Yahoo sløjfer ansattes hjemmearbejdsdage

3 kommentarer.  Hop til debatten
Resultatet er tit for dårligt, når de ansatte arbejder hjemme, mener ledelsen i Yahoo. Internetvirksomheden vil nu rydde ud i hjemmearbejdsdagene.
27. februar 2013 kl. 13:06
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I fremtiden skal de ansatte hos amerikanske Yahoo have en virkelig god grund, hvis de gerne vil arbejde hjemme.

Ledelsen mener nemlig, at det gør medarbejderne dovne og sløsede. Det viser et internt notat fra internetvirksomheden, som flere ansatte har lækket til All Things Digital.

»Tempo og kvalitet bliver tit ofret, når vi arbejder hjemme. Vi bliver nødt til at være ét Yahoo, og det begynder med, at vi er fysisk sammen,« står der blandt andet i notatet, som er skrevet af HR-chef Jackie Reses.

Yahoo er mest kendt for sin søgetjeneste, men tilbyder også e-mail og en stribe andre tjenester på nettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediets oplysninger gælder de nye vilkår fra juni. De rammer først og fremmest de ansatte i selskabets kundeservice, som arbejder hjemme hele ugen året rundt. Det gælder nogle hundrede medarbejdere sammenlagt.

Men også ansatte andre steder i firmaet, som arbejder hjemme et par dage eller tre om ugen, skal fra sommer til at lægge den bærbare i tasken og fragte den med ind på kontoret i stedet.

Flere ansatte skriver til All Things Digital, at de er vrede over tonen i notatet, som de opfatter som mistænkeliggørende.

»For de af os, der indimellem må arbejde hjemme, når tv-installatøren kommer forbi, vil jeg bede om at bruge deres gode dømmekraft for samarbejdets skyld,« skriver HR-chefen.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. februar 2013 kl. 13:15

Jeg kan ikke beskrive problemet så godt som min tidligere kolega, så jeg vil bare linke til Ryan:http://wonko.com/post/on-working-remotelyHavde han ikke allerede skiftet job ville han have sagt op nu. Han bor 1200Km fra Yahoo og arbejdede hjemme fra i flere år.

3
27. februar 2013 kl. 14:29

Kanon link Flemming. Jeg kan nikke genkendende til det som Ryan skriver, jeg arbejder selv for det meste hjemme, og ville aldrig kunne nå bare halvdelen af det jeg når i dag, hvis jeg skulle sidde i et åbent kontorlandskab.

Desuden så når det kommer til kreativitet og problem knusning, så fungerer det faktisk bedst ved lige at lægge problemet fra sig og så lave 15-30 min fysisk arbejde, eller tage cyklen og lige køre en lille tur. Og så er problemet løst. Meget mere effektivt end at sidde på en kontorplads og genstarte problem løsningen gang på gang når man bliver forstyrret.

// Jesper