Windows 7-support stopper den 13. januar - men det betyder ikke noget

13. januar 2015 kl. 13:07
Officielt stopper Microsoft med at yde generel support på styresystemet Windows 7, men det får ikke nogen praktiske konsekvenser for sikkerheden før 2020.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er slut med support til Windows 7 fra i dag, den 13. januar 2015.

Velkommen til den udvidede support-runde, der varer i fem år endnu.

Med andre ord er det ikke så slemt, som man kunne frygte, at Microsoft stopper med at yde såkaldt generel support til sit mest udbredte styresystem.

De eneste praktiske konsekvenser, det får, er, at Microsoft nu stopper med at sende opdateringer med nye features og designændringer ud til Windows 7-brugerne, samt at telefonsupporten på styresystemet lukker ned. Der vil dog blive ved med at poppe dialogbokse op hos brugerne, der beder dem om at genstarte computeren for at installere ‘vigtige opdateringer’ indtil den 14. januar 2020. Med andre ord bliver selskabet ved med at sende sikkerhedsopdateringer ud indtil da.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver teknologimediet ZDNet.

På trods af support-stoppet vil det stadig være muligt at købe nye computere med eksempelvis Windows 8 og så downgrade licensen til Windows 7.

Det vil også stadig være muligt at købe nye computere med Windows 7 Pro installeret. Microsoft stoppede dog med at sende flere kopier af Windows 7 Home Basic, Home Premium og Ultimate ud til forhandlerne i oktober 2014, så det er et spørgsmål om tid, før de resterende licenser er blevet købt. Pro-versionen vil dog fortsat blive sendt ud i flere kopier.

Microsoft har lovet, at det vil give et års varsel, når det stopper med at sende flere Windows 7-udgaver på gaden, og da dette ikke er sket endnu, vil man som minimum kunne købe det populære styresystem et år endnu.

Windows 7 har stadig en markedsandel på 56 pct. ifølge Net Applications.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger