Det polske spilselskab CD Projekt Red har besluttet at stoppe med at sælge spil i Rusland og Belarus. Det skriver Gamesindustry.biz.
Udover at begrænse salget af selskabets egne fysiske og digitale udgaver af spillene - såsom The Witcher-serien og Cyberpunk 2077 - lukker virksomheden også for salg på deres populære onlinebutik GOG.
»Hele CD Projekt Group står med det ukrainske folk,« skriver spilselskabet på Twitter.
»Selvom vi ikke er en politisk enhed, der er i stand til at influere internationale sager, og ikke ønsker at være det, så tror vi på, at kommercielle enheder har, når de står sammen, magten til at inspirere globale forandringer i hjertet og sindet hos normale mennesker«.
»Vi ved, at spillere i Rusland og Belarus, der ikke har noget at gøre med invasionen i Ukraine, vil blive ramt af vores beslutning, men med denne handling ønsker vi, at slå fast, at det globale fælleskab bør råbe op om, hvad der foregår i hjertet af Europa«.
Tidligere på ugen opfordrede Ukraines vicestatsminister til, at Sony og Microsoft lukkede deres spilforretninger i Rusland og Belarus, men ingen af de to spilgiganter har endnu forholdt sig til opfordringen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.