Wordpress vokser vildt: Står bag 14,7 procent af verdens største websider

Hver syvende af verdens én million mest besøgte websider bruger Wordpress. Det er en kraftig stigning i forhold til sidste år.

Det begyndte måske nok som et CMS, der kun var beregnet til at drive en blog. Men siden fødslen i 2003 er Wordpress vokset til at blive et populært CMS, der kan drive hele websites.

Faktisk bruger 14,7 procent af verdens én million mest besøgte hjemmesider i dag Wordpress. Det fortalte Wordpress-lederen Matt Mullenweg på konferencen Wordcamp, rapporterer Heise Online.

For et år siden var tallet på 8,5 procent, så det er knap en fordobling af Wordpress-andelen blandt de store websider i verden.

Matt Mullenweg kunne også fortælle om resultatet af en stor brugerundersøgelse blandt udviklere og almindelige brugere i Wordpress-miljøet.

De 18.000 besvarelser viste, at udviklerne udpegede brugervenligheden som det mest attraktive ved at vælge Wordpress. Der var også stor enighed om det mest besværlige ved CMS’et, nemlig at holde styr på de mange udvidelser og sikre, der ikke er kritiske huller.

Der findes nu over 15.000 Wordpress-udvidelser, man frit kan downloade, men kun nogle af dem bliver opdateret løbende. Fra Wordpress-organisationens side vil man derfor nu skjule dem, som ikke er blevet ændret i to år, lød det fra Matt Mullenweg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017