Youtube slår hånden af Internet Explorer 6

Så er det endegyldigt slut med understøttelse af den gamle Microsoft-browser Internet Explorer 6 på video-hjemmesiden Youtube.

Verdens største video-hjemmeside, Youtube, vil ikke længere understøtte Microsofts bedagede browser Internet Explorer 6. Det har Youtube-ejeren Google bekræftet over for tidsskriftet Techradar.

Indtil videre har Google dog ikke flere kommentarer til sagen, men advarsler til brugere af IE6 om at droppe den forældede browser er begyndt at poppe op på youtube.com.

Skudsalverne mod Internet Explorer 6 skyldes blandt andet ringe sikkerhed og manglende understøttelse af teknologier, der er standard ved udvikling af websider i dag.

Beslutningen er blot den nyeste i en lang række af boykotter af IE6 verden over. Også herhjemme har blandt andet Version2 tidligere på året sat gang i sin egen kampagne for at få brugere af IE6 til at skifte.

Microsoft har sendt en udtalelse til Techradar i kølvandet på nyheden om Googles beslutning, og selvom virksomheden opfordrer til at skifte til Internet Explorer 8, udtrykker Microsoft også bekymring for de erhvervskunder, der ikke bare lige kan skifte fra IE6.

»Microsoft har vedholdende anbefalet, at kunder opgraderer til den nyeste version af vores browser. Internet Explorer 8 tilbyder forbedringer af hastighed, sikkerhed og pålidelighed og nye features designet til den måde, folk bruger nettet på,« skriver Microsoft og fortsætter:

»Selvom vi anbefaler Internet Explorer 8 til alle vores kunder, har vi forståelse for, at vi har en række virksomhedskunder, for hvem bred udrulning af nye teknologier på deres desktops kræver mere planlægning.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

fik MS også lige klemt en lille reklame ind for IE8.

Men man kunne jo også vælge i stedet ikke at lytte til falsk reklame fra MS, og så at gå over til en ikke-MS-afhængig og fri browser. Chrome, f.eks. har meget høj sikkerhed, og den er helt klart også hurtigere (ca. 6 gange hurtigere JS, så vidt jeg husker). Både Opera og Firefox er mere brugervenlioge end IE6-8, og firefox har flere og langt bedre extensions. Du slipper iøvrigt for sårbarhederne i ActiveX med en ikke-MS browser.

Der er ingen krav om man skal holde sig til IE, hvis ikke man har andre programmer, som er afhængige af den browser. Og man skal ikke tro, IE er den eneste browser, som kan køre på Windows, som MS gerne vil have det skal se ud. Hvorfor ikke prøve en anden browser, hvis du alligevel skal opgradere?

  • 0
  • 0
#2 Henrik Pedersen

Jeg er 100% enig med Rune...

På en måde kan firmaerne også lære lidt af det her.. De kan altså ikke bilde mig ind at det man kan med Internet Explorer som fx. ActiveX ikke også kan gøres lige så godt, omend bedre med Firefox (Eller en anden browser i den kategori) og lidt JS, Flash, PHP osv.

  • 0
  • 0
#3 Hans-Kristian Bjerregaard

Øh? flash og php har vel ikke rigtigt noget med IE6 at gøre. Altså du skal selvfølgeligt kunne embedde flash men ellers er det jo ligegyldigt hvilken browser der er under og php er jo serverside.

Det er jo primært dens manglende evner inden for HTML og CSS der får diverse websites til at advare imod den.

  • 0
  • 0
#4 Anonym

Ja, PHP er serverside ;)

Måske der tænkes på serverside content negotiation, hvor man sender forskelligt indhold baseret på browseren.

Jeg har nu mest noget imod, at man vælger IE uden at have gjort sig klart, der også findes alternativer. Fint nok, hvis man stadig bedst kan lide IE, men så har man også foretaget et reelt valg udfra alle valgmuligheder. Nok mest minded på dem, som tror, at IE er lig med internettet ;)

  • 0
  • 0
#7 Michael Lykke

Selvom jeg er stort fortaler for at bruge Firefox eller lign. så har jeg også forståelse for at virksomheder af en hvis størrelse ofte er ret committed til MS og derfor ikke lige skifter til andre browsere, men der er absolut INGEN undskyldning for at man fortsat bruger IE6! Alle forklaringer omkring store udrulninger og lign. holder simpelthen ikke vand - Nok er tingene anderledes i store virksomheder hvor man ikke bare lige kan opgradere en enkelt computer i ny og næ, men de selv samme virksomheder har allerede systemer installeret til at håndtere udrulning af software, opgraderinger osv. Hvis de løbende kan installere sikkerhedsopdateringer osv. så kan de også uden problem lave et image med IE8 og udrulle det til alle virksomhedens computere. Når først image-filen er lavet så kan en udrulning gøres automatisk om natten.

Samtidigt så tror jeg det er voldsomt overdrevet med argumenterne omkring brugen af ActiveX - Givet er der nogle som har benyttet sig af dette men jeg tror vi snakker få procent af den samlede mængde af virksomheder der benytter IE6 som browser. Jeg tror nærmere det bunder i at man ganske enkelt ikke forstår alvoren og nødvendigheden af at opgradere og hvilke konsekvenser der har i forhold til resten af internettet.

Men det er rystende at virksomheder som investere enorme summer i nye biler, maskiner, ISO certificeringer og alt muligt andet, ikke formår at foretage de få ting der skal til for at sørge for at de benytter en up-to-date browser og OS(Der er heller ikke nogen undskyldninger for at hænge fast i et 9 år gammelt operativsystem som Windows 2000).

Det er rystende!

  • 0
  • 0
#8 Gert Agerholm

men der er absolut INGEN undskyldning for at man fortsat bruger IE6!

Måske lige dem der har "sovset" sig in i MS Only mådet at håndtere Web. IE8 har her et problem. Den overholder på nogle måder bedre standarden, og som standard overholder den ikke MS's egne "internet standarder" med mindre man går over i compartibility mode. Vi har måttet lave specialtilpasning på vores hjemmeside og intranet for at det kan håndteres i IE8 fordi den ikke overholder alle officielle standarder, åben baret kun dem MS mener er nødvendige.

  • 0
  • 0
#9 Michael Lykke

@Gert Agerholm

Jeg kan sagtens se problemet, men jeg syne sstadigvæk ikke det er en undskyldning. Man har vidst det i lang tid og har allerede sprunget over én stor opdatering af IE, så det kan næppe komme som nogen overraskelse. Virksomhederne har haft årevis til at få ændret de layout mæssige afhængigheder af IE6. Ser vi bort fra dem der har giftet sig med djævlens teknologi - ActiveX, så er det andet primært begrænset til lidt layoutmæssige ting såvel som evt. problemer med javscript - Ergo snakker vi ikke om flere hundrede tusinder kroner for at få de tilretninger lavet... Så komplekst er det heller ikke - Så jeg mener fortsat det er en klagesang fra de varme land, uden hold.

Samtidigt så har netop mange virksomheders manglende vilje til at opgradere til IE6 været skyld i mange af de sikkerhedsproblemer og spredning af virus som vi har set i årevis. Ikke at virksomhederne er de eneste ansvarlige, men de har en meget stor del af ansvaret fordi de netop bliver ved med at køre med software som er fyldt med sikkerhedsproblemer. Det kan i bedste tilfælde betegnes som uansvarligt!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere