World of Warcraft-skaber afviser NFT-satsning

19. april 2022 kl. 10:07
World of Warcraft
Illustration: Blizzard Entertainment.
Blizzard Entertainment sendte fornylig et spørgeskema ud om spilleres interesse i NFT'er. Men spilgigantens chef benægter at have noget med teknologien at gøre.
Artiklen er ældre end 30 dage

For nylig udsendte Blizzard Entertainment en spørgeskemaundersøgelse, der afsøgte spilleres interesse for non-fungible tokens (NFT'er) og Metaverset.

Men efter flere spilmedier begyndte at rapportere om spiludviklerens interesse for de digitale blockchain-genstande, fløj chef for Blizzard Entertainment, Mike Ybarra, til tasterne for at afvise, at spilselskabet er begyndt at lægge i ovnen til et NFT-projekt.

»Ingen laver NFT'er,« skrev Mike Ybarra som et svar på et tweet fra Video Game Chronicles-journalist Andy Robinson, der skrev om spørgeskemaundersøgelsen. 

Remote video URL

 

NFT'er kort fortalt
  • Non-fungible tokens eller NFT'er er et unikt ikke-udskifteligt stykke data
  • De kan optræde som både lyd, billede eller sågar et tweet
    -NFT'er er unikke og kan derfor ikke udskiftes med hinanden i modsætning til eksempelvis bitcoins, der alle har samme værdi og derfor kan udskiftes med hinanden.
    -Blockchain-teknologien bruges til at opbevare beviset på ejerskabet af disse digitale genstande.

De digitale blockchain-genstande har allerede været årsag til en række kontroverser blandt både spillere og spilskabere. Blandt andet fordi blockchain-teknologien har et stort klimaaftryk. Samtidig har flere svært ved at se, hvad teknologien kan bidrage med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Version2 undersøgte danske spilselskabers forhold til NFT'er, sagde Tim Garbos, der er medgrundlægger af det danske spilstudie Triband: 

»Der er jo ikke noget nyt ved det. Du har jo altid kunne købe et skin til dit våben i Counter-Strike. Hvorfor skulle de lave dem til NFT'er? Det er bare en implementations-detalje af mikrotransaktioner, som jeg i forvejen ikke er fan af«.

Blizzard Entertainment har ellers en række spil, hvor digitale genstande er blevet solgt fra spillere til spillere, såsom Diablo-serien og World of Warcraft - men indtilvidere bliver blockchain-teknologien ikke involveret, ser det ud til. 

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger