YouTube sletter automatisk Kina-kritiske kommentarer

19. maj 2020 kl. 08:5910
YouTube sletter automatisk Kina-kritiske kommentarer
Illustration: kb-photodesign / Bigstock.
Kritiske kommentarer om Kinas kommunistparti slettes automatisk af YouTubes algoritme, skriver medie.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

YouTube sletter automatisk kommentarer, som gør brug af sætninger og ord, der typisk bruges til at kritisere landets kommunistparti. Kommentarerne slettes efter få sekunder, og det tyder derfor på, at de opfanges af YouTubes algoritme.

Det skriver det amerikanske medie NTD.

Dette gælder for eksempelvis ordene 'gongfei' (共匪), som kan oversættes til 'kommunist-bandit', og 'wumao' (五毛), der kan oversættes til 'halvtreds cents' og bruges til at beskrive kinesiske internetrolde, som ifølge rygterne spreder propaganda online for det kinesiske kommunistparti for 50 amerikanske cents pr. indlæg.

Kommentarerne slettes efter omkring 20 sekunder, og det blev først opdaget 13. maj af Jennifer Zeng, som er blogger og YouTuber med fokus på nyheder fra Kina. Google, der ejer YouTube, er ikke vendt tilbage med en kommentar.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
19. maj 2020 kl. 22:05

https://streamanity.com/ er et YouTube-alternativ med en anden forretningsmodel. Dem der lægger en video op kan tage sig direkte betalt af brugerne som betaler den pris uploaderen/producenten forlanger. Streamanity's Service fees er 20%. Det er meget i stil med hvordan vi i dag køber fysiske varer i fysiske butikker. Tænk på Streamanity som en butik du handler i og de uploadede videoer som varer på hylderne.

Brugerne/seerne betaler kun for det de ser. Man betaler per sekund eller noget i den stil. Det kan lade sig gøre fordi betalingsmidlet er Bitcoin SV som har ekstremt lave transaktionsomkostninger, jf. https://bitinfocharts.com/comparison/median_transaction_fee-bsv.html#3m.

9
19. maj 2020 kl. 15:51

Jeg er ret sikker på at Kina selv har et alternativ.

Og det ved Youtube!

8
19. maj 2020 kl. 14:22

Problemet med et alternativ til YT er, at det ikke hjælper at flytte til Ulfborg, hvis alle andre bliver i Århus.

Og m an kunne forestille sig, at YT er stillet over for tilbuddet om enten at gøre, som dem-som-ikke-må-nævnes siger, eller at blive lukket ude fra "et større marked". I forvejen sker der en masse sære ting på YT (og sikkert mange andre steder), hvor indlæg og kommentarer fjernes af kunstig intelligens (den er i hvert fald kunstig).

Vil man flytte til Ulfborg? Hjælper det på problemet?

5
19. maj 2020 kl. 12:00

Jeg prøvede lige at oprette en kommentar på en tilfældig video med teksten 共匪 og den blev sgu slettet:/

En meget lang tråd om emnet, uden klar konklusion:

https://news.ycombinator.com/item?id=23221264

Men det ligger nogenlunde fast at Youtube har algoritmer som sletter spam-kommentarer generelt. Hvis man skal være sikker på at Kina bliver håndteret specielt, er det vel at prøve med kommentarer som giver en eller anden form for mening i sammenhængen - og så lave sammenlignende forsøg hvor det er et andet land det går ud over.

4
19. maj 2020 kl. 11:48

Er der nogle gode alternative til YouTube der ude? (Før jeg blokerer for trafikken og bliver upopulær i hele familien)

3
19. maj 2020 kl. 11:20

Jeg prøvede lige at oprette en kommentar på en tilfældig video med teksten 共匪 og den blev sgu slettet:/

2
19. maj 2020 kl. 10:42

Tjek kilden inden du bliver for sur. NTD er ikke ligefrem et neutralt medie.

Kan der være noget om det? Måske. Men jeg vil gerne se nogle uafhængige rapporter før jeg begynder at slibe høtyven.

1
19. maj 2020 kl. 10:08

Det er meget sørgeligt at Youtube opfører sig så fjendtligt over for demokrati og ytringsfrihed at de ligefrem aktivt understørtter det menneskerettighedskrænkende kinesiske kommunistiske diktatur ved at bortcensurere kritiske kommentarer om regimet.

Penge er åbenbart vigtigere end frihed, demokrati og menneskerettigheder.

Føj, Youtube.