Windows 7 kan køre med 512 megabyte ram

Det kan godt lade sig gøre at køre Windows 7-betaen på en gammel computer med 512 megabyte ram ? sålænge, man ikke forventer for meget.

Mens Windows Vista er kendt for at tage godt for sig af resurse-retterne, vil den kommende afløser, Windows 7, være mere beskeden, lyder det fra Microsoft.

Dette afgørende argument for Windows 7 satte en svensk it-journalist sig for at teste. Han installerede Windows 7 beta'en på en gammel svend af en maskine med 512 megabyte ram og en Pentium M-processor på 1,2 gigahertz.

Og selvom det er en fjerdedel så meget hukommelse, som Microsoft selv anbefaler til Windows 7, lykkedes det fint, beretter han i it-mediet Computersweden. Microsoft har sat mindstekravet til en gigabyte ram og anbefaler mindst to gigabyte.

Testmaskinen med de 512 megabyte begynder dog at køre lidt trægt, så snart både en browser og Office-pakken bruges side om side.

Windows 7 er således ikke så slank som Windows XP, men bedre end Vista til små maskiner, konkluderer journalisten, der tidligere med held har kørt det kommende styresystem på en af de populære netbooks.

Ingen antivirus

Skulle nogle være fristet til at beholde beta'en af Windows 7 som det primære styresystem, indtil den selvdestruerer 1. august 2009, er det værd at bemærke, at det kan være en usikker fornøjelse. Infoworld.com skriver, at ingen af de store antivirus-producenter understøtter det kommende styresystem, før det er helt færdigudviklet og klar til salg. Nogle antivirus-pakker kører dog fint på Windows 7.

Tidligere har nogle betaudgaver af styresystemer oven i købet været dømt ude af antivirus-software som malware og forsøgt 'bekæmpet', men så galt er det altså ikke gået denne gang, sandsynligvis fordi meget af Windows 7's indre kommer fra Windows Vista.

Som en ekstra påmindelse om, at beta-software ikke er noget, man kan forvente er helt sikkert at bruge, kan Gizmodo.com melde om første systemnedbrud med beta'en. Her viser det sig, at den kendte og frygtede Blue Screen of Death ? den blå Windows-melding om alvorlige fejl ? også findes i Windows 7, i nøjagtigt samme klassiske design som tidligere udgaver af Windows.

Mon ikke der er mulighed for at få shinet designet og ikke mindst teksten på fejlmeldingen lidt op inden lancering, spørger journalisten håbefuldt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Christian Nobel

Dels er det utroligt at se så meget hype en Beta af et eller andet kan afstedkomme, men MS' marketingsafdeling har vel også travlt.

Herudover er det vel lidt forhastet at lave endelige konklusioner ud fra en Beta.

Og så er det meget behændigt at denne Beta kører (kun kan) uden antivirus, en ting der jo nok ikke kan undværes i den endelige udgave.

Det svarer lidt til at lave en sammenligning med en prototype af en bil som er skrabet for 500kg der vil være inkluderet i den færdige model.

/Christian

  • 0
  • 0
#3 Christian Nobel

Infoworld.com skriver, at ingen af de store antivirus-producenter understøtter det kommende styresystem, før det er helt færdigudviklet og klar til salg. Nogle antivirus-pakker kører dog fint på Windows 7.

Så ja du kan åbenbart godt installere [b]din[/b] antivirus, men hvorvidt den virker, og hvordan det kommer til at virke i den [b]færdige[/b] W7 er ukendt.

I øvrigt underligt at du skal tale om troll, da jeg bare sagde at man skal tage de 512M med et gran salt, da der var andre ting man skulle tage i ed.

Men klart en rigtig god MS fanboy tåler selvfølgelig ikke den slags.

/Christian

  • 0
  • 0
#4 Daniel Gertsen

Jeg er ikke MS Fanboy, jeg syntes bare at kritik i det mindste skal være berettiget. Kritik, for kritikkens skyld alene, irriterer mig. Konstruktiv kritik derimod, jo tak.

Jeg ved at de to AV løsninger jeg har testet virker, i hvertfald på nogle virusser/malware, de har da opdaget og renset indtil flere vira allerede.

Om de virker fuldstændigt skal jeg ikke kunne sige, men det gælder jo for alle OS'er.

At sige at Windows 7 ikke virker med Antivirus, syntes jeg er at overdrive ret kraftigt.

Vedr. de 512 Mb, mener jeg at have læst, at det er MS's hensigt at det skal kunne køre på 512 Mb, men at det ikke vil være anbefalet. Jeg tror de 512 Mb vil være en større begrænsning for den software man har tænkt sig at køre, end det vil være for selve Windows 7. Præcis ligesom det er tilfældet i både XP og Vista.

Og selvfølgelig vil AV virke i den færdige Windows 7. Vi havde samme situation da Vista kom ud i Beta, og AV producenterne havde da Vista-løsninger klar i god tid inden Vista udkom i final. Det er jo det de lever af.

  • 0
  • 0
#5 Kristian W. Asmussen

Og så er det meget behændigt at denne Beta kører (kun kan) uden antivirus, en ting der jo nok ikke kan undværes i den endelige udgave.

Når man installere Win 7 kommer den selv frem med at det er en god idé og installere antivirusprogram, den kommer endda med to forslag, AVG og Kaspersky.

Desuden bliver der også skrevet i artiklen at ingen af de STORE antivirusproducenter tilbyder et produkt. Det er ikke ens betydende med at der ikke findes sådanne produkter til Win 7. :-)

  • 0
  • 0
#6 Christian Nobel

Vedr. de 512 Mb, mener jeg at have læst, at det er MS's hensigt at det skal kunne køre på 512 Mb, men at det ikke vil være anbefalet. Jeg tror de 512 Mb vil være en større begrænsning for den software man har tænkt sig at køre, end det vil være for selve Windows 7. Præcis ligesom det er tilfældet i både XP og Vista.

Ja men nu drejede selve artiklen sig altså om at W7 kunne køre på 512M (Overskrift: [b]Windows 7 kan køre med 512 megabyte ram[/b]).

Og så er det at jeg siger at det er udmelding der dybest set er uanvendelig, dels da det er en Beta, dels at testen lader til at være foretaget uden AV.

Det der især irriterer mig er at man på den måde vil foregøgle folk at med W7 så kan man sagtens bruge netbooks, hvilket så vil give en masse skuffede brugere, når det viser sig at deres netbooks dårligt nok kan slæbe sig afsted.

Og selvfølgelig vil AV virke i den færdige Windows 7. Vi havde samme situation da Vista kom ud i Beta, og AV producenterne havde da Vista-løsninger klar i god tid inden Vista udkom i final. Det er jo det de lever af.

Ja det er jeg da såmænd heller ikke et sekund i tvivl om - det der bare bliver interessant er hvor mange tænder AV'en vil trække ud.

/Christian

  • 0
  • 0
#7 Daniel Gertsen

Og så er det at jeg siger at det er udmelding der dybest set er uanvendelig, dels da det er en Beta, dels at testen lader til at være foretaget uden AV.

Det kan fortolkes på flere måder, én ting er at de skriver at mange af de store ikke understøtter det, noget andet er at de skriver at nogle antivirus-pakker virker fint.

Den sidste sætning får mig til at tro at de har forsøgt at installere antivirus, og at det er lykkedes dem. Derfor tror jeg også at testen er foretaget med antivirus installeret. Men ja, det kan forstås på begge måder.

  • 0
  • 0
#8 Thomas Skovgaard Frosch

Overskriften er meget sigende. Jeg har over weekenden installeret en VIA 1Ghz All in one PC med ovenstående specs. Den er installeret med Windows 7.0 og AVG Antivirus og kører faktisk umiddelbart bedre end XP som var på PC'en tidligere.

Maskinen bruges udelukkende til Internet surfing men virker umiddelbart hurtigere med bedre respons på Internet Explorer end da den var installeret med XP.

  • 0
  • 0
#10 Michael Nielsen

At Microsoft Får millioner folk til at betale for at beta teste deres Windows Vista, som mange har rapporteret kun virker marginalt på "Vista capable PC¨er" bortset fra de største af maskiner.

Microsoft finder så ud af hvad der var galt med Vista, retter det og kalder det Windows 7, og siger det er et nyt system, som de så sælger til de samme folk der betalte for at beta test vista. Genialt, få folk til at betale for at teste dit software, få milloner af feedback, og test på mange forskellige systemer, mens man tjener milliarder på det..

Microsoft er genial til markedsføring, og kan tjene penge på at få folk til at teste deres software :-)..

Genialt :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere