Windows 8 får bedre filhåndtering

Illustration:
Microsoft vil gøre filhåndteringen bedre i det kommende styresystem, så der bliver færre dialogbokse, og det bliver lettere at sortere i dubletter.

I Windows 7 udgør kommandoerne kopiering, flytning, omdøbning og sletning af filer halvdelen af alt kommandobrug i filhåndteringsprogrammet Windows Explorer.

Derfor vil Microsoft sørge for, at brugeroplevelsen er i top for netop disse funktioner, når selskabet introducerer Windows 8. Det skriver firmaet på Bulding Windows 8-bloggen.

Microsoft har tre hovedmål, der skal forbedre brugeroplevelsen. Der kommer til at være én enkelt dialogboks, hvor alle filkopieringer bliver samlet i stedet for, at hver kopiering har sin egen boks.

Brugerfladen vil blive opstrammet ved at fjerne forstyrrende og irrelevant information, så brugeren som udgangspunkt blot får den information, han har brug for i den pågældende situation.

Halvdelen af kopieringshandlingerne tager mindre end 10 sekunder at udføre, men ind i mellem har brugerne også behov for at kopiere eller håndtere store filer. Hver femte kopieringshandling tager således mere end to minutter at udføre. Det viser data, der er indsamlet fra flere hundrede millioner personer, der har indvilget i at sende anonyme data omkring brugen af Windows til Microsoft.

Microsoft argumenterer for, at den nuværende version af Windows Explorer er i stand til at håndtere denne slags opgaver, men ikke er optimeret til handlinger med høj volumen, såvel som at udføre flere handlinger på en gang.

Derfor kommer den nye version af Windows Explorer til eksempelvis at have en ny funktion til kopiering af filer, hvor der er konflikter mellem filer med samme navn. Her vil brugeren kunne få fremhævet forskellene mellem de to udgaver af filen og vælge, hvilken fil der skal kopieres eller overskrives.

Se Microsofts video om forbedringen af filhåndteringssystemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#7 Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 1
  • 0
#8 Nikolaj Brinch Jørgensen

Da jeg så overskriften troede jeg det drejede sig om et nyt filsystem. Der er i høj grad brug for en afløser til NTFS. ext4 for eksempel.

Det ville i mine øjne være synd at benytte et filsystem (ext4) som allerede af arkitekten bagved er dømt ude. Nej Btrfs og ZFS er klart vejen frem. I det hele taget pluggable filesystem som i Linux og BSD er en mangel på mange ander platforme. et ville være rart om man kunne slippe for den slags one-size-fits-all beslutninger fra leverandørenes side. Der er jo tememlig mange brugsscenarier for en given maskine, og dermed er valg af filsystem ikke bare en arbitrær størrelse.

  • 3
  • 0
#10 Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg tvivler dog. Mon ikke de holder fast i NTFS? Det ville unægteligt ligne MS dårligt at lave interoperabilitet uden at EU har været blandet ind i det.

Jo det gør de nok ikke, men de skal jo altså have klodsen (NTFS) til at virke på ARM, og ikke bare på super Core ix eller Xeon bamser. Mit problem med Windows er, at jeg som Java udvikler sidder overfor en sløv padde af en maskine. Jeg har en workstation med 2 Quad Xeons i og et super hurtigt RAID, FBRAM og alt muligt hurtigt gejl, og alligevel spæner min MacBook fra den (det samme gør Ubuntu i en VM på denne MacBook, men Windows 7 i VM på samme også er sløv). Min gamle HP light stationære (noget billigt skrammel med underpowered alting) med Ubuntu kører også fra min workstation når det handler om Java udvikling. Diverse performance tests indikerer at den er I/O bunden (det var også resultatet fra mit tidligere job, når vi satte LoadRunner til at analysere performance testene. Der skulle nogle vilde diskarrays til for at få de der Windows maskiner på omgangshøjde).

Om det hedder NTFS er jeg nok lidt ligeglad med, bare de forbedre performance, og brugbarhed. Hele tanken i Btrfs og ZFS, er fantastisk og den kunne MS overføre til NTFS (de skal så selvfølgelig selv finde på en masse, da der er en masse patenter i de andre systemer).

  • 2
  • 0
#11 Jacob Nordfalk

Der kommer til at være én enkelt dialogboks, hvor alle filkopieringer bliver samlet i stedet for, at hver kopiering har sin egen boks.

Det er jo fantastisk! Det har vi kun haft på Linux i en 5 års tid...

Jeg kommer til at tænke på den gang MS med stor fanfare annoncerede diskkvoter i Windows NT som en "nyskabelse", på et tidspunkt Unix/Linux havde haft diskkvoter i ca 10 år.

Men der er lyse tider forude, for varer tendensen ved, så kan vi regne med at der faktisk kommer innovation (i modsætning til plagiater) om en 10 års tid?

Plagiater er i øvrigt OK. At kalde dem nyskabelser eller ikke nævne inspirationenskilden syns jeg ikke er OK.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere