XML-opfinder og topchef i Amazon stopper i protest over fyring af whistleblowere

Illustration: Bigstock
Vicepræsident og medopfinder af XML Tim Bray kalder virksomheden giftig og påpeger, at fyringer er designet til at skabe »et klima af frygt.«

Tim Bray, som er medopfinder af XML-sproget og indtil for nylig var vicepræsident hos Amazon Web Services, har sagt op »i forfærdelse« fordi Amazon har fyret whistleblowere, der afslørede urimelige forhold for ansatte i online-butikkens lagre i forbindelse med Covid-19.

Det skriver mediet Motherboard.

I et åbent brev på sin hjemmeside kalder Tim Bray, der har arbejdet i virksomheden i næsten seks år, virksomheden for 'chickenshit', hvilket ordbogen Oxford udlægger som 'værdiløs' og 'foragtelig,' for at fyre og skræmme ansatte, der har organiseret protester. Han skriver også, at »fyringerne er designet til at skabe et klima af frygt.«

Amazons strategi har under coronavirus-krisen ifølge Motherboard været at fyre aktivister og skræmme dem både i pressen og bag lukkede døre. Der har været snesevis af bekræftede coronavirus-sager på lagre rundt omkring i landet, og medarbejdere har gentagne gange sagt, at virksomheden ikke gør nok for at beskytte dem.

I en udtalelse til Motherboard siger Amazon, at de protesterende medarbejdere »spreder forkert information og fremsætter falske påstande om Amazon.«

Sidste måned fyrede Amazon en aktivistisk medarbejder fra et lager i New York.

I sit fratrædelsesbrev skriver Bray, at »fyring af whistleblowere ikke blot er en bivirkning af makroøkonomiske kræfter, og det er heller ikke indbygget i frie markeders funktion. Det er et tegn på en åre af giftighed, der løber gennem virksomhedskulturen. Jeg vælger hverken at servere eller drikke den gift«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Poul-Henning Kamp Blogger

Tænk sig at der i moderne tid er opfundet en syntaks, der ikke kan transportere binære data uden en eller anden form for gimmick.

Det var sådan set netop præmissen for XML at binære data var et problem der skulle udryddes og der blev ikke lagt nogen form for skjul på denne hensigt fra første færd.

Problemet må vel derfor siges at være dem der bruger et forkert format til noget det ikke er beregnet til.

  • 29
  • 0
#3 Christian Nobel

En med-opfinder af XML skulle have fyret for længst. Tænk sig at der i moderne tid er opfundet en syntaks, der ikke kan transportere binære data uden en eller anden form for gimmick.

Sikke noget vrøvl.

Selv om du ikke bryder dig om XML, så har det intet med mandens rolle hos Amazon at gøre.

Og bortset fra det, vil du så seriøst mene at f.eks. JSON er bedre at rode med - XML er en super velstruktureret måde at kommunikere tekstdata på, og man ved ud fra skemaet præcist hvad man kan forvente, i modsætning til JSON som sejler rundt (men det er klart, med tætte bånd til Javascript, så skal det blive noget strukturløst dinglepik).

  • 10
  • 2
#4 Dave Pencroof

Person: Jeff Bezos https://www.forbes.com/billionaires/

Profit: https://www.forbes.com/global2000/list/#header:profits_sortreverse:true Apple fortsætter trods det at de "skider" groft på kunderne

Markeds værdi: https://www.forbes.com/global2000/list/#header:marketValue_sortreverse:true

Gad vide om disse højt pladserede også er et ligefrem proportionelt udtryk for graden af ligegyldighed ift ansattes velbefindende, jeg ved dog af erfaring at det på længere sigt betaler sig at behandle sine ansatte ret godt, ja det koster LIDT, men hvis PROFIT er nr ET ??? Mr Amazon vil være nr et i verden på mange områder, koste hvad det vil !

Det er træls at se denne slags snæversyn, som desværre ikke kun er blandt disse "giganter" men også blandt politikere som trods alt er folkevalgte, det er mig ubegribeligt at observere, hvor sjældent det er at udgangspunktet er at behandle andre mindst lige så godt som man selv ønsker at blive behandlet, uanset om det er helt nede fra interperson regi, at ville forstå hinanden og acceptere hinanden for dem de nu er INKL fejl og mangler, det er squ sjældent efterhånden, grådigheden og mig-mig-mig fylder det meste !

Sorry ! Jeg er squ skuffet

  • 14
  • 0
#5 Jesper S. Møller

En med-opfinder af XML skulle have fyret for længst. Tænk sig at der i moderne tid er opfundet en syntaks, der ikke kan transportere binære data uden en eller anden form for gimmick.

Det er en underligt historieløs påstand.

Hvad ville du foreslå i stedet? ASN.1? Protobuf? XDR? Flatbuffers?

(Og sig nu ikke JSON, for JSON-Schema-løsningen er jo stort set identisk med XML Schema 1.0, bare 10 år senere)

  • 12
  • 0
#6 Lasse Lindgård

Jeg har forudsagt Protocol Buffers verdensdominans i årevis, men det er som med momsen i Jylland - det er aldrig rigtigt slået an ...

Det har sikkert noget at gøre med at toolingen altid virker som om at den er et par år bagud. Fx. intet officielt maven plugin, afhængighed til binær protoc, kotlin support, graphQL, etc.

Hver gang jeg kigger på det tænker jeg at det gider jeg ikke slås med - men /næste år/ bliver det godt.

Hvis det bare var mig, ville jeg nok gøre det alligevel, men som selvstændig konsulent virker det altid klogest at være lidt konservativ på vegne af dem, som skal overtage når jeg ikke er hos kunden længere ...

  • 1
  • 0
#7 Erik Andersen

Hvad ville du foreslå i stedet? ASN.1? Protobuf? XDR? Flatbuffers?

Jeg ved min kommentar var provokerende. Jeg ved også, at det ikke er emne for artiklen. Jeg reagerede bare imod at de, som har opfundet XML har gjort menneskeheden en tjeneste,

For at svare kort, så foreslår jeg ASN.1. Certifikater er er af certification authorities ASN.1 DER indkodet og dermed binære. I følge Poul-Hennings kommentar skal man ikke anvende XML, hvis man overføre certifikater, dvs. når man vil have sikker kommunikation. Det er heller ikke smart at anvende XML, når man vil overføre krypteret data.

  • 1
  • 9
#11 Christian Nobel

Tilbage på sporet, drenge.

Tjoeh, men nu er dette her sådan set et teknisk forum, derfor er det lidt sjovere end at debattere hvad stort set alle nok er enige i, nemlig at Amazon er et rigtig ulækkert foretagende.

Det er jo debattørerne her der gerne skulle løfte placeholderens "henvender sig til IT-professionelle" til et niveau der overstiger Ekstra Bladet.

  • 11
  • 0
#12 Ditlev Petersen

Det er jo debattørerne her der gerne skulle løfte placeholderens "henvender sig til IT-professionelle" til et niveau der overstiger Ekstra Bladet.

Som dengang en læser klagede til Dr.Dobb's over, at de nummererede deres sidetal startende med 1. Rigtige programmører starter da ved 0.

Det er så afhængigt af programmeringssproget.

Men man kan da kritisere XML for overhovedet at benytte decimaltal og læsbare koder. Det gør det alt for nemt for uindviede at arbejde med. Og alt for nemt at udvide et format. ;-)

  • 6
  • 0
#15 Casper Bang

...at diskuttere at XML bruges forkert (der er godt nok mange forsøg på at gøre XML til turing-komplet sprog). With great power comes great responsibility. XML er jo bare om repræsention, ultra verbose og komprimeres ikke skide godt i sliding window algoritmer - men overbygninger som skemavalidering og tooling generelt er jo fantastisk.

Det lykkedes jo desværre aldrig Tim Brey at få WADL som spec da han var hos Sun, ellers havde vi nok ikke så mange der stadig hang fast i WSDL og WS-X legacy. Bevares, OpenAPI/Swagger gør det OK, men er aldrig helt nået samme niveau af standardisering.

On topic, hatten af for Tim. Han beviser til stadighed, at man stadig godt kan beholde sin integritet selvom man bevæger sig opad i hierakiet eller bliver opkøbt (Oracle det er dig jeg kigger på).

  • 2
  • 0
#16 Palle Simonsen

Mine personlige erfaringer med JSON og XML:

  • Konsumere simpel JSON API: 1-2 timer
  • Konsumere kompleks JSON API: 4-6 timer
  • Konsumere simpel XML baseret webservice: 2-3 dage
  • Konsummere kompleks XML baseret webservice: 2-3 uger

XML har været et vigtigt skridt på vejen og har bl.a SGML som stamfadder, som bl.a. EU stadigvæk anvender til markup. Så ikke et ondt ord om XML. Men hvis valget står mellem JSON og XML og performance, velocity og vedligehold er vigtige parametre, så ved jeg godt, hvor jeg vil bruge kræfterne.

  • 0
  • 0
#17 Kim Madsen

efter min mening :

  • misbrug af det til container for custom programmerings sprog som f.eks. Casper Bang allerede nævner
  • menneskefjendsk læsbarhed pga. reel information drukner i tags
  • ufattelig stor datatype flesibilitet (som også er en styrke), som kan gøre det langt mere komplekst at fortolke og generere data korrekt, uden brug af genererede klasser og lign.
  • ekstrem dårlig informations tæthed
  • manglende standard for binære data

JSON er fleksibelt, men har stadig ikke binær support, og lider under manglende standard for date/time værdier. Der er stadig en del redundant boilerplate crap som forstyrrer øjet, og dermed som XML sætter sig mellem to båse (maskin effektivt vs human læse venligt)

YAML er jeg blevet mere og mere glad for i forhold til det læsevenlige, samt at det supporterer referencer til gentagen data. Ulempen er at det er væsentlig mere komplekst at maskin parse end XML og JSON.

BSON er JSON i binær version. Den supporterer også binære data samt udvidede datatyper. Den er rimelig nem at maskin parse, men der er ikke en standard for de udvidede datatyper.

Messagepack er et meget kompakt objekt orienteret binært container format, som er fantastisk til maskin data udveksling. Funktions mæssigt ligner det BSON, og der er derfor ikke rigtig skema support omend OpenAPI jo sagtens kan beskrive Messagepack strukturer.

Jeg har iøvrigt implementeret support (from ground up) for alle i min egen middleware hvor det er supernemt at konvertere mellem dem, samt bruge data discovery->class generation eller XSD->class generation som kan bruges til marshalling/demarshalling af komplekse data pakker.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere