Da Windows XP blev lanceret i 2001 blev den nye brugergrænseflade meget passende sammenlignet med noget, der så ud til at være skabt af legetøjsproducenten Fischer-Price. Afrundede knapper og klare blå, grønne og røde farver gav styresystemet et helt unikt udseende.
Af samme grund skiftede mange Windows XP-brugere til enten et mere nedtonet farveskema eller helt tilbage til den gamle grænseflade, som blev designet til Windows 95.
Windows 7 byder på en langt større renovering af brugergrænsefladen end både Windows XP og efterfølgeren Windows Vista. Faktisk skal vi tilbage til Windows 95 for at finde en tilsvarende ændring i grænsefladen til verdens mest udbredte styresystem.
I Windows 95 ændrede Microsoft den grafiske brugergrænseflade ved at introducere proceslinjen. Den afspejlede, at brugerne i 1990'erne gik fra at bruge én eller to applikationer af gangen nu gik over til multitasking. Proceslinjen gav lettere adgang til de programmer, brugeren havde kørende samtidig.
Kraftig modernisering
Den nye brugergrænseflade i Windows 7 er ikke helt så stort et skifte, men der er til gengæld tale om en kraftig modernisering. Den gamle proceslinje kom til kort, efter brugeren åbnede mere end seks programmer. Derefter begyndte vinduer fra samme applikation at blive 'stablet', så brugeren skulle klikke to gange for at få vist et bestemt vindue.
Proceslinjen er den synlige del af Windows 7, hvor Microsoft har lagt størst arbejde. Og det kræver en del tilvænning, især hvis du kommer fra Windows XP.
Væk er teksten. I stedet repræsenteres hver applikation med et ikon. Det gælder vel at mærke både åbne applikationer, og de applikationer, du har valgt at lægge genveje til på proceslinjen. Den eneste måde, du kan se forskel, er, at en åben applikation har en ramme om ikonet.
Til gengæld får du en række nye muligheder. Den mest åbenlyse er, at du kan se en miniatureudgave af alle åbne vinduer fra en applikation ved blot at holde markøren over ikonet eller ved at klikke på det. Det er også en funktion, som applikationerne kan benytte, så eksempelvis faneblade i en browser kan blive vist som miniaturer. Indtil videre er det dog kun Internet Explorer, som understøtter den funktion.
Jumplists
En anden mulighed er de såkaldte 'jumplists'. Når man højreklikker på et ikon i proceslinjen, kan man få en række nye muligheder, som udvikleren af applikationen kan definere. Eksempelvis kan man give adgang til de senest åbnede dokumenter for hver applikationer eller få en genvej til bestemte funktioner som eksempelvis at åbne et nyt faneblad i Internet Explorer.
Alt i alt handler det om at gøre brugeren mere produktiv. Filosofien er, at hvert klik, der kan elimineres fra de daglige rutiner, i sidste ende løber op i mere effektiv arbejdstid. Det er den samme filosofi, som ligger bag Ribbon-grænsefladen i Office 2007, og den nye grænseflade i Windows 7 vil nok være lige så kontroversiel hos mange brugere.
Indlæringskurven har nogle få stejle punkter. Det er eksempelvis ulogisk, at du kan få vist en fuld udgave af et vindue, du finder via proceslinjen, men du skal først klikke på miniaturen, for at kunne skifte til det.
Genbrug fra Windows Vista
Resten af brugergrænsefladen er i høj grad genbrug fra især Windows Vista. Men modellen med flere guider og temasider til opsætning og konfiguration er nu gennemført i stort set hele brugergrænsefladen. Der er dog stadig enkelte steder, hvor du støder på vinduer, som ikke har ændret design siden Windows 95.
Hvis du ikke bryder dig om det æstetiske indtryk af Windows 7, så har du også stadig mulighed for at skifte til et klassisk udseende. Det betyder dog, at alle de nye funktioner forsvinder.
Den største æstetiske 'øjebæ', som de fleste først bemærker i Windows 7, er størrelsen af proceslinjen. Kører du på en skærm i forholdsvis lav opløsning, så optager proceslinjen urimeligt meget plads. Det bliver bedre, hvis du skifter til at bruge små ikoner, men den bedste kur er at bruge en skærm med en høj opløsning.
Især brugere af netbooks vil helt sikkert bemærke, at proceslinjen sætter sig på en stor del af skærmarealet. Den store proceslinje har til gengæld sine fordele, hvis man bruger Windows 7 på en pc med en berøringsfølsom skærm. Touch-funktioner er nu indbygget i Windows 7, og de store ikoner er lettere at ramme. Det gælder til gengæld ikke knapperne til at lukke, maksimere og minimere vinduer.
Det nye udseende gør det let at affeje brugergrænsefladen som ren 'pop'. En ansigtsløftning som kun har til formål at få Windows 7 til at se ny og smart ud. Men især muligheden for at kunne skifte direkte til et bestemt browserfaneblad og få adgang til sine seneste dokumenter for hver applikation giver en lille produktivitetsforbedring.
Det er måske ikke nok til at få Windows 7 til at tjene sig selv hjem alene på den konto, men når først indlæringen er på plads, så er brugeroplevelsen mere smidig, især når du arbejder med mange åbne vinduer og mange samtidige applikationer.
