Youtube lukker for Myanmars Militærs kanaler

Siden starten af februar har voldelige sammenstød mellem demonstranter og militær hærget landet. Illustration: Pixabay
Youtube lukker for flere af Myanmars militærs kanaler på platformen efter voldelige sammenstød med demonstranter i landet.

Youtube har fjernet fem kanaler fra Myanmars militær på platformen, efter kuppet d. 1. februar i år har ledt til store konflikter i landet.

Det skriver Reuters.

Kanalerne, som Youtube har fjernet, er blandt andet stats-netværket, MRTV, det militærejede Myawaddy Media, MWD Variety og MWD Myanmar.

»Vi har lukket et antal kanaler ned og fjernet flere videoer fra YouTube i tråd med vores retningslinjer,« fortæller en talskvinde for Youtube til Reuters.

Læs også: Facebook blokerer militæret i Myanmar

Det er ikke første gang, der er opstået konflikter mellem et socialt medie og Myanmars militær. I starten af februar, da kuppet lige var begyndt, beordrede militæret alle internetudbydere og mobilnetværk til at blokere offentlighedens adgang til Instagram og Twitter, som flere demonstranter brugte til at lave opslag og dele billeder, hvor de modsatte sig militærregimet.

Senere på måneden lukkede Facebook for Myanmars militærs side på platformen, da man mente, den var med at opildne til vold.

Læs også: Myanmar blokerer Twitter og Instagram efter militærkup

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere