YouTube fjerner reklamepenge fra indhold, der adresserer coronavirus

Illustration: Jirapong Manustrong / Bigstockphoto.com
Coronavirus er nu kategoriseret som et følsomt emne, hvorfor der ikke vil være reklamer på videoer der omtaler sygdommen. De manglende reklamer på disse videoer betyder blandt andet, at ejeren bag videoen ikke tjener penge på indholdet.

YouTube vil ikke længere tillade reklamer på indhold, som snakker om coronavirus, hvorfor forfatterne til disse videoer ikke længere kan tjene reklamepenge.

Det skriver Theverge.com

Coronavirus er nu officielt et følsomt emne på YouTubes platform, og som en del af det sociale medies overordnede politik skal afsendere ikke være i stand til at lukrere på tragedier, der eksempelvis omhandler tab af liv på baggrund af terror eller lignende. Det er dog ikke ensbetydende med, at disse videoer bliver fjernet fra YouTube.

Læs også: Censur? Dansk myndighed bad Google fjerne kritiske Youtube-videoer

I flere tilfælde er det ikke mennesker, men bots, der står for at identificere videoer med følsomt indhold med henblik på at fjerne reklamer.

Læs også: Tech-giganterne kæmper mod falske rygter om coronavirussen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jesper Nielsen

Hvis man nu engang er så 'sober', så tror jeg slet ikke man er interesseret i at tjene penge på dette. :)

Sobre skabere har også brug for mad på bordet og tag over hovedet.

Og sobre skabere har typisk flere omkostninger (fx i form af tid til research og faktatjek) til produktion af indhold end de ikke-sobre skabere, der bare frigiver hurtige, vildledende eller direkte løgnagtige videoer for at lukrere på andre menneskers ulykke.

  • 3
  • 0
#5 Ditlev Petersen

Eller denne: Kulturbegivenheder aflyses på stribe: »Ikke set i samme omfang siden pesten hærgede Europa«

Det er nok Den Sorte Død, de tænker på. Findes der nogen statistik for aflyste kulturbegivenheder fra dengang? Tværtimod har der sikkert været gang i den, messer og optog, flagelanter og jagt på jøder.

Mig også: Der har ikke været klikket på så mange artikler om sygdom og død siden Den Sorte Død (for de havde ikke noget net i 1347 - har jeg hørt).

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere