Windows Phone 7-salg en fiasko ? kan Nokia nå at redde Microsoft?

5. maj 2011 kl. 10:4924
Der bliver ikke solgt ret mange telefoner med Windows Phone 7 sammenlignet med iPhone og Android. Og Nokia kommer først med Windows-modeller i 2012, hvilket kan være for sent, lyder en vurdering.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ingen ud over Microsoft og producenterne ved, hvor mange Windows Phone 7-telefoner, der bliver langet over disken. Men tallet kan ikke være ret højt, for ellers ville Microsoft ikke være så stille ? og LG ville næppe brokke sig over skuffende salg.

Det russiske webmedie Mobile-review.com har regnet sig frem til, at der i 2010 højst blev solgt 674.000 Windows Phone-telefoner, efter lanceringen i oktober. Og udviklingen i 2011 skulle være endnu mere håbløs, skriver journalist Eldar Murtazin, der er kendt for at have fingeren på pulsen i branchen.

Der blev afskibet 1,5 millioner Windows Phone 7-telefoner fra producenterne i 2010, har Microsoft oplyst, men flertallet af dem blev givet væk til Microsoft-ansatte eller blev på anden måde ikke solgt til en normal kunde, konkluderer han.

At Microsoft fremlægger kvartalsregnskab for de første tre måneder af 2011 uden at nævne udviklingen for Windows Phone-satsningen med et ord er også meget påfaldende og lover ikke godt, skriver webmediet Seattlepi.com, der følger Microsoft tæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det meget begrænsede salg, der skal holdes op imod de 350.000 Android-telefoner, som hver dag aktiveres, kan kun kaldes en massiv fiasko, når lanceringen af Windows Phone 7 skete med en storstilet reklamekampagne og telefoner fra tre forskellige producenter, lyder vurderingen.

Men er det så ikke her, at verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, kommer Microsoft til undsætning, med firmaets skift til Windows Phone 7? Måske ? men så er det for sent, mener journalist Barry Collins fra PCpro.co.uk.

Nokia-direktør Stephen Elop ser efter aftalen med Microsoft nu markedet for smartphones som et væddeløb med tre heste ? iPhone, Android og Windows Phone. Men skal sammenligningen holde, så er Windows Phone 7 en bovlam krikke, der mangler et ben, i kamp mod de to galopperende konkurrenter, mener han.

Nokia knokler for at få en model klar med Microsofts styresystem, men kan ikke levere før i slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012. Imens har de tre producenter, som Microsoft oprindeligt samarbejdede med om Windows Phone 7, tilsyneladende helt droppet det nye styresystem.

Der er ikke blevet annonceret nye telefoner siden årsskiftet. Og ender det med et helt år uden nye Windows-modeller ? og et salg, som næsten ikke kan mærkes ? kan det meget vel være dræbende for Microsofts store mobilsatsning, mener Barry Collins.

Redningsplanken er erhvervsbrugerne, for her har både Nokia og Microsoft foden godt inde. Kan de to partnere hurtigt få en telefon på gaden, der rammer plet hos virksomhederne, kan Windows Phone 7 være på vej til at finde sit marked, er konklusionen.

24 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
5. maj 2011 kl. 11:00

tage en promille af deres marketings budget og starte med at give alle der er til MS events en telefon.

Hvis man har købt for mange penge apps skal der rigtigt meget til at skifte en gratis telefon kunne være en af tingende.

5
5. maj 2011 kl. 11:57

MS har faktisk foræret WP7 telefoner til deltagere/talere i visse arrangementer. En af mine kolleger fra Århus fik en for at tale til en konference om .NET.

Selv om der først kommer Nokiatelefoner med WP7 næste år, behøver det ikke at være for sent. Bare kvaliteten og prisen er god nok. Der er f.eks. værktøjer, der gør det let at portere Androidapplikationer til WP7 eller ligefrem køre dem uændrede, så der skulle være applikationer nok.

Men det kræver som sagt, at kvaliteten og prisen er i orden. Og det er langt fra givet.

36
5. maj 2011 kl. 23:07

TORBEN MOGENSEN: "Der er f.eks. værktøjer, der gør det let at portere Androidapplikationer til WP7 eller ligefrem køre dem uændrede, så der skulle være applikationer nok."

Har ikke kunne finde det her nogen steder? link plz :)

9
5. maj 2011 kl. 12:47

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilken niche i markedet den aldrende og nyligt rebrandede wince skal udfylde.

Specielt når man husker på at der har været telefoner og PDAer med wince i mange år, er det påfaldende så lille de er på markedet.

iPhone ejer markedet for folk der vil have en moden, lækker, men lukket og dyr telefon.

Android ejer markedet for folk der vil have en åben, lækker og næsten lige så moden telefon.

Blackberry ejer markedet for amerikanere der vil have mobil email og ikke har opdaget at der findes rigtige smartphones.

Hvad i al verden skal MS i det marked?

Levere en telefon med et windows-logo så folk der er helt blå inden i hovedet kan slippe for at handle med andre end MS, måske?

10
5. maj 2011 kl. 12:50

Nu er det windowsbrugere, der skal til at køre Linuxprogrammer.

Androidapplikationer er ikke linux. Hvis du vil sammenligne det med noget er det en anden version af java runtime (som dog kører på den linux version "Android" kører ovenpå). Nu har jeg ikke undersøgt det, men er det blevet muligt at kører Androidapplikationer uden google Android Emulatoren? kan man kompilere Dalvik, der kør' på en "almindelig" linux kerne?

12
5. maj 2011 kl. 12:56

Nej, man kan ikke køre en Android app som en standalone process.

Android apps er meget porøse (der er meget åbne og rige APIer der gør det muligt at genbruge rigtigt meget delt kode og bruge funktioner fra en app i en anden) og det kræver et meget rigt miljø for at kunne køre.

7
5. maj 2011 kl. 12:37

Der er f.eks. værktøjer, der gør det let at portere Androidapplikationer til WP7 eller ligefrem køre dem uændrede, så der skulle være applikationer nok.

Aha, en omvendt Wine.

Nu er det windowsbrugere, der skal til at køre Linuxprogrammer.

6
5. maj 2011 kl. 12:20

Jeg tror i bund og rund det primært ligger i brandingen af de forskellige styresystemer.

iOS har deres stilrene, brugervenlige (så længe man holder sig til hvad Apple vil have) og eksklusive design hele vejen fra hardware til software. Det er i sig selv et statussymbol at have den nyeste iPhone model.

Android har deres massive omfang af gratis funktioner, mulighed for at konfigurere stort set præcis som man vil og god integration med alle de produkter som mange mennesker bruger hver dag. Det bliver stadig betragtet som "The good guy" systemet fordi at det er open source. Dertil kommer at Google i sig selv er et af de største brands i verden.

Windown Phone 7 bringer bare ikke rigtig noget brand med sig. Nuvel, langt størstedelen af alle hjemmecomputere kører windows, men det er bare ikke "spændende" nok som styresystem på en telefon. Selv brugerfladen er præget af kedelig og ikke-innovativ tænkning. De bliver nød til at mande sig op og skabe noget som har en wow-effekt hvis de vil være med på markedet.

2
5. maj 2011 kl. 11:12

Super pointe Flemming, hvis man har købt meget hvorfor så skifte.

Til MIX11 for et par uger siden blev næste Windows Phone præsenteret og det virker meget lovende, jeg vil da gerne skifte min IPhone ud med sådan en :), så glæd jer.....