Wi-Fi Alliance vil højne sikkerheden på trådløse netværk, når de i 2018 opdaterer en række krypteringer og indstillinger som en del af WPA3.
Gennem konfiguration, godkendelser og forbedret kryptering på tværs af alle enheder sikrer de en state of the art-beskyttelse, skriver Wi-Fi Alliance i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.
Sikkerheden bliver bl.a. skruet op, så der stadig vil være robust sikkerhed, selvom brugere vælger kodeord, der ikke lever op til branchens standarder.
Det bliver samtidig lettere at konfigurere sikkerheden på »enheder med begrænset eller intet display«.
Der vil også være mulighed for at passe bedre på sit privatliv, da WPA3 tilbyder individualiseret kryptering.
Desuden vil WPA3 have en 192-bits security suite, der kan hjælpe myndigheder og industri med særligt høje sikkerhedskrav.
»Wi-Fi-teknologi kan leve i årtier, så det er vigtigt, at de hele tiden bliver opdateret, så de kan leve op til kravene fra industrien,« siger Joe Hoffman, SAR Insight & Colsulting, i pressemeddelelsen.
»Wi-Fi udvikler sig for at fastholde sit høje sikkerhedsniveau i takt med, at kravene stiger,« siger han.
I efteråret betød en usikkerhed i WPA2, at mange routere pludselig stod åbne over for angreb, der dog krævede, at en kriminel kunne være indenfor routerens senderadius.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.