Yderligere 29 danske pengeinstitutter understøtter nu Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay

29 lokale pengeinstitutter understøtter nu, at der kan betales med Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay.
Disse pengeinstitutter, som er en del af BOKIS-samarbejdet, understøtter nu Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay. Illustration: BOKIS

Antallet af danske pengeinstitutter, som understøtter kontaktløs betaling med Android-telefoner og smartwatches er lige blevet udvidet. I en pressemeddelelse fra det såkaldte BOKIS-samarbejde fremgår det, at 29 lokale pengeinstitutter fra i dag, tirsdag, understøtter betaling med Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay.

Det vil sige, at i stedet for at hive Dankortet frem, så kan enheder med den rette NFC-teknologi fra førnævnte producenter nu bruges til at gennemføre betalingen ved terminaler, der understøtter det.

»Vi ser en stigende efterspørgsel og interesse for de nye betalingsformer, der ikke kræver, at man skal have tegnebog og betalingskort frem. Vi er derfor meget tilfredse med i dag at kunne tilbyde Google Pay til kunder med Android-telefoner, men også betaling med sportsure, der understøtter Garmin Pay og Fitbit Pay,« udtaler direktør i BOKIS Jan Kondrup ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: Stort fald i dankort-svindel: Kontaktløs betaling og sms-godkendelse har virket

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay kan bruges i Danmark og udlandet i betalingsterminaler, der modtager kontaktløse betalinger. Det er muligt at benytte Mastercard, Visa og Visa-siden af Visa/Dankort i betalingsløsningerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Lund

Hvis man sammenligner denne type betaling med en Dankortbetaling, hvor stor forskel er der så på mængden og typen af tracking ?

Jeg formoder at telefonbaserede betalinger indeholder markant flere data (alt lige fra GPS til IP osv) men hvilke data er der reelt tale om, som en Dankortbetaling ikke medfører?

  • 1
  • 1
Povl H. Pedersen

En ulempe ved alternativerne er, at de ikke har storebox integration der gemmer dine kvitteringer.
Jeg ved ikke hvordan de her nævnte fungerer, men Apple genererer et ekstra kortnummer, der kun findes i telefonen. Så de kender sted og tidspunkt for betalingen. Men de får ingen kvittering.
For mig er det derfor kun en nødløsning.

  • 0
  • 0
Povl Hansen

Både Nets og Visa tracker dig i forvejen, jeg ser derfor ikke noget farligt i af Apple også gør det .

GPS ?
jeg er ganske sikker på af både Nets og Visa kender adressen på det sted hvor jeg bruger mit kort

Hvad IP osv er må du lige kommer nærmerer ind på ?

  • 0
  • 1
Jan Nielsen

Storebox tilhører nets, og de deler alle data i koncernen.
Så nets kender til beløb, købstidspunkt, kortnummer, kortejer, terminalplacering, betalingsform (kort/wallet), korttype, butikskategori. Med Storebox tilvalgt har de også information om købsemner.
Ved brug af app har de selvfølgelig yderligere detaljer om den mobile enhed (ved ikke præcist hvilke, da jeg aldrig kunne finde på anvende den)
Ved brug af Apple Pay, kan jeg se beløb, tidspunkt, butiksnavn, tilknyttet korttype, samt gps-info. - men kun på den anvendte enhed. Apple påstår at ovenstående detaljer ikke forlader enheden.

Det er helt klart at med tilvalg af storebox, kender nets ens købsmønstre ned til mindste detalje, især da alle danske transaktioner går igennem nets.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere