World Economic Forum om offentlig IT i Danmark: Røven af 4. division

På World Economic Forums nye benchmark over det digitale niveau i verdens lande har Danmark samlet set stoppet nedturen. Men vi er langt bagud ift. vores nabolande - og med offentlig IT er den helt gal.

Digitaliseringen i den offentlige sektor i Danmark ligger i - undskyld udtrykket - røven af 4. division. Det viser en netop offentliggjort benchmark fra World Economic Forums, Global Information Technology Report 2016.

World Economic Forum er en er schweizisk fond, der driver et diskussionsforum for udforskning af verdens økonomiske problemstillinger.

Og i benchmarken herfra af anvendeligheden for borgerne af Danmarks offentlige digitale webinformation og -services - på engelsk benævnt 'the quality, relevance, and usefulness of government websites in providing online information and participatory tools and services to their citizens' ligger vi helt i bund med en 54. plads ud af 137 vurderede lande.

I IT-branchen rynker man panden:

Besynderligt og beskæmmende, siger IT-Branchens direktør Birgitte Hass om World Economic Forums vurdering af Danmarks offentlige hjemmesider. Illustration: IT-Branchen

»På trods af, at vi er verdens mest digitale folkefærd, ligger f.eks. Rwanda, ifølge rapporten, højere end Danmark, når det gælder offentlig digitalisering. Tilsvarende er det besynderligt og beskæmmende, at vi ligger helt nede som nr. 54 når det gælder kvalitet, relevans og brugbarhed af vores offentlige hjemmesider,« siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Billedet stemmer meget godt overens med den markante kritik af den offentlige digitalisering, som professor på IT-Universitetet, Søren Lauesen, lancerede i Version2 i denne uge i kølvandet på IT-skandalerne i Politiet, Skat og hos Rejsekortet.

Ifølge professoren kan »man ikke finde ud af« at udvikle it-systemer, så både brugernes og forretningens behov dækkes.

Læs også: ITU-professor: Amatøragtigt forarbejde gjorde EFI og Polsag til IT-skandaler

I benchmark af, om digitale offentlige services forbedrer den offentlige service over for borgerne - 'to what extent does the use of ICTs by the government improve the quality of government services to the population' - lander Danmark på en 16. plads, efter lande som Rwanda og Azerbaijan.

Og endelig i benchmarken The Government Online Service Index, som vurderer kvaliteten af online services ('assesses the quality of government’s delivery of online services'), lander vi på en 35. plads - efter bl.a. Colombia, Marokko og Kazakhstan.

Danmark indtager bundplacering i Norden

Den samlede vurdering ser på 53 indikatorer, kaldet the Networked Readiness Index, - på dansk 'digital parathed.'

I den indtager Danmark en 11. plads – med Singapore i top med vores skandinaviske nabolande samt Finland. Over os ligger også USA, Holland, Schweiz, Storbritannien, Luxembourg og Japan.

Den placering er IT-branchedirektøren tilfreds med:

»Det er rigtig positivt at se, at Danmark endelig har ændret kurs og er steget på flere områder indenfor den digitale udvikling. Vi skal dog fortsat øge indsatsen betydeligt for at komme op på niveau med Sverige, Norge og Finland,« siger Birgitte Hass.

Danskerne selv indtager stadig en førsteplads som de mest digitale forbrugere i verden.

I relation til ønsket om vækst i erhvervslivet og adgang til den nødvendige kapital understøtter tallene i høj grad behovet for, at der politisk sættes ind på dette område, mener IT-Branchen. Ganske vist ses en fremgang i placeringen – men det er fra plads 87 til 72.

Når det gælder Danmarks evne til at skabe nye forretningsmodeller, services og produkter baseret på teknologi, ligger vi på en 29. plads, hvilket er en markant forbedring fra plads 45 i 2015, men der er fortsat lang vej til toppen.

»For at få Danmark højere op ad ranglisten kræver det, at udvikling baseret på digital teknologi i højere grad understøttes politisk,« udtaler Birgitte Hass og fortsætter:

»Danmark kan og skal endnu længere op. Det kræver, at vi uddanner folk med de rette kompetencer og i fornødent omfang. Derudover skal det gøres attraktivt at investere i danske virksomheder. IT-Branchens brancheanalyse viste i år, at virksomhederne står klar med ideerne, men de mangler både kompetencer og kapital. Og herefter skal der være fortsat fokus på et godt samarbejde mellem leverandørerne og det offentlige, således at også de små og mellemstore virksomheders vækstpotentiale kan udløses.«

Benchmarken er udgivet siden 2001 og udviklet i samarbejde med den anerkendte businessskole, INSEAD og Cornell University.

Læs hele rapporten her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Stricker

Og i benchmarken herfra af anvendeligheden for borgerne af Danmarks offentlige digitale webinformation og -services

Mon ikke det dårlige resultat skyldes, at Lars Frelle Pedersen kun har fokus på anvendeligheden af borgerne?

  • 15
  • 0
#3 John Foley

Rigtigt godt spørgsmål Anne-Marie Krogsbøll. De mange skandaler og Statsrevisorernes talrige negative rapporter om det offentliges svigt af befolkningen på sikkerhedsområdet, placerer os givetvis også i bunden af skalaen. Men jeg har ikke kunne finde eller læse om sammelignelige analyser og undersøgelse, måske kan Digitaliseringsstyrelsen eller Center for Cybersikkerhed (FE) kaste lys over dette. Men jeg har mine tvivl. Måske kan Version2 tage tråden op og undersøge nærmere ved de relevante myndigheder.

  • 3
  • 0
#10 Henrik Biering Blogger

(fra rapporten:)

The other half of the NRI indicators are derived from the World Economic Forum’s annual Survey. The Survey is used to measure concepts that are qualitative in nature or for which internationally comparable statistics are not available for enough countries.

Halvdelen af alle score's er altså baseret på et survey sendt rundt til tilfældige virksomhedsledere i de mange lande. Og som bekendt er der stor forskel på hvor kritisk f.eks. danskere forholder sig til sine omgivelser ift til f.eks. blot svenskere og tyskere.

Hvis man vil sammenligne digitalisering, må det gøres ved at sammenholde et stort antal løsninger til specifikke opgaver ud fra nogle objektive kriterier.

For bare at tage et enkelt eksempel - indberetning af årsregnskab - til sammenligning af digitaliseringen i Danmark og Sverige.

Sverige: Man kan indsende regnskab på email, hvis man er sent ude, men skal alligevel printe, manuelt underskrive og sende papirudgaven til Bolagsverket: http://www.bolagsverket.se/ff/foretagsformer/aktiebolag/arsredovisning/2... Efterfølgende kan andre købe regnskaber i PDF format

Danmark: Man udfylder og underskriver regnskabet direkte på Virk.dk https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Regnskab_20 Efterfølgende kan andre frit downloade PDF / XBRL eller tilgå hele regnskabsdatabasen

Forskel i digitaliseringsgrad: 10 år ?

  • 4
  • 0
#11 Kim Bach

Ja, overskrifterne virker helt ude af proportioner baseret på de sølle tre indikatorer i søjle 8, Version 2 burde udsætte den slags rapporter, specielt fra WEF for "Detektor-testen":

"kan det VIRKELIG passe"

inden de farer i blækhuset.

  • 2
  • 0
#14 Jesper S. Møller

... at danske erhvervsledere ikke er tilfredse med regeringens indsats?

Surveyspørgsmålene vedrørende netop brugen af den offentlige sektors del ("pillar 8"):

8.01 Importance of ICTs to government vision of the future

To what extent does the government have a clear implementation plan for utilizing ICTs to improve your country’s overall competitiveness? [1 = not at all—there is no plan; 7 = to a great extent—there is a clear plan] | 2014–15 weighted average Source: World Economic Forum, Executive Opinion Survey, 2014 and 2015 editions

og 8.03 Government success in ICT promotion

In your country, how successful is the government in promoting the use of ICTs? [1 = not successful at all; 7 = extremely successful] | 2014–15 weighted average Source: World Economic Forum, Executive Opinion Survey, 2014 and 2015 editions

Nå, så danske erhvervsledere er utilfredse med regeringens indsats, og synes ikke at regeringen promoverer ITC? Altså: De brokker sig mere end de lande, vi bliver sammenlignet med. Okay, det er vi gode til her i landet.

Og så er der indekset:

8.02 Government Online Service Index The Government Online Service Index assesses the quality of government’s delivery of online services on a 0-to-1 (best) scale | 2013

De 0,66, Danmark har scoret hér, er fra 2014-tællingen -- men der er 2016-tal ude, hvor Danmark er hoppet op på 0,77. Se mere på https://publicadministration.un.org/egovkb/en-us/Data/Country-Informatio...

Men hvad måler det? Tjah, i følge denne side fra Canada - http://www.conferenceboard.ca/hcp/details/innovation/online.aspx - så er den en samlet score af en række officielle websites for landet udsat for -- du gættede det -- endnu et survey. Dette survey blev gennemført af FN-folkene, men for lande som Danmark igennem en tolk, da dansk jo ikke er et af de officielle FN-sprog. Survey'et skulle så vurdere hvor godt de derved fundne onlinetjenester dækkede folks behov inden for fire trin (Emerging information services, Enhanced information services, Transactional services og Connected services). Dette survey blev så suppleret med en W3 WCAG score.

Jeg tror derfor ikke at Danmarks placering direkte afspejler en konkret vurdering af hvor dybt offentlige onlinetjenester stikker i Danmark.

På den anden side er der helt sikkert plads til forbedring på en lang række fronter-- og dybde er jo ikke alt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere