YouTube-rapport: Næsten ti millioner flags på tre måneder - primært fra egen algoritme

Illustration: YouTube
Googles egen videotjeneste, YouTube, fortæller i en ny rapport, at deres eget software står for over 80 pct. af indrapporteringer, der sker om upassende indhold på siden.

YouTube har med en ny rapport givet nysgerrige et kig indenfor i slette-maskineriet. Der bliver nemlig uploadet, rapporteret om og slettet millioner af videoer på YouTube konstant.

Rapporten tager udgangspunkt i tal fra oktober 2017 til og med december 2017, skriver BBC.

I de tre måneder var der 9,1 millioner flags (indrapporteringer) for videoer med seksuelt indhold og 4,7 millioner for videoer med hadefuldt eller stødende indhold.

Læs også: Forbrugergrupper beskylder Youtube for at indsamle ulovlig data om børn

80 pct. fra egen algoritme

Ud af de i alt 8,3 millioner videoer, der har givet problemer, har YouTubes egen algoritme fundet de 6,7 millioner. Derudover er næsten alle andre fra YouTubes egne brugere, men både ngo'er og myndigheder har også meldt ind.

Af de 6,7 millioner videoer, algoritmen fandt, var de 76 pct. aldrig set af andre end algoritmen og en YouTube-moderator.

Læs også: Skiftende hash-værdier gjorde det svært at identificere børneporno-video på Facebook

Algoritmen opdager og markerer videoer ved hjælp af et filter, der genkender film, der tidligere er slettet fra sitet.

Selvom det kan lyde, som om algoritmen fungerer godt, er der stadig skepsis overfor den. Der er nemlig gentagne gange sluppet upassende indhold gennem filteret, der f.eks. burde gøre YouTube Kids til en sikker platform for børn.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Jönsson

Verden bliver amerikaniseret på Internet. De puritanske amerikanere tåler ikke, som os skandinaver eller nordeuropæere at se et blottet bryst eller anden legemsdel.

Vi bliver påduttet deres kedelig levevis og vi kommer til at lide under deres hellighed. Gud fri mig vel....

Det er da klart at youTube ikke skal vise børneporno og den slags, men censuren er ved at tage overhånd, også på Facebook....

Det er da snart på tide at boykotte youTube....

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere