniske musik.

Det lille videoklip, som ligger på videodelings-sitet YouTube, er et eksempel på, hvordan forskere - i dette tilfælde en dansk nanoforsker - i stigende grad bruger Web 2.0-teknologier som wikier, blogs og netværksgrupper til at dele deres viden og skabe samspil med andre forskere.

Tiden er løbet fra at sidde i et énmandskongerige bag en skanse af bøger - nu skal forskningsvirksomhederne forstå at udnytte potentialet i ny social software, siger Carol Rozwell fra analyseinstituttet Gartner i Boston, som netop har udgivet en rapport om emnet:

»Ved at bruge social software kan virksomhederne få hurtigere produktudvikling og resultater, som er mere i tråd med, hvad deres kunder ønsker. Og forskningsvirksomhederne kan undgå at deres afdelinger laver dobbeltarbejde.«

Det er især forskningens natur med at bygge ny viden oven på gammel viden - ofte andres viden - som gør at især forskningen kunne få gavn af at tage de nye teknologier til sig, siger Carol Rozwell.

»Dér, hvor der kan hentes allermest, er just-in-time-adgang til viden. Hvis nu en forsker i en farmaceutvirksomhed pusler med en specifik molekylær reaktion, så kunne han før gå gennem alle sine visitkort. Men det tager jo lang tid og er ikke særlig effektivt. Nu kan han i stedet bruge f.eks. Trampoline (en slags LinkedIn for forskere, red.) og komme direkte i kontakt med andre forskere, der arbejder med reaktionen.«

Brug for anerkendelse
Men i forhold til konkurrenterne er der store fordele og penge i at have viden, som andre ikke har. Derfor ser mange forskere en fare i at dele alt:

»Vi er med på, at der med mere deling af information er en risiko for at beskyttet viden, IPR, kan blive misbrugt. Derfor er det op til virksomhederne at få styr på, hvad deres politik er i forhold til IPR,« siger hun.

En anden barriere er, at ideer og viden er det dyrebareste en forsker har, kilden til chefens gyldne klap på skulderen og kollegernes anerkendelse. Derfor understreger Carol Rozwell, at virksomhederne skal belønne medarbejdere, som deler viden.

Forskere svarer igen

Det lille videoklip med vanddråben på YouTube blev sammen med seks andre klip i efteråret lagt op af Peter Bøggild, som er lektor i nanoteknologi ved DTU og blogger på Ingeniørens hjemmeside, ing.dk. De små, fascinerende film har fået omkring 18.000 hits tilsammen, og det er simpelthen et eksperiment i udnytte nettets muligheder i forskningen, forklarer Peter Bøggild:

»De nye værktøjer giver mig mulighed for at få min forskning ud til både forskere og almindelige mennesker på en anderledes måde. Og de kan jo svare igen,« siger han.

Han håber, at denne form for kommunikation kan være med til at ryste noget af stivheden ud af forskerverdenen, hvor der i dag bare bliver skrevet artikler og gået til konferencer.

»Jeg forestiller mig, at forskningsresultater en dag bliver lagt åbent op som en slags wikipedia, hvor alle kan kommentere på det. Det ville få antallet af fejl til at falde meget.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere