YouTube sletter automatisk Kina-kritiske kommentarer

Illustration: kb-photodesign / Bigstock
Kritiske kommentarer om Kinas kommunistparti slettes automatisk af YouTubes algoritme, skriver medie.

YouTube sletter automatisk kommentarer, som gør brug af sætninger og ord, der typisk bruges til at kritisere landets kommunistparti. Kommentarerne slettes efter få sekunder, og det tyder derfor på, at de opfanges af YouTubes algoritme.

Det skriver det amerikanske medie NTD.

Dette gælder for eksempelvis ordene 'gongfei' (共匪), som kan oversættes til 'kommunist-bandit', og 'wumao' (五毛), der kan oversættes til 'halvtreds cents' og bruges til at beskrive kinesiske internetrolde, som ifølge rygterne spreder propaganda online for det kinesiske kommunistparti for 50 amerikanske cents pr. indlæg.

Kommentarerne slettes efter omkring 20 sekunder, og det blev først opdaget 13. maj af Jennifer Zeng, som er blogger og YouTuber med fokus på nyheder fra Kina. Google, der ejer YouTube, er ikke vendt tilbage med en kommentar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Jensen

Det er meget sørgeligt at Youtube opfører sig så fjendtligt over for demokrati og ytringsfrihed at de ligefrem aktivt understørtter det menneskerettighedskrænkende kinesiske kommunistiske diktatur ved at bortcensurere kritiske kommentarer om regimet.

Penge er åbenbart vigtigere end frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Føj, Youtube.

  • 23
  • 1
#5 Henrik Jacobsen

Jeg prøvede lige at oprette en kommentar på en tilfældig video med teksten 共匪 og den blev sgu slettet:/

En meget lang tråd om emnet, uden klar konklusion:

https://news.ycombinator.com/item?id=23221264

Men det ligger nogenlunde fast at Youtube har algoritmer som sletter spam-kommentarer generelt. Hvis man skal være sikker på at Kina bliver håndteret specielt, er det vel at prøve med kommentarer som giver en eller anden form for mening i sammenhængen - og så lave sammenlignende forsøg hvor det er et andet land det går ud over.

  • 5
  • 1
#8 Ditlev Petersen

Problemet med et alternativ til YT er, at det ikke hjælper at flytte til Ulfborg, hvis alle andre bliver i Århus.

Og m an kunne forestille sig, at YT er stillet over for tilbuddet om enten at gøre, som dem-som-ikke-må-nævnes siger, eller at blive lukket ude fra "et større marked". I forvejen sker der en masse sære ting på YT (og sikkert mange andre steder), hvor indlæg og kommentarer fjernes af kunstig intelligens (den er i hvert fald kunstig).

Vil man flytte til Ulfborg? Hjælper det på problemet?

  • 4
  • 0
#10 Steffen Sølling

https://streamanity.com/ er et YouTube-alternativ med en anden forretningsmodel. Dem der lægger en video op kan tage sig direkte betalt af brugerne som betaler den pris uploaderen/producenten forlanger. Streamanity's Service fees er 20%. Det er meget i stil med hvordan vi i dag køber fysiske varer i fysiske butikker. Tænk på Streamanity som en butik du handler i og de uploadede videoer som varer på hylderne.

Brugerne/seerne betaler kun for det de ser. Man betaler per sekund eller noget i den stil. Det kan lade sig gøre fordi betalingsmidlet er Bitcoin SV som har ekstremt lave transaktionsomkostninger, jf. https://bitinfocharts.com/comparison/median_transaction_fee-bsv.html#3m.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere