Yahoo strittede imod NSA-overvågning, men tabte

Når NSA kom med meget brede hemmelige dommerkendelser om overvågning af kunderne, var det mod USA’s forfatning, mente Yahoo. Men firmaet tabte den - hemmelige - juridiske kamp og blev også en del af Prism-programmet.

Har de store it-firmaer som Microsoft, Facebook og Google velvilligt delt ud af deres kunders data, når sikkerhedstjenesten NSA har bedt om det? Eller har det været modvilligt, at de indgik et samarbejde om udlevering af informationer?

Det er svært at gennemskue, for hele processen er hemmelig. Men nu er det kommet frem, at Yahoo faktisk tog den juridiske kamp op mod de omdiskuterede NSA-ordrer om at udlevere data. Det skriver New York Times.

Firmaet mente, at NSA’s krav om at overvåge nogle af Yahoos brugere uden for USA uden en dedikeret dommerkendelse var i strid med USA’s forfatning. Men en dommer ved en hemmelig domstol under FISA-lovgivningen underkendte Yahoos indvendinger.

En redigeret udgave af dommen er blevet offentliggjort, som en af de få fra den hemmelige domstol, men uden at nævne Yahoo ved navn. Heri kan man læse, at Yahoos bekymring er den skade, det volder kunderne at blive overvåget, men at dommeren ikke mener det bevist, at der sker skade. Dermed blev også Yahoo en del af det meget omdiskuterede Prism-program.

Hvad Prism helt præcist går ud på, er stadig til diskussion, da den oprindelige påstand i Washington Post - baseret på en intern Powerpoint-præsentation fra NSA - lød, at NSA havde direkte adgang til serverne hos Google, Skype, Facebook og mange andre it-firmaer.

Læs også: PRISM-overblik: Hvad ved vi - og hvad er stadig hemmeligt?

Det har de alle afvist, ligesom præsident Obama har understreget, at det ikke bliver brugt mod amerikanske statsborgere. I stedet handler Prism om dommerkendelser fra den hemmelige FISA-domstol, der giver NSA lov til at få udleveret store mængder data. Men henvendelserne fra NSA handler ikke bare om data fra enkeltpersoner, men kan være meget bredere. For eksempel kan NSA med en hemmelig FISA-dommerkendelse i hånden få udleveret information om samtlige brugere i et bestemt land.

Og når først en dommerkendelse er givet, kan den - uden en ny dommerkendelse - blive udvidet med nye personer, data eller tjenester i et helt år. I årene 2008 til 2012 er kun to ud af 8.591 anmodninger om den slags overvågning blevet afvist af den hemmelige FISA-domstol.

Læs også: Google beder Obama om lov til at tale frit om NSA-udleveringer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere