World Economic forum spår en lys fremtid for Blockchain

Illustration: GreenVector/Bigstockphoto.com
Corona virussen har ramt shipping industrien og de globale forsyningskæder, men ifølge World Economic Forum, kan blockchain hjælpe branchen.

Når corona-krisen engang er overstået, kan blockchain-teknologien få vind i sejlene i shipping industrien. Det vurderer World Economic Forum ifølge mediet Shippingwatch.

World Economic Forum har undersøgt, hvordan blockchain kan afhjælpe sammenbruddet i de globale forsyningskæder og booste den økonomiske genopretning. I en artikel om teknologiens muligheder skriver de blandt andet:

»Forsyningskædernes modstandsdygtighed er afhængige af gennemsigtighed og integritet. Det kan forbedres gennem en ansvarlig implementering af blockchain-teknologi«.

Digitalisering af dokumenter

»Blockchain er ét værktøj i digitaliseringsrejsen, som shippingselskaber er nødt til at udforske som del af den overordnede investering i digitalisering og i at sænke handelsomkostninger,« skriver Nadia Hewett, organisationens Project Lead for blockchain og digital currency, til Shippingwatch.

Ifølge Nadia Hewett er det særligt når det kommer til digitalisering af dokumenter, at shipping industrien kan får glæde af teknologien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere