YouTube deaktiverer kommentarer på alle videoer med børn

Illustration: Jirapong Manustrong / Bigstockphoto.com
YouTube tager et nyt skridt i indsatsen mod pædofili på hjemmesiden.

Sidste uge påbegyndte YouTube at deaktivere muligheden for at kommentere på millioner af videoer, hvor yngre børn optrådte, og nu vil YouTube deaktivere kommentarmuligheden for videoer, der inkluderer børn i aldre op til 18 år.

Dette sker, efter at det kom frem, at der på hjemmesiden var tilfælde af pædofile, der brugte denne slags videoers kommentarfelt til at dele kontaktinformation om mindreårige og links til børneporno.

Det skriver Theguardian.com

YouTube har allerede nu lukket kommentarfeltet for flere millioner videoer, mens man planlægger at implementere deaktiveringen af kommentarfelter for videoer med børn op til 18-årsalderen henover de næste par måneder.

Lukning, undtagelser og AI

Der kommer til at være undtagelser til deaktiveringen af kommentarfelter, hvor få godkendte kanaler fortsat kan have aktive kommentarfelter til videoer, hvor børn optræder. Selvom deaktiveringen er en nødvendighed på nuværende tidspunkt, er man hos YouTube ærgerlig over at sætte en integral del af platformen ud af funktion.

»Vi forstår, at kommentarer er en essentiel del af YouTubes oplevelse, og hvordan du forbinder og vokser med dit publikum. Samtidig er de vigtige skridt, vi tager i dag, kritiske i forhold til at unge mennesker skal forblive i sikkerhed,« skriver YouTube ifølge Theguardian.com i en blogbesked.

YouTube har også i sinde at lancere en AI-moderator, der skal være mere effektiv end sine forgængere til at opdage og slette kommentarer, som kan have skadelig effekt på børn og unge mennesker.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan S. K. Frederiksen

Der er allerede alternativer til at omgå manglende muligheder for at kommenterer, https://dissenter.com/ er en browser-extension som giver mulighed for tilføje kommentarer til sider som ikke har noget kommentarfelt, eller som blokerer folk med "forkerte" politiske holdninger.

Gab Dissenter Tutorial: The Comments Section of The Internet
https://www.youtube.com/watch?v=IYsdpKfe0w4

Gab er et alternativ til Twitter, som ikke censurer politisk, hvorfor mange som er blokeret af Twitter har fundet sig et nyt hjem der.

Koden ligger på Github: https://github.com/gab-ai-inc/gab-dissenter-extension

Log ind eller Opret konto for at kommentere