Windows Phone 8-telefoner genstarter tilfældigt

Brugere af de to flagskibe HTC 8X og Nokia Lumia 920 med mobilstyresystemet Windows Phone 8, rapporterer om tilfældige genstarter og batteriproblemer.

Visse brugere, som har anskaffet sig ét af de to flagskibe med Microsofts nye mobilstyresystem Windows Phone 8, rapporterer om problemer med, at telefonerne genstarter på tilfældige tidspunkter. Det skriver The Verge.

Problemerne findes hos brugere af både HTC 8X og Nokia Lumia 920, hvor telefonerne i nogle tilfælde genstarter. Brugere af Lumia 920 rapporterer også om problemer med at holde batteritiden.

Nokia og HTC oplyser til The Verge, at de to firmaer er i færd med at undersøge problemet. Nokia samarbejder med Microsoft om at identificere problemet, mens HTC forsøger at finde frem til årsagen gennem firmaets supportcentre og testlaboratorier.

Microsoft oplyser ifølge ZDNet, at selskabet også undersøger sagen.

Version2 har haft de to modeller til test, men har på ingen af telefonerne oplevet de nævnte problemer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
Henrik Pedersen

Jeg kan bekræfte at jeg har oplevet tilfældige genstart på min Windows Phone 7.5 som er fuldt ud opdateret via Zune.

Dog har jeg ærligt talt ikke gidet rapportere det da det kun er sket små 5 gange på 3 måneder og den tænder hurtigt igen. Hvad kan man forvente af Windows?

Jesper Poulsen

Men det er nu ikke anderledes end de Android-telefoner og iPhones jeg ser i dagligdagen.

Der er Android-versioner der er drønustabile. Der er også Android-versioner der er klippestabile. Min gamle telefon med Android 1.6 var værre end Windows 3.x på en dårlig dag. Min nuværende telefon med Android 2.3.4 har kørt uafbrudt siden før nytår - oppetid på næsten et år.

Det svinger meget fra telefon til telefon (selv indenfor den samme hardwareproducent).

Pelle Söderling

Jeg har en Galaxy SII nu og havde en Galasy S før den og har kørt alle android versioner på de 2 telefoner siden v2.1 (kører nu 4.0.4).

Jeg er ikke heavy app bruger, men spiller da jævnligt lidt på den når ventetiden i bussen og lign. skal fordrives og jeg har aldrig oplevet en version der var "klippestabil".

Det sker måske ikke ofte, men ihvertfald engang om måneden oplever jeg et crash som enten resulterer i at jeg må genstarte den (og hvis det ikke virker, så må batteriet ud) - eller at den selv spontant genstarter.

Det ville være nemt at gøre grin med en Windows telefon i den her kontekst, men desværre er det vist et ret udbredt "smartphone" problem.

Jesper Poulsen

jeg har aldrig oplevet en version der var "klippestabil".

Uptime: 302 days, 23 hours, 11 minutes, 27 seconds.

Uptime (without sleeps): 169 days, 17 hours, 8 minutes, 43 seconds.

Sammenlagt giver det langt over 400 dage, hvilket ikke giver mening. Det korte af det lange er dog, at den har kørt i mindst 302 dage hvilket må siges, at være klippestabilt i den her sammenhæng.

Hardwaren er Sony Ericsson Xperia Mini Pro (SK17i). Android-version 2.3.4.

Martin Wolsing

Min gør det også fra tid til anden. Men det er nu ikke anderledes end de Android-telefoner og iPhones jeg ser i dagligdagen.

Nu har jeg set rigtigt mange iPhones, og er via mit arbejde i kontakt med tusindevis af iPhone-brugere. iPhone er langt fra perfekt, men problemer med spontane eller tilfældige genstarter har den nu ikke.

Jeg har haft iPhone siden den aller første model, og ikke én eneste gang har jeg oplevet en spontan genstart. Jeg har faktisk ikke engang hørt om problemet med tilfældige genstarter på iPhonen.

De enheder jeg har bliver kun genstartet ifm. firmwareopdateringer.

s_ mejlhede

Kan ikke genkende dette fra min S3, men bruger ikke telefonen til så meget andet ind telefoni, mail, kontakter, internet, kort/GPS, og angry bird.
Så det er jo "standart" software uden fejl.

På min Transformer TF700T oplever jeg at programmer går ned, men ikke styresystemet, det er i sær spil og andre sære application der forårsager dette. Men den dræner til gengæld batteriet selv når den er "slukket" og det er også kun nogen gange. Men der har når man har rodet meget med forskellige programmer godt af en genstart.

Men jo/ja der er nogen mærkværdigheder i alle styresystemer, især når der kommer nye versioner, og applikationer ikke ikke er opdateret, til det.

Der for venter jeg lige en 2-3 måneder før jeg prøver windows 8, på en af mine desktop PC. Så er de værste fejl forhåbentlig luget væk.

mvh Søren

Pelle Söderling

Der for venter jeg lige en 2-3 måneder før jeg prøver windows 8, på en af mine desktop PC. Så er de værste fejl forhåbentlig luget væk

Ikke for at dette skal handle om Windows 8 til Desktop PC'ere, men jeg har kørt med Windows 8 i 3 mnd nu og det kører mindst lige så godt som Windows 7, jeg har faktisk ikke oplevet nogen børnesygdomme endnu.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017