Wolfram Alpha - ny søgemaskine fra Mathematica-mand

Manden bag det populære værktøj Mathematica, Stephen Wolfram, er på banen med en ny form for søgemaskine, der har fået betegnelsen 'vidensmaskine'. Data trækkes fra en enorm database med systematiserede data.

En ny form for informationskilde på internettet har set dagens lys. Manden bag Mathematica, Stephen Wolfram, lancerede i weekenden Wolfram Alpha, som kan bruges til at finde fakta om alt mellem himmel og jord, ud fra spørgsmål stillet i almindeligt sprog.

I stedet for at henvise til andre websider trækker Wolfram Alpha oplysninger ud af sin egen faktabank, der i øjeblikket består af over 10 billioner bidder data og 50.000 algoritmer til at forbinde dataene med. Dataene høstes fra alskens troværdige kilder, og tit vil det også være muligt at få kildehenvisninger til de data, Wolfram Alpha præsenterer.

En søgning på to landenavne vil således vise en lang række data om disse lande, sat op så det er nemt at sammenligne, suppleret med landkort og flag. På samme vis vil søgning på fødevarer præsentere alle tænkelige fakta om næringsværdien af denne spise, mens søgning på dyr og planter blandt andet viser slægtskabet til andre arter, ved hjælp af et stamtræ.

Dermed ligger Wolfram Alpha tættere på et opslagsværk som Wikipedia på mange områder.

En test af Wolfram Alpha hos it-mediet Cnet udpeger målgruppen som de teknisk sindede, der forstår at udtrykke sig i klare syntakser. Resultaterne er også i høj grad rettet mod seriøs, videnskabelig brug, og vidensbasen er for eksempel blottet for madopskrifter. Til gengæld ligger Bob Dylans sanglyrik tilsyneladende i databasen, som gerne svarer på spørgsmålet "How many roads must a man walk down?"

Ved lanceringen har firmaet Wolfram Research, der står bag Wolfram Alpha, rustet sig til et stort rykind. En solid mængde computerkraft fordelt på fem lokationer, inklusiv verdens lige nu 44. hurtigste supercomputer, står klar til at besvare 175 millioner forespørgsler om dagen.

I alt 10.000 processorkerner og mange hundrede terabyte diskplads var klar ved lancereringen, sammen med 'nok køling til at åbne et skisportssted i Sahara', som firmaet skrev i et blogindlæg.

Stephen Wolfram er kendt som manden bag værktøjet Mathematica og er lidt af et intellektuelt vidunderbarn. Som 17-årig publicerede han en anerkendt videnskabelig artikel om partikelfysik, og han modtog en ph.d.-grad som 20-årig.

Google barsler også med en ny måde at præsentere søgeresultaterne på. I firmaets udviklingsafdeling Google Labs tester man i øjeblikket Google Square, der systematiserer oplysninger i et regnearks-layout. Dermed er det ikke henvisninger til websider, der vises, men oplysninger trukket ud af disse sider.

En søgning på Canon Ixus vil således vise alle modeller i kameraserien med specifikationer opremset i kolonner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torben Mogensen Blogger

Et opslagsværk skulle gerne give både relevante og troværdige resultater.

En søgning på Google, AltaVista eller andre traditionelle søgemaskiner har problemer med begge dele: Du får mange resultater med lav relevans, og mange relevante resultater kan have lav troværdighed.

Wikipedia har typisk god relevans, men for mange emner er troværdigheden ret lav. Til fortrinsvis teknisk information er den dog som regel i orden.

Google lancerede sidste år Gnol som et forsøg på at lave et mere troværdigt alternativ til Wikipedia ved at gøre forfatterne synlige og ved at lade brugerne give karakter til siderne. Gnol har dog lidt af, at antallet af artikler er langt under Wikipedias, så man finder ofte ikke noget relevant.

Hvordan Alpha har det med relevans og troværdighed. Der er bestemt et forsøg på at have høj troværdighed ved at trække fra kilder, som Wolfram betragter som troværdige. Om det lykkes kan være svært at vurdere uden kildehenvisning, men det siges jo, at Alpha ofte giver dette. Så det største spørgsmål er nok relevans: Naturligt sprog kan være ret tvetydigt, og mange ord har særlige betydninger i bestemte kontekster. Og man kan næppe forvente, at Alpha forstår, hvad man spørger om. Formentlig bruger den noget syntaksanalyse for at se, hvad de vigtige ord i en sætning er og for at lave lidt disambiguering (er "can" og "fly" et verber eller substantiver i spørgsmålet "How fast can a fly fly?"?), og derefter er søgningen nok ikke meget anderledes end en Googlesøgning (udover, at der kun søges i "vidensbasen").

Men det skader ikke med flere alternative søgemaskiner med forskellige fremgangsmåder. Det er bestemt mere nyttigt end 17 forskellige Google-kloner.

  • 0
  • 0
#3 Rene Hansen

Ok jeg er solgt og købt... Der er dog vigtige ting som den ikek forstår...

  1. Dansk. Skriv på engelsk - men fejlmeldingen om at den ikke forstår dansk kommer på dansk :)

  2. Den er ikke en ret god samtalepartner. Og den kan ikke svare på "Will I get a girlfriend?"

  3. Forståelsen er der heller ikke helt. "How do I find a date?" - en reference til en kallender? Kan du i det mindste ikke fortælle mig om Ekstrabladets kontakt-annoncer?

Jeg vil helt sikkert bruge den til supplement til wikipedia :)

Med venlig hilsen Ieet

  • 0
  • 0
#7 Anonym

¨"How fast can a fly fly?"

Det er ikke så svært at finde ud af, at navneordet er det første fly, fordi der er a foran.

Visse ting må nok hardcodes, og visse må analyseres i forhold til, hvor ordet stpr i teksten - eller læres igennem AI forsøg.

Du kan måske få den til at gå helt i baglås måske med

"can a fly fly faster than a can can?"

Den forstår dog ikke

"What is the average speed of an unloaden swallow?" *)

Men det gør WikiAnswer **):

"African or european?"

;)

*) http://www96.wolframalpha.com/input/?i=what+is+the+average+speed+of+an+u...

**) http://wiki.answers.com/Q/What%27s_the_average_air_speed_of_an_unladen_s...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere