YouTube lancerer tv-streaming-tjeneste

YouTube har afsløret, at de i løbet af de næste måneder vil komme på markedet med en ny tv-tjeneste kaldet YouTube TV. Her kan seere blandt andet få adgang til ABC, CBS, FOX og NBC.

YouTube har annonceret, at de vil lancere deres egen tv-streaming-tjeneste kaldet YouTube TV. Den bliver et miks af YouTubes eget materiale, live broadcasts og kendte kabel-tv-kanaler. Det skriver mediet The Verge.

Tjenesten vil koste 35 dollars om måneden (knap 250 kroner) og giver adgang til nogle af de største tv-kanaler i USA: ABC, CBS, FOX og NBC samt 35 andre kanaler. Derudover giver et abonnement mulighed for at have seks forskellige brugerkonti, der hver er tilpasset med anbefalinger til den enkelte bruger.

YouTube fortalte under deres annoncering om nogle af YouTube-tv-appens muligheder. På nogle parametre minder den om Netflix, da det blandt andet er muligt at søge efter genrer. Derudover kan brugere optage tv ubegrænset, da de har ubegrænset plads i Googles cloud.

YouTube TV kommer på markedet i løbet af de næste måneder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere