Windows XP går nu i sort for pirater

Microsoft har opdateret antipirat-funktionen i Windows XP Pro, så den nu minder mere om den advarsel, brugeren får i Windows Vista.

Microsofts Windows XP Pro er den version af selskabets styresystem, som hyppigst bliver installeret uden gyldig licens. Derfor har softwaregiganten nu ændret advarslen til brugere med en ugyldig licens.

Fremover vil det blive vanskeligere at ignorere, at en Windows XP Pro-installation er en ulovlig kopi. Hver time vil baggrundsbilledet således skifte til sort, selvom brugeren ændrer det, skriver InfoWorld.

Samtidig vil der i nederste højre hjørne være en tekst, der advarer brugeren om, at kopien af Windows benytter en nøgle, som Microsoft har registreret et misbrug af.

Windows XP Pro er den version af Windows XP, som benyttes i virksomheder. Det betyder, at der blandt andet cirkulerer et antal nøgler til volumenlicenser, som bliver misbrugt af softwarepirater.

Som led i opdateringen af Windows Genuine Advantage til Windows XP har Microsoft samtidig forbedret programmets evne til at registrere, om en installation er lovlig, skriver InfoWorld.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ove Andersen

Ehh ja, du får nu en sort baggrund og en popup.. Det skal da nok forhindre folk fra at bruge de ulovlige licenser...?

Hvis XP er kendt for noget, så er det, at hver gang MS forsøger et nyt stunt for at dæmme op for ulovlige licenser, så sker der 2 ting: Nogle med en faktisk lovlig licens bliver ramt og skal til at bøvle med at få deres nøgle lovlig igen. Samme dag som dette udkommer kommer der en ny WGA crack, så dem som vil benytte ulovlig Windows kopi cracker blot WGA og så er alt som det plejer..

Hvem tror MS de snyder?

  • 0
  • 0
#2 Nicholas Colding

Jeg syntes det er fint nok MS gør folk opmærksom på ulovlige installationer. Hvis folk virkelig insisterer på at anvende MS programmer, så må de også betale for det.

Tænk hvis alle pirat-brugere af MS Office, fik ubrugelige kontor pakker... Så ville de fleste nok installerer OpenOffice, i stedet for at smide de 4.999 Kr. (!!!) på bordet, som en fuld Office pakke koster.

Hvor mange private "Jeg-VIL-Have-MS" brugere, tror I har pirat installationer? Jeg gætter forsigtigt på 60% Lad os give dem hele armen: Cut deres netforbindelse, hæng dem ud i medierne, udsted bøder - død over piraterne! :)

VH Nicholas

Se evt link: http://www.zitech.dk/Product/Details.aspx?ID=163413

  • 0
  • 0
#3 Martin Filtenborg

Jaeh, jeg har egentlig heller ikke så meget mod at MS nu strammer skruen. Hvad der kan more mig er at de ikke strammer den mere - men jeg mener nu osse at kunne ane en begrundelse herfor. De rigtige pirater/crackere kan man ikke ramme, og derfor må MS kigge på hvem det faktisk ER der så bliver ramt; den store gruppe af slutbrugere, der knap nok aner at de ejer en piratkopi, og som hvis de udsættes for mere end blot et venligt 'skub', vil reagere negativt og begynde at tænke kætterske tanker - som for eksempel at overveje at skifte til Mac :) Ikke gøre sur - kun give dårlig samvittighed. Man må jo passe på sin markedsandel...

Prøv at forestille jer, at MS udsendte en mere aggressiv update som f.eks. skrev masser af random nuller til harddisken, slettede FAT-tabeller, overskrev SAM-databaser og andet godt...

Jaja, godt nok ville piraterne - og enkelte lovlydige abonnenter på firmaets frembringelser - så kunne lære det på den hårde måde, men det vil næppe være til gavn for bundlinien. Ikke engang i det lange løb.

Inspireret af Officepakkens vejledende pris vil jeg da hermed foreslå d'herrer & damer hos verdensfirmaet MS at imødegå piratkopieringen med et andet middel. Penge. Bring de vejledende udsalgspriser i sync med hvad folk i realiteten vil betale for den slags sager; eksempelvis et par hundredelapper for en office. Det samme for OS'et.

Faktisk mener undertegnede at prisen for et ordentligt spil bør være højere end prisen for en sådan officepakke, da spillet repræsenterer noget helt nyt. Det gør officepakken ikke, den er med stor sandsynlighed et facelifted rerun af forrige års version - tilsat en enkelt eller to små nye features.

Og spil koster vel cirka 300 kroner i gennemsnit.

Så; Hvem vil gide at bakse med piratkopier, hvis den samlede udgift der spares beløber sig til under 500 kroner?

Lige nu koster Vista+Office i omegnen af 7000 kroner.

Sort skærm. Jaeh - på mere end een måde...

  • 0
  • 0
#5 Jesper Stein Sandal

Nu kan Office-pakken med Word, Excel, OneNote og PowerPoint fås i Home & Student-udgaven til under 800 kroner og må installeres på op til tre pc'er. Det er vel egentligt ikke en urimelig pris, hvis man foretrækker MS Office frem for andre kontorpakker?

OpenOffice er et fint alternativ (jeg bruger det til alle mine Version2-artikler), men til under 300 kroner pr. pc til privat brug er Microsoft Office bestemt også pengene værd.

  • 0
  • 0
#6 Daniel Nielsen

Der findes udgaver af Windows XP Pro, hvor hele nøgledelen er pillet ud af selve Windows (også under installationen). Ydermere lægges der en ulv i fåreklæder, der udgiver sig for at være WGA, så man kan hente legitime programmer fra deres hjemmeside. Den kan tilmed opdateres og virker 99% som det originale, bare hurtigere og med mindre ressourceforbrug.

Jeg bruger dog ikke selv cracked Windows, da Vista fulgte med denne bærbar, og jeg nævner heller ikke nogle navne af naturlige årsager.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere