Googles andel af søge-markedet er nu under 75 procent

Google har ikke fået sin andel af af user share tilbage, efter Mozilla skiftede default-valget af søgemaskine til Yahoo.

Yahoo holder fast i sin øgede user share af søgemaskinemarkedet, efter at Mozilla sidste år ændrede default-søgemaskinen fra Google til Yahoo. Det skriver Computerworld.

Ifølge Statcounter, der optæller sidehenvisninger fra søgemaskinerne, faldt Googles user share med 0.4 procentpoint til 74,8 procent af det samlede marked. Ikke siden 2008 har Googles andel været under 75 procent, skriver Computerworld.

Læs også: Opera-grundlægger barsler med ny browser

I samme periode er Yahoos andel - user share - steget fra 10,4 procent til 10,9 procent. Tallen gælder alene for det amerikanske marked - på store dele af det europæiske bruger Mozilla stadig Google, der i 2013 indtjente 275 mio. dollars til Mozilla.

Statcounter siger til Computerworld, at hvis man i analysen fjerner Firefox-brugernes del af søgningerne, falder ovenstående resultat væk og status i markedsandele forbliver den samme som før 1. december 2014, hvor Mozilla ændrede den faste søgeside i sin browser fra at være Google til at være Yahoo. Det indikerer ifølge analysebureauet, at forskellen - der også optrådte i december måned 2014 - er resultatet af browserskiftet hos Mozilla.

Læs også: Microsoft sender Explorer på pension

Udviklingen skal ses i lyset af rygter omkring Apple-browseren Safaris brug af Google som standardsøgemaskine måske ændres i en opdateret version af Safari. Analytikere har nævnt tanken, men iagttagere peger på, at Apple-brugere vil have svært ved at se logikken i at gå væk fra Google, der åbenlyst er den største på markedet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rune Jensen

Det var på tide... så er næste step at Microsoft kun skal have 75% af OS markedet på desktop. Så begynder det at ligne reel konkurrence. Optimalt vil være max 49% til hver på hvert deres monopol. Men det er nok en drøm.

  • 3
  • 2
#2 Thomas Egebak

Det er ikke et monopol, at have 50%.. seriøst, hvordan kan du overhovedet kalde det det?

I øvrigt, hvis der var en søgemaskine, der bare var super meget bedre end alle andre, og alle brugere frivilligt valgte at bruge den, så ville det heller ikke være et problem. Problemet er når monopoler, er monopoler pga. staten.

  • 0
  • 4
#3 Rune Jensen

I øvrigt, hvis der var en søgemaskine, der bare var super meget bedre end alle andre, og alle brugere frivilligt valgte at bruge den, så ville det heller ikke være et problem. Problemet er når monopoler, er monopoler pga. staten.

I øvrigt, hvis der var et desktop OS, der bare var super meget bedre end alle andre, og alle brugere frivilligt valgte at bruge det, så ville det heller ikke være et problem. Problemet er når monopoler, er monopoler pga. OEM.

  • 5
  • 0
#5 Rune Jensen

Det er ikke et monopol, at have 50%.. seriøst, hvordan kan du overhovedet kalde det det?

Overall, på verdensplan, har Google omkring 90% brugerbase på sin søgemaskine. Det er et monopol.

Overall, på verdensplan, har Microsoft omkrin 90% brugerbase på sit desktop OS. Det er monopol.

POinten er netop, at ingen bør have monopol. Det stopper al udvikling, fordi den førende bliver arrogant og falder i søvn, bekæmper andre konkurrenter med højest tvivlsomme midler i stedet for at udvikle bedre produkter selv, hvilket fører til langsommere udvikling og dyrere produkter.

Hvis Google pludselig have 49% af søgemaskinemarkedet, så ville de ikke kunne diktere andre noget. Hvis Microsoft havde 49% af desktop OS markedet, så ville de ikke kunne diktere andre noget.

Begge dele skaber plads for konkurrence og reel udvikling.

Monopoler har aldrig ført til noget godt. Uanset, det er Google eller Microsoft eller andre, som har det monopol.

  • 5
  • 0
#6 Thomas Egebak

Det er dominans, ikke et monopol. Desuden er problemet jo, som du sniger dig ind på, at de kan bruge tvivlsomme midler, som patenter, og anden regulering, til at forhindre konkurrence. Det er det, der er problemet. Det der skal stoppes.

Hvis Google holdt op med at udvikle sig, og ikke brugte statens hjælp, så ville vi utvivlsomt hurtigt se at konkurrenter overgik Google. Problem løst.

Jeg kan kun side og skeptisk tænke hvordan du vil gennemtvinge, at jeg ikke må bruge google, fordi 49% allerede bruger det. Tænk at være tvunget til at bruge Bing, eller anden sekundær søgemaskine.

  • 1
  • 2
#7 Rune Jensen

At være monopoler pga OEM, må du gerne uddybe, men hvis det ender med at involvere patenter, som jeg ville tro det gør, så er det stadigt staten der er et problem.

Ar, altså, helt ærligt...

Google fik monopol ved

  1. At være den første til at udnytte en ny teknik
  2. Støtte Firefox og gøre deres søgemaskine til den default opsatte

Microsoft fik monopol ved:

  1. At være den første til at lave reelle OSer (de arbejdede ikke kun for IBM. Også for Apple.)
  2. Bundle deres OS med OEM maskiner

Når først man har nået et vidst punkt, så vil effekten være selvforstærkende.

Nye kunder giver nye penge, som man kan investere i endnu mere teknik (og bekæmpe konkurrenter). Det giver igen nye kunder.

Vil du absolut have eksmppler på, at monopoler ikke er godt for brugerne?

Hvad med IE6? Den var så kraftfuld, at der på et tidfspunkt blev snakket om, at "det ville være meget meget nemmere, hvis alle bare fulgte IE standard end W3C."

Fra 2001 og otte år frem, besluttede Microsoft sig for ikke at udvikle overhovedet på deres browser, som de havde monopol på. Hvilket reulterede i, at der ikke blev nogen udvikling overhovedet indenfor webdesign i de år. Alt konkurrence var jo knust, ikk? Så Microsoft var de eneste, som kunne drive noget udvikling frem. Hvilket de så valgte ikke at gøre.

Da de fik konkurrence, så var det heller ikke fra én kant, men et sammensurium af flere parter, Opera, Mozilla, Google og Apple i form af WHATWG. Ved du. hvor hooked Microsoft var på HTML5? De prøvede at destruere det. Med alt hvad de overhovedet havde. For HTML5 er netop tegn på, at IE ikke længere har monopol, og det var de bestemt opsat på, ikke skulle ske. Det ville jo også betyde, de pludselig ikke kunne sove længere, men skulle begynde at arbejde for føden.

Og Microsofts fuldstændige arrogance, kan du såmænd godt overføre til Google også. De behandler jo deres brugere, som de vil, og fordi de kan.

Har du overvejet, hvor mange gange om dagen, du er nødt til at bruge enten et Microsoft eller Google produkt?

At de to har fuldt og totalt magt over dine data?

Tjah... Er da glad bruger af Linux og Firefox. Jeg forsøger at tvinge udviklingen modsat af monopol, for jeg har set hvor galt det altid går, når nogen får totalt magt. Også selvom jeg er nødt til, som alle andre, en gang imellem at bruge monopolernes services. Jeg ville langt hellere, at alle mine data blev indenfor Danmark i et dansk firma under dansk lov. Jeg stoler ikke på diktatorer.

  • 7
  • 0
#8 Rune Jensen

Og Microsofts fuldstændige arrogance, kan du såmænd godt overføre til Google også. De behandler jo deres brugere, som de vil, og fordi de kan.

Bare for suldstændighedens skyld...

"Google blokerer BING i robots.txt"

Prøv at... google det.

Her er et eksempel: http://www.businessinsider.com/microsoft-youtube-blocking-response-2013-...

Det sjove er jo her netop, at Microsoft fuldstændigt korrekt beskylder Google for at udføre monopolmisbrug. Men...Kan så ikke lige finde, hvor der står, at det er metoder, som Microsoft selv ikke er bange for at benytte. Måske det røg væk ved en "fejl".

Men summa summarum: Monopoler vil ikke brugerne noget godt. De vil have penge og magt, og hvis du eller en anden står i vejen for deres mål, så ærgerligt for dig, for de skal nok få dig ned med nakken.

  • 3
  • 0
#9 Rune Jensen

Jeg kan kun side og skeptisk tænke hvordan du vil gennemtvinge, at jeg ikke må bruge google, fordi 49% allerede bruger det. Tænk at være tvunget til at bruge Bing, eller anden sekundær søgemaskine.

Det er så ikke helt det jeg siger.

Hvad jeg siger er, at monopoler, kan og beviseligt også gør udelukkende ting, som er i deres egen interresse, som ikke kommer brugerne til gode:

  1. Når man nu har vundet et monopol på et marked, og kan styre dette fuldstændigt, ingen konkurrenter tilbage, så vil det være helt naturligt for et monopol ikke at investere mere heri. De har jo allerede vundet, så yderligere penge vil være fuldstændigt spildt? Når en enkelt deltidansat kan styre hele lortet, hvorfor så sætte et fuldtids development team på sagen...?

  2. De metoder som man har mulighed for at bruge, og den totale mangel på moral, når man er blevet eller ved at blive monopol, for at kvase konkurrenter. Kig på eksemplet med Google også. Det er fuldstændigt vanvittigt, det kan ske. Men det kan det også kun, fordi der er én enkelt spiller med totalt magt. Og det er set mange gange fra monopoler efterhånden.

Det er ikke kun Microsoft eller google,. men ethvert monopol, som selv kan sætte dagsordenen. De vil uværgerligt ende op i én af de to kategorier - eller begge.

Men, hvordan kan disse meget reelle scenarier på nogen måde være katalysator for sund udvikling, produkter og -priser til gavn for brugerne...? Jeg har svært ved at se, hvordan.

Og at de har indflydelse på staten, ja... naturligvis har de det. Det ligger jo netop i monopoler, at de vil bestemme det hele, og så er politik da ganske naturligt at "supporte" (kan ikke huske, hvad det hedder, når man har nogle personer på lønningslisten, som bliver betalt for at "snakke" med politikere...? Tror ikke det hedder bestikkelse, der er en officiel betegnelse.).

Hvordan man bekæmper dem? Ved ligesåsnart de opnår monopolstatus, at dele dem op i mindre uafhængige bidder, som skal konkurrere imod hinanden.

Tror det er standarden.

  • 1
  • 0
#10 Rune Jensen

Desuden er problemet jo, som du sniger dig ind på, at de kan bruge tvivlsomme midler, som patenter, og anden regulering, til at forhindre konkurrence. Det er det, der er problemet. Det der skal stoppes.

Når jeg tænker tilbage, har patenter nok en del, men ikke alt at sige. Google har fx. ikke som sådan patent på at tilbyde en videoservice, men Youtube er langt den mest populære, hvilket Google bruger som våben til at tryne konkurrenter på andre områder (mobilmarkedet idt.). Og det må Microsoft og deres brugere som den lille i gamet forholde sig til.

Jeg kender iøvrigt godt joken med, at Microsoft tjener mere ved patenter på Android end de gør på deres egen mobildivision. Jeg er ikke helt klar over, hvor langt man bør gå med patenter, for på et eller andet tidspunkt, så må de jo nødvendigvis udløbe for netop ikke at sætte fremtidig udvikling i stå. Man skal vel ikke kunne tjene uendelig på noget, man lavede "engang".

Hvis Google holdt op med at udvikle sig, og ikke brugte statens hjælp, så ville vi utvivlsomt hurtigt se at konkurrenter overgik Google. Problem løst.

Njah, altså... Microsoft holdt da minimum 6 år uden udvikling fra nogen andre heller.

  • 1
  • 0
#11 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvad jeg siger er, at monopoler, kan og beviseligt også gør udelukkende ting, som er i deres egen interresse, som ikke kommer brugerne til gode:

Det er typisk ikke en opførsel, som de først får, når de bliver monopoler. Den har de også haft inden. Det er jo hjertet af kapitalisme, at virksomheder går benhårdt for at tjene penge og optimere.

Problemet er derimod, at når man opnår markedsdominans, så har denne opførsel meget store konsekvenser for konkurrencen på markedet.

  • 1
  • 0
#12 Rune Jensen

Det er typisk ikke en opførsel, som de først får, når de bliver monopoler. Den har de også haft inden. Det er jo hjertet af kapitalisme, at virksomheder går benhårdt for at tjene penge og optimere.

Sådan kan du også udtrykke det. Jeg er jo ved at blive "gammel" med dertil hørende alzt... ahltz... hukommelsessvigt, så måske har jeg bare glemt det dårlige, som Microsoft og Google også lavede i starten.

  • 0
  • 0
#13 Jesper Lund Stocholm Blogger

så måske har jeg bare glemt det dårlige, som Microsoft og Google også lavede i starten.

Jeg mener faktisk ikke, at deres handlinger kan karakteriseres som "dårlige" eller "onde". Præmissen for vores kapitalisme er jo, at virksomheder gør alt, hvad de kan, for at maksimere profit og indtjening. Dette incitament skal altid være til stede - ellers falder modellen sammen.

I et normalt marked er denne dynamik altovervejende positiv og giver positiv konkurrence, men hvis man har en dominerende markedsposition, så giver det dig nogle nye håndtag at skrue på, der kan skade konkurrencen i det primære- man også sekundære markeder, og derfor regulerer man ofte sådanne aktører.

Men "ond? Nej.

:-)

  • 1
  • 0
#14 Rune Jensen

Jeg mener faktisk ikke, at deres handlinger kan karakteriseres som "dårlige" eller "onde". Præmissen for vores kapitalisme er jo, at virksomheder gør alt, hvad de kan, for at maksimere profit og indtjening. Dette incitament skal altid være til stede - ellers falder modellen sammen.

Måske ikke nødvendigvist onde. Men hulens... uansvarlige. Og det er jo voksne mennesker, som står bag. Burde kunne sætte en grænse selv. Det er lidt som at se to børn gå løs på hinanden i skolegården, og så gårdvagten vælger at se den anden vej. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, må en højere instans jo gribe ind. Hvilket så ikke sker.

Og jeg er ikke imod kapitalisme. Men jeg er nok imod ikke-reguleret kapitalisme. Der er IMO ingen -ismer, som vil være gode for borgerne uden en form for regulering. Parterne selv skal i hvert fald ikke selv have lov at sætte de yderste grænser, for der er ingen i deres øjne.

  • 0
  • 0
#16 Baldur Norddahl

Bare for suldstændighedens skyld...

"Google blokerer BING i robots.txt"

Prøv at... google det.

Kan du ikke linke til en robots.txt hvor man kan se det? Jeg har tjekket forskellige google websites og ser ingen tegn på noget BING specifikt der.

Den artikel du linker til omhandler en YouTube App - IKKE robots.txt.

Jeg har prøvet at lave en søgning men finder ingen baggrund for din påstand.

  • 0
  • 0
#17 Rune Jensen

Den artikel du linker til omhandler en YouTube App - IKKE robots.txt.

Korrekt. Der er så mange muligheder at tage af, så jeg tog én, som jeg mente jeg kunne huske. Jeg var ret sikker på, der blev lukket af for BING, med robots.txt, men har ikke kunnet finde den efterfølgende heller.

Så nogle af dataene, jeg har givet var ganske rigtigt misvisende.

Men hovedidéen er jo bare at vise, at de her kæmpefirmaer med totalmagt opfører sig som pattebørn, og det viser linket med Youtube vel også?

Det helt pinlige er jo, jeg kan finde masser andre, hvis det er. Det er bare de aller nyeste, som ligger øverst i søgelisten. Lad os bare tage Microsoft også: http://www.zdnet.com/article/users-report-microsoft-security-essentials-...

Så Microsofts sikkerhedssoftware detekterer Chrome som en password stealing trojan

Sådan ca et år før lanceringen af Scroogled kampagnen, hvor de beskylder Gmail for stealing the users data

Det statement de forsøger at sende til underbevidstheden er da næppe til at tage fejl af her. Og naturligvis var det heller ikke en fejl i MSE, det var helt bevidst.

Læg mærke til konsekvensen for brugerne af at Microsoft vil dræbe deres fjende: MSE fjernede Chrome fra brugerens PC. Det er da godt nok et indgreb, skulle jeg hilse og sige...

Men det er også min største anke. Det går altid ud over brugerne, når de to går i kamp imod hinanden. Og de er skide ligeglade. Det er et nødvendigt offer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere