Windows Phone 7 får hverken multitasking eller copy-paste

Nye detaljer om Windows Phone 7-platformen overrasker. Microsoft dropper muligheden for copy-paste, med forklaringen, at det aldrig bliver brugt alligevel.

Apple fik - og får stadig - på puklen for det valg. Men det har ikke afholdt Microsoft for at gå samme vej.

Når den nye mobilplatform Windows Phone 7 lanceres i slutningen af 2010, er det således uden mulighed for multitasking. Dermed kan man ikke have en applikation kørende i baggrunden, mens man lige tjekker sin e-mail. Det skriver V3.co.uk.

Samtidigt dropper Microsoft muligheden for at kunne kopiere indhold mellem programmer med copy-paste. Det kan man i dag på Windows Mobile, og har kunnet det i otte år, men i afløseren er den funktion væk.

Ifølge Microsoft er det ikke noget, brugerne efterspørger. I dag er det de færreste, der bruger funktionen på Windows Mobile, lyder rationalet.
Mange journalister og bloggere er dog uenige i den vurdering og har fået travlt med at udråbe beslutningen som en eklatant brøler for platformen, der ellers har fået ros for at være 'sexet' og lovende.

Apples iPhone har heller ikke multitasking, men har fået tilføjet copy-paste-funktion, mens Android er til det hele. Det blev blandt andet brugt meget aktivt i markedsføringen af Motorolas Droid-telefon, hvor kampagnen mest af alt handlede om, hvad man kunne i Android, som en iPhone ikke giver lov til.

Ulempen ved multitasking kan være kortere batteritid, hvis brugeren ikke har et godt overblik over, hvor mange processer, der er gang i på én gang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Kim Sørensen

Apple fik - og får stadig - på puklen for det valg. Men det har ikke afholdt Microsoft for at gå samme vej.

Jo jo.... Men mon ikke folkene hos Apple sover meget godt om natten, på trods af de har fået på puklen? De kan ihvertfald sove på en stor bunke penge, eftersom deres produkt (på trods af de mange pukkel-pryglere) sælger som varmt brød.

  • 0
  • 0
#3 Peter Jespersen

Det at systemet mangler parallelhåndtering af aktive programmer er ikke noget verden falder sammen af - det er trods alt stadig en mobil enhed.

Den manglende interoperabilitet (klippeklistre) er derimod problematisk.

  • 0
  • 0
#5 Kim Sørensen

det er trods alt stadig en mobil enhed.

Der rammer du det famøse søm direkte på hovedet. Det skal jo også siges at selvom sådan noget som iPhone ikke har "ægte" multitasking. Så ryger man jo ikke nødvendigvis helt tilbage til udgangspunktet, hvis man skifter til en anden applikation, mens man arbejder med én applikation. Flere af iPhone-apps'ne starter jo bare op, hvor man slap - det gælder i øvrigt primært for de applikationer, hvor man rent faktisk kan have behov for at skifte til en anden applikation for f.eks. at hente nogle oplysninger (dvs. mail, internet etc.). Og i den forbindelse vil jeg tillade mig at sætte tingene lidt på en spids. For jeg vil faktisk gå så langt som til at sige jeg foretrækker den semi-multitasking man har på iPhone'n, fremfor ægte multitasking. Der slipper man for at skulle hukse på, at lukke hver enkelt applikation ned efter brug - så er man sikker på ikke at spilde rescourcer på at have en masse applikationer kørende uden grund.

Den manglende interoperabilitet (klippeklistre) er derimod problematisk.

Igen er jeg helt enig... Personligt bruger jeg den funktion dagligt... Det er svært at forestille sig hvad de har tænkt på, da de droppede den funktion i det nye OS. Man må da antage der bare er én på udviklingsteamet der, på et eller andet tidspunkt, har haft brug for at finde et tlf-nummer eller en mailadresse og benytte det på sin smartphone???

  • 0
  • 0
#6 Henning Svane

Fordi Apple tager en dårlig og uforstålig beslutning er der jo ingen grund til at gøre det samme. Telefonerne i dag har processor kraft som aldrig før. 2 kerne processor er under udvikling. Jeg benytter dagligt at jeg kan fortage flere ting på samme tid. De dage hvor jeg så min smartphone som en telefon er mange år siden.

Men der er da ingen tvivl om at det er nemere at lave program der ikke skal kunne multi-trådet.

Så Mobil Winodos 7 blev til Mobil DOS 7. Trist som udvikling går baglæns.

At Appel tager en sådan beslutning passer jo godt til deres opfattelse af en monopolistiske verden.

  • 0
  • 0
#8 Anonym

Med Push notifikation i Apples iPhone så har Apple faktisk opfyldt hvad mange anser for at være multitasking. Copy-Paste var virkelig en dum ting at de ikke havde med fra starten af, men mon ikke det er mere kompleks end som så nu da Microsoft har samme problem.

Et centralt marketplace ser jeg heller ikke som noget problem - dog kan der være nogle virksomheds specifikke applikationer der kan være et problem, men mon ikke udviklingsværktøjet giver mulighed for at de kan lave web apps til det? Tele udbyderne har jo i dag mulighed for at redirecte telefoner via mobilnettet direkte ind på virksomheds lan...

  • 0
  • 0
#9 Kim Sørensen

Fordi Apple tager en dårlig og uforstålig beslutning er der jo ingen grund til at gøre det samme.

Nej men ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det altså rigtigt, rigtigt svært, at beskrive Apples beslutninger som hverken dårlige eller uforståelige. Og så er jeg sådan set ligeglad med hvor mange pedantiske bloggere og sensationshungrende journalister, der udråber det til en fadæse. Så længe iPhone sælger måsen ud af bukserne på langt de fleste konkurrenter. Ja så er det ganske enkelt noget ævl, at påstå det er så stort et problem, at den ikke har ægte multitasking.

  • 0
  • 0
#10 Sven Andresen

Det er jo en årsag til at det ikke har været spurgt efter copy-paste funktionen, og det er jo pga det har været der hele tiden.... hvorfor efterspørge ting som allerede er der????

Multi-tasking er en af tingerne gør Android vinder markedsandel... utrolig at Apple og Microsoft ikke har forstået det..... folk vil have udvikling

  • 0
  • 0
#11 Henning Svane

Apple telefon sælger jo på design, og den største forbrugsgruppe af IPhonen er jo bruger der kun bruger den som telefon, og der ud over lidt små brug. At noget er en økonomisk succes behøves det jo ikke være et teknisk godt produkt. Det er jo normalt det disse sider bliver brugt på når Microsoft skal have en over nakken. Men hvis man bruger den som en smartphone hvilket vil sige at man under en samtale slår op i adressebogen og derefter skal finde adressen på gogglemaps. Ja så begynder det at knibe. Selvfølgelig hvis man har tid nok nok til selv at gide at stå for taskshifting så kan man jo det.

Hvorfor den skulle bruge mere strøm kan jeg ikke se. Det er de samme programmer der skal afvikles. Men det er da rigtigt at hvis man ikke selv har overblik over hvad man fortager sig så kan en hjemmeside jo stå og forbruge cpu. Min Sony Ericsson X1 bruger sit batteri på ca. 1½ døgn ved normalt brug. Om det er lidt eller meget ved jeg ikke. Men fuldt tilstrækkeligt når man kan sætte den til lader hver aften.

Lige som alle andre har sagt er det en stor mangle at skulle undvære copy/paste. Hvorfor det skulle være svært at videreføre en teknologi kan undre.

  • 0
  • 0
#12 Ulrik Gammelby

Har du nogensinde prøvet en iPhone?? Du kan fint tilgå andre apps samtidig med du taler i telefon. Ligesom du fint kan bruge iPod applikationen samtidig med andre apps. Mon ikke det dækker de flestes behov? Jeg har i hvert fald ikke følt noget kraftigt behov for at køre flere 3. parts ting samtidig.

Mht. din kommentar: "Men der er da ingen tvivl om at det er nemere at lave program der ikke skal kunne multi-trådet." - det er da vist noget farligt vrøvl i forhold til diskussionen om samtidig kørsel af flere apps.

  • 0
  • 0
#13 Anonym

@sven Jeg tror nu ikke lige at det er multitasking der gør at Android vinder andele - den vinder andele fordi den er et alternativ til Iphone og så også fordi at den gør brug af andre salgskanaler end Iphone.

@Henning Flere og flere virksomheder begynder at tage Iphone ind da den (sjovt nok) integrerer bedre med Exchange end Windows mobile (er den typiske mening blandt dem jeg kender til der har skiftet Win mobile ud med Iphone), og der bliver solgt apps på app store i store mængder, så jeg tror faktisk at den bliver brugt til meget mere end bare en smart cafe telefon.

Og de gange hvor jeg har skullet have fat i info under en samtale så har jeg da ikke haft problemer med at bruge andre programmer - ikke flere end jeg uden tvivl også ville have under andre telefoner.

--

Og igen vil jeg mene at Iphones Push notifikation dækker fuldt ud over hvad folk opfatter multitasking som værende. De fleste programmer husker hvor man var da man hoppede ud af det - musikken spiller videre mens du surfer, tjekker mail eller sms'er. For rigtig mange ER det multitasking, og at sige at det ikke er, er mere en akademisk snak om definitioner. [edit] Nå ja Push delen. Mails, IM's facebook beskeder og hvad man ellers kan finde på kan også (hvis udviklerne vil det) give beskeder i baggrunden mens man laver noget andet.

  • 0
  • 0
#14 Morten Poulsen

Jeg har selv en Android baseret HTC Hero - som efter sigende har copy/paste funktionalitet - og jeg har aldrig haft brug for funktionen, eller for den sags skyld overhovedet bemærket den eksisterer.

Alle telefonnumre/mailadresser/URLs jeg støder på i f.eks. SMSer eller emails er fremhævede som links der giver mig alle kontekst-relevante muligheder (tilføj til kontakter, opkald, send mail osv.). Den slags manuel kopiering telefonnumre fra SMS til telefonbogen er nu blot et minde fra min gamle Nokia E65.

Det kræver selvfølgelig at de enkelte applikationer understøtter den type funktionalitet, men gør de det forsvinder behovet for copy/paste stort set fuldstændigt. Evt. kunne copy/paste bruges til at kopiere tekst fra et website over i en mail, men den type brug af en smartphone er nok forebeholdt fåtallet.

Jeg ville i hvert fald ikke savne copy/paste på min Hero hvis det forsvandt i morgen, og kan godt se fidusen i at minimere det UI-clutter sjældent brugte funktioner medfører.

  • 0
  • 0
#15 Kim Sørensen

Jeg bruger funktionen jævnligt. Når du f.eks. støder på oplysninger, du vil undersøge nærmere, som ikke er udformet som links...så er funktionen ganske enkelt genial. Istedet for at skulle taste en masse søgekriterier ind via skærmen kan man bare copy/paste indholdet direkte ind i søgefeltet. Derudover så er der jo også alle de telefonnumre og mail-adresser som ikke er skrevet på en måde, så browseren fanger dem som sådan. Der er copy/paste igen genialt... Men det er nok smag og behag og det afhænger uden tvivl også af hvordan og hvor meget man bruger internettet på sin smartphone...

  • 0
  • 0
#16 Peter Hansen

Som Microsoft skriver på deres Windows Phone udvikler-blog, så tager de kun de mest nødvendige funktionaliteter med i første release. Grunden hertil skyldes at der simpelthen ikke er nok tid til at teste, debugge m.v. Så kan man spørge sig selv - kan det virkelig tage så lang tid at lave en copy/paste-funktion - det tror jeg nu ikke.

Der er også mange andre ting der bliver skåret væk i første release - og et eller andet sted skal man starte.

Hovedtanken er at Microsoft hellere vil lave noget der virker 100 % fra starten af, fremfor noget der kun virker 90 %, for så at bruge tid på at rydde op bagefter. Jeg kan kun klappe i mine hænder over at MS endelig har indset dette.

Det giver næsten sig selv at man ikke kan komme på iPhone's stadie i første version af Windows Phone. Den første iPhone blev lanceret i jan 2007 - det er over 3 år siden nu. Microsoft vil til lanceringsdatoen af Windows Phone have arbejdet på det nye OS i et år - netto er æblefabrikken 2 år foran.

Jeg glæder mig i øvrigt fantastisk meget til Windows Phone 7 endelig bliver lanceret :-) Jeg er selv gammel programmør og det er da superfedt at man kan udvikle spil, der både virker på Xbox 360 og Windows Phone 7 vha. XNA og Silvelight. Det bliver til et 12-tal fra min side - glæd jer over at Apple endelig får noget seriøs konkurrence - der gavner alle i sidste ende.

  • 0
  • 0
#17 Carsten Ove Schwartz Nielsen

Er selv også udvikler og har smagt lidt på Android, og kodet på Windows mobile. Jeg må sige at Android umiddelbart er det bedste jeg har set endnu. Men desværre er det berømte Android marked kun med gratis programmer.

Jeg har hørt flere 'konstaterende' kommentarer om Android telefoner på det seneste f.eks.:

'Hvis man ikke kan købe programmer via markedet, vil jeg hellere ha' en IPhone'

Som ejer af en HTC Tattoo, synes jeg det er ærgeligt at Android bølgen ka' risikere at dø p.gr.a. at man falder i bolden. Men det kan vi da gøre noget ved.

På baggrund af et indlæg i Android Forum DK ( http://androidforum.dk/forum/viewtopic.php?f=2&t=232 ), er der startet en elektronisk underskriftsindsamling, for at få Google til at åbne det danske Android Marked. Hvis i vil kan i deltage her:

http://betalingsapps.skrivunder.dk/

Indsamlingen er mest grundet i at vi brugere forventer at en telefon kører ud af kassen. ’Rooting’ og ’market enablers’, er ikke interessant, det skal bare virke.

PS! Hvis i er i 'Android Zonen' så støt Android bølgen og lad det gå videre via Facebook og andre netværk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere