Windows Home Server ødelægger filerne

Microsoft advarer nu brugerne af deres Windows Home Server (WHS) om, at bestemte programmer vil ødelægge filerne, der er gemt med WHS.

Hvis man bruger bestemte programmer på de filer, brugere har gemt med Windows Home Server (WHS), er der risiko for, at filerne bliver ødelagt. Det oplyser Microsoft i en meddelelse, som citeres af Computerworld US.

Det er blandt andet programmerne Vista Photo Gallery, Outlook samt det finansielle program Quicken, som Microsoft advarer mod, at man bruger på filer, der er gemt i WHS. Men andre programmer kan også medføre beskadigede filer, hedder det.

Der er endnu ikke udsendt en rettelse til fejlen, og indtil den er klar, anbefaler Microsoft, at brugerne af WHS undlader at bruge diverse programmer på de filer, der måtte være gemt i WHS.

Fejlen skal angiveligt findes i WHS's brug af "Delte Mapper", og Microsoft oplyser, at selskabet vil arbejde hårdt hen over juleferien med at få løst problemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Den kan nemlig ikke kopiere filer NOGEN steder hen... ;)

Bortset fra det - er Windows Home Servers eneste opgave (i store træk) at passe på ens filer? Bum-bum..

Nå, man kan vel altid henholde sig til EULA'en og gøre et erstatningsansvar gældende, nu da det ikke er sådan noget open sores hippie-software. Kan man ikke?

  • 0
  • 0
Thomas Ehler

Jeg har bandet over at ActiveSync ikke er understøttet i Vista. ctive sync er ikke godt men virker da... Vistas Mobile Sync Center er definitivt noget møg i release udgaven.

Men nu er der så kommet en v. 6.1 og den måtte fluks på. Men nu vil vista pludselig synkronisere alle typer storage jeg sætter i en USB port. ØV.

Hvad værre er: Jeg har for vane at redigere bla. websights direkte på min eksterne disk men får nu en fejl hvis jeg prøver at gemme dokumenter oven i eksisterende!
En hurtig roll back og alt er normalt, men altså stadig ingen mulighed for at synce min PDA :-/

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere